Tre år er enormt lang tid. For eksempel når man går i gymnasiet og bare gerne vil springe direkte fra første skoledag til studenterhuen. Eller når man bare gerne vil være 18 år og kunne komme ind på disk med legalt ID. Det er også enormt kort tid. For eksempel når man pludselig er gået fra at være 18 år til 21 over 24 til 27, 30 og nu 33 (og lidt til). Og så er tre år bare noget kan kan flyve. Sådan har jeg det i dag. I dag er det Viggos tre års fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har en søn på tre år. Og at det er tre...

På Nordhavn Station står der af og til en hjemløs mand og sælger Hus Forbi. Han har en paryk på med grønt, krøllet akrylhår og en høj blød hat med brede røde og hvide striber. Med andre ord, han er til at kende. Han er altid munter, og han hilser altid. Nogle gange udveksler vi et par sætninger. De sidste par måneder, hvor jeg har haft Viggo med i s-toget om morgenen og hjem igen om eftermiddagen, fordi vi begge er institutionaliseret i det Østerbroske, har vi tit mødt denne muntre mand. Viggo synes, at han er noget af det mest spændende. Måske også noget af det mest skræmmende. Men vi hilser altid på hinanden,...

På det sidste er det der voksentid røget helt i fløjten. Viggo tager lang tid om at falde i søvn, og Lily vågner cirka i 10 minutter hver anden time hver nat, så jeg hopper på hovedet i seng inden 22.00. Nogle dage fordi jeg har Lily-tjans, og andre gange fordi jeg ikke har og bare vil soooove. Og vi taler altså om, at det her har varet fem uger nu. Uden umiddelbar udsigt til at det stopper lige om hjørnet. Forbandede tigerspring. Jeg tror SÅ meget på dem. Jeg husker også, at det her ti måneders spring ved Viggo var slemt og langt. Det, der er så forbandet ved de tigerspring er, at de...

Tiiiiidligt i morges fløj Claus til Helsinki. Og som så mange gange før, dropper jeg turen til Østerbro med Viggo, når herren i huset er under fremmede himmelstrøg. Det kan simpelthen ikke fungere med Lilys rytme, at jeg to gange på en dag skal pendle til Østerbro og retur. I stedet står den på mor-Viggo-Lily-hygge. I dag er ikke anderledes. Og det er altså vanvittig hyggeligt med de her dage. Traditionen tro er vaffeldejen på køl og klar til action i eftermiddag (vi har dog snydt lidt og også bagt i morges). I går aftes brød jeg min hjerne sønder og sammen om, hvad dagen skulle stå på. Vafler er selvskrevne. Men der skal ske...

Her i barselsland er mandag min ultimative yndlingsdag. Og der er vel ingen bedre dag at puste lidt liv i bloggen efter en uges stilhed. Jeg har travlt med at barsle den. I dag skal jeg for eksempel hænge ud med en veninde, jeg ikke har set i alt for lang tid. Med kun fem uger tilbage af min barsel og noget af det mest fantastiske der findes, panikker jeg lidt og skal nå at hygge mig for sindsygt med Lily og med mig selv, men hun sover (og NO, få lige tankerne op af rendestenen). Derfor synes jeg, at det er på sin plads med en masse lykkeglimt fra den seneste uge. Fordi det pludselig...

Hvis du går rundt derude med baby i maven og overvejer, om du vil kaste cirka 2.000 kroner efter en slyngevugge, så er mit svar: GØR DET FOR HELVEDE. Spar et andet sted. Og lån den eller køb den fra ny. Folk forventer 90 procent af prisen på dba.dk. Det første – og næsten eneste – baby-gear jeg har købt til Lily er slyngevuggen. Jeg købte den allerede, da jeg var to måneder henne. Den var sat ned med 20 procent hos Pure Baby, og jeg slog til. Jeg vidste, at jeg bare ikke orkede hvileløse nætter vuggende med baby på armen. Eller timer på pilatesbolden, vuggende til ryggen ikke er til at reparere igen....

Tænk sig, hvad søvn kan gøre. Jeg går sjældent tidligt i seng, fordi jeg insisterer på min me-time efter putning. Og helst tre-fire timer. Det har jeg vist nævnt et par gange eller ti. Men i går gjorde jeg noget vildt. Jeg gik i seng klokken 22.30. Ganske vist til 50 minutters Netflix under dynen, men uden lyd og efter en hel times karbad, så jeg tænker, at det lægger en times søvn til. Nu har vi dagen derpå, og jeg føler mig genfødt. Sådan et karbad er i øvrigt helt vildt lækkert. At ligge der og søbe i egen suppe. I brændende varmt vand, mens eventuel yngelopvågen er uddelelegeret til anden side. Kun mig,...

Onsdag er dagen, hvor jeg mødes med fire ret så fine kvinder til kaffe og status på kvarterets boligpriser, det der arbejdsmarked og ros af hinandens hjemmebag – både brød og børn. Men i dag har mødregruppens mænd, børn, kærester og eget korpus lagt sig syge. Men ikke her på hjørnegrunden. Derfor tænkte jeg, at jeg i dag ville forkæle mig selv med en ordentlig oser i Torvehallerne. Viggo skulle nemlig i vugger, og Lily skulle vaccineres hos lægen, som vi stadig har i Speltghettoen. Og jeg havde blank rude i kalenderen. Sådan helt blank (udover vaccinationen). Ingen ‘købe lampe i Illums Bolighus’, ‘ringe til tømrer’, ‘købe strømper til Viggo’ eller ‘forbi Nespresso’. Sådan noget, som jeg altid...

Nu har jeg sat ‘skæld ud’ i anførselstegn, når jeg spørger, om man må skælde andre folks børn ud. Skal man i det hele taget skælde ud? Jeg mener ‘nej’. Hverken egne eller andres børn. Eller voksne for den sags skyld. Nu kommer jeg sikkert ud i en værre gang ordkløveri. Og jeg har ikke googlet definitioner eller slået det op i pædagogiske leksika. Det er min helt egen tolkning. I mine øren er skæld ud negativt, voldsomt, en snert ydmygende og noget, der sætter spor. Jeg kan selv huske skæld ud fra min barndom. Især den følelse det efterlod mig med. Ydmygelse. En følelse som jeg i dag kan genkalde, og som gør mig vildt dårlig...

Når man starter dagen med at vaske sit ansigt med Vivag, kan den da kun blive god. Sådan en gang ph-neutral skridt-sæbe er garanteret kun godt for krop og face. Og indtil videre er den helt udmærket. Viggo i vuggestue, en stroll om søerne, en tur i Panduro efter lidt hobby-gear og retur til sol over Vestegnen. En mor-Lily-dag i barselsland. En helt igennem ukompliceret dag modsat i går, som jeg skød i gang med at banke hovedet ind i en knage. Av for fanden, råbte jeg vist nok inde i mit hoved. Den slags råber man jo ikke længere med ællinger på adressen. Og så endnu mere for fanden og fuck, fordi jeg bankede...