Om ferieplaner og at reducere kompleksitet 

Nogen gange elsker jeg at have et hav af valg. Oftest. Men for tiden synes jeg, at det er rarest, når nogen har valgt eller at jeg kun skal vælge mellem A eller B.

Derfor meldte jeg mig hurtigt på banen, da en tidligere kollega spurgte på Facebook ‘hvem vil leje min fars sommerhus’. Det så helt fint ud på billedet, og vi er mere ludo-typerne end luksus-typerne. Vi har ikke større krav end rindende vand, tæt på strand og en nogenlunde komfortabel seng til hver. Børnene skal kunne være i centrum og forældrene skal kunne slappe af midt i alt det børnevenlige. 

Vi har længe talt om, at vi gerne vil i sommerhus i Danmark i år. Det har vi aldrig gjort før. Vi er altid stukket af mange timer med fly sydpå, østpå eller vestpå. Nu har vi købt hus og budgettet giver ikke plads til de vilde udskejelser. Men det er faktisk ikke det, der er tungen på vægtskålen. Det er vores have, som vi gerne vil nyde. Vi har også en del praktisk. 

Og sidste år sad vi øsregnvejr i en ferielejlighed i Toscana, hvis ikke vi lige bumlede rundt i Rom med Viggo i en paraplyklapvogn. Der var heldigvis tv og wifi i den toscanske lejlighed, for vi tænkte da, at vi da ligeså godt kunne sluppet for flyturen med Viggo-pilfinger-spark-på-sædet-foran-nej-jeg-vil-ikke-have-sele-på og have kukket i et sommerhus i Danmark. I 30 grader og høj sol, som der var på vores skandinaviske breddegrad.

Nu har jeg skrevet lidt med min kollegas far, og hans sommerhus lyder som en sand perle. Tæt på strand og badeland, hvis det regner. Å og græssende køer i baghaven. En robåd og storslået nordjysk natur. Når ejeren selv er så begejstret for sit hus, så er jeg også.

Jeg glæder mig helt vildt meget nu. Jeg glæder mig til at komme hjemmefra og være sammen på en ukompliceret måde uden byggeprojekter. Ikke mindst at vi alle har ferie.

Da jeg var på barsel med Viggo tog vi på 14 dages roadtrip i Vestirland, Dublin og Belfast. Helt fantastisk og perfekt ferieform med en på seks måneder. Vi tog dog først afsted en uge efter, at Claus fik sommerferie. Det var det ved at drive mig til vanvid, at min hverdag var uforandret, mens han oplevede det som ferie og var i ferie-mode. Jeg gik rundt og var en sur møgf****, der bandede over, at det var mig, der sørgede for, at pusleposen var pakket (har nemlig bare en mulepose til bleer, vådservietter, en body og en stofble), og mig der sørgede for mad til Viggo. At han havde ferie og jeg var fanget i min leverpostejsboble.

For at undgå den slags skærmydsler denne gang skyder vi sommerferien i gang med at tage væk sammen dagen efter, at Claus får ferie. Så kommer vi alle ud af hverdagens trummerum, og vi kan alle fire finde rytmen. Det tror jeg er ret vigtigt. Vi skal jo helst slappe af og nyde hinandens selskab og ikke bare køre videre i den rille, vi normalt gør, fordi det i hverdagen bare er mest praktisk. Når det er ferie, er der plads til lidt mere slinger i valsen. Ikke sagt at vi skider på rutiner, men mere at det ikke kører så snorlige med, hvem der skifter Viggos morgenble, hvem der sørger for Lilys måltid, eller hvem der sætter barnevognen i kælderen. Sengetid og spisetid overholder vi altid, amen.

Ehj, jeg glæder mig. 

Hvor skal I hen, og hvilke tanker gør I jer om ferieform?

–o0o–

I sidste måned skrev jeg et indlæg om hukommelse og praktiske foranstaltninger, når babys sarte hud møder solens første stråler i indlægget Om at glemme hvad jeg gjorde i solskin og i regn.

–o0o–

Nyt fra forstaden? 

Følg mig med Bloglovin eller @solrun på Instagram.