Ramt af regnvejr

Vi er i sommerhus, og jeg ved godt, at jeg et sted skrev, at jo værre vejret er, des bedre. For så kan vi hænge inde med god samvittighed, hvis vi skulle ønske det. Jeg mente det ikke. Der må altså godt være alt andet end regn og blæst, for jeg vil bare så gerne i Bon Bon Land i løbet af ugen, som ligger ganske kort herfra. Efterhånden som dagene skrider frem, kommer der mere og mere regn på oversigten. Øv. Vi vil jo gerne ud. Og især én vil gerne på legeplads og ud på sin løbecykel. Som sædvanlig har vi pakket virkelig dårligt. Mit regntøj hænger tørt og godt i Hvidovre. Heldigvis...

Bogen, der lover mig voksentid

På det sidste er det der voksentid røget helt i fløjten. Viggo tager lang tid om at falde i søvn, og Lily vågner cirka i 10 minutter hver anden time hver nat, så jeg hopper på hovedet i seng inden 22.00. Nogle dage fordi jeg har Lily-tjans, og andre gange fordi jeg ikke har og bare vil soooove. Og vi taler altså om, at det her har varet fem uger nu. Uden umiddelbar udsigt til at det stopper lige om hjørnet. Forbandede tigerspring. Jeg tror SÅ meget på dem. Jeg husker også, at det her ti måneders spring ved Viggo var slemt og langt. Det, der er så forbandet ved de tigerspring er, at de...

Om at rejse med børn og weekend uden ællinger

Jeg har længe drømt om ni timers søvn og thailandske bountystrande. Om daglig massage, pedicure, frugt-smoothier en masse og street-food i stride strømme. Men sagen er, at hverken Claus eller jeg orker 12 timers flytur med ællingerne, selv om gevinsten er 14 dage med alt det, jeg for tiden længes efter. Vi har rejst en del med Viggo. Han har været en sand trooper og virkelig nem at rejse med. Men da han nåede møve-kravle-alderen, blev det retså belastende at underholde ham på flyet. Han ville på opdagelse. Han var for lille til at kukke tablet, for lille til at forstå, at dem foran ikke gider sparkes i ryggen, og at man altså SKAL have...

Om ferie uden skærmydsler, s-togs-idyl og en mor uden empati

Hverdag. Claus er tilbage på job, Viggo er i vuggestue, og jeg har genoptaget det søde barselsliv. Vejret er bedre end nogen juli-dag. Lily sover, vasketøj på snoren, Y-stol til tørre efter Mathilde-incident, latte i koppen, computer på skødet, en god gang faktor og 1-2-3-tan. Nu må bagboen bare godt stoppe sit DIY-projekt med at slibe en barneseng. Eller skifte til knofedt. Jeg har gruet for i dag. Fordi vi bare har hygget os SÅ meget de sidste fire uger. Nogen gange kan ferier godt være svære. Så skal man gå der op ad hinanden konstant. Men det har været så perfekt. Perfekt start med alle ud af huset til vindblæst Nordjylland og finde ferierytmen....

Bagsæde-bloggeri og kørekvalme

Familiecontaineren har snuden mod Hvidovre efter 13 dage i Nord-, Vest- og Østjylland. Ungerne sover, Claus kører, og jeg skriver. Musikken spiller for fulde gardiner, og jeg synger med på en sætning hist og her. Ingen blufærdighed der, selv om jeg hverken kan synge eller sange udenad. Vi har haft en fantastisk Jyllandsturne, men hold nu k*** vi er klar på egen seng og sofa. Ikke noget vi har talt om før i går aftes. Nu savner vi altså, at tandbørsten har fast plads. Jeg er sådan en, der helst sover hjemme. Noget jeg bliver mobbet med af kolleger, fordi jeg helst ikke orker kurser og ryst-sammen med overnatning … Og ja, det er også...

Salt på havregrynene og jomfrurejse i Sukkerland

Dag 2. Her er stadig skønt, selv om de første par linjer af De Nattergales ‘Uha da-da’ klæber sig fast til ammehjernen for tiden. Her er om noget en wældig wind fra West. Egentlig ret utroligt, at noget kan klæbe sig til øverste etage de her dage. Når selv Claus har ammehjerne af søvnmangel, så er mine hjerneceller en tand mere ristet, og der blev skruet for alvor op for blusset i morges, hvor jeg rundhåndet strøede salt over Viggos havregryn. Det ligner sgu da sukker. Det må I give mig ret i?! Viggo reagerede promte ved at spytte det ud med ordene ‘Adrrr, surt’. Og jeg måtte straks smage på det hvide drys fra...

Hvor mosekonen brygger, hvor lediggang giver mod og bag-in-box rykker

Mens det øvrige Danmark har skovsøer under armene, så har vi det ganske køligt her i det nordjyske. Jeg er ganske vist hoppet i shorts og korte ærmer, men det er uden air-con i bilen, da vi i dag turede vestkysten tynd, spiste rejer i Hitshals og pruttede om priser på kraniet fra en tysk sommerbuk. Vi er i sommerhus. Det skønneste lille et, som vi har lejet af en bekendts far. En sand perle 200 meter fra stranden, å i baghaven og græssende køer. Bag-in-box på køkkenbordet. Udsigt til fredet natur, hybenroser og egen robåd, hvis vi vil på den sømandseventyr. Her er kun en håndfuld små hytter og så eller bare den barske...

Om ferieplaner og at reducere kompleksitet 

Nogen gange elsker jeg at have et hav af valg. Oftest. Men for tiden synes jeg, at det er rarest, når nogen har valgt eller at jeg kun skal vælge mellem A eller B. Derfor meldte jeg mig hurtigt på banen, da en tidligere kollega spurgte på Facebook ‘hvem vil leje min fars sommerhus’. Det så helt fint ud på billedet, og vi er mere ludo-typerne end luksus-typerne. Vi har ikke større krav end rindende vand, tæt på strand og en nogenlunde komfortabel seng til hver. Børnene skal kunne være i centrum og forældrene skal kunne slappe af midt i alt det børnevenlige.  Vi har længe talt om, at vi gerne vil i sommerhus i...