Jeg har lige været ude og løbe. Fem kilometer. Bam. Done. Og bare så lækkert. Bagefter. En lille smule undervejs. Nu skal jeg bare lade være med at snacke børnenes kiks eller drikke en øl eller to til EM-kampen mellem Portugal-Wales, for så er det ligesom spildt. For jeg løber nemlig mest for at være tynd. Blive tynd, når jeg ikke er det. Forblive tynd, når jeg er. Og jeg tør faktisk godt skrive ’tynd’, for tynd er et relativt begreb. I min verden er det, når jeg kan være i min mine jeans og helst også det her pencilskirt, jeg var vældig kæk at købe lige efter vores bryllup, hvor alt stod ganske stramt...