Om forældre fulde af løgn og syv timers frihed med hvidvinen brusende i årerne

En helt fantastisk og helt stille og rolig weekend går snart på hæld. Skøn frokost fredag med to skønne kolleger. Og Lily ikke at forglemme. Dernæst sommerfest i vuggeren med sæbebobler og forældre-bonding. Og det var kun startskuddet. I går morges slog Viggo øjnene op og bestilte en tur Zoologisk Have. Vi har årskort og hoppede med ombord på den to-åriges forslag. For så at være vildt upædagogisk og lave det om til en tur på Frilandsmusset i Lyngby i stedet. Det var Claus, der nævnte, at vi altså bare snart skulle derud. Og så var det mig, der virkelig godt kunne bruge en biltur og lidt mere luft under vingerne end kukken på klappedyr...

Inspo: Fake eg og Bob Noon på væggen

Da jeg var på barsel med Viggo var mit eneste boligprojekt at hænge billeder op i vores soveværelse. Det skete så ugen, inden jeg skulle starte på arbejde igen. Altså et tilløb på sådan cirka et år. Det var nok min opgivenhed i forhold til boremaskiner, rawplugs og skruer. Men så opdagede jeg stålsøm. Og lige siden har jeg gavmildt banket billeder op. Både på Østerbro og her i Hvidovre. Dog skal det siges, at jeg er blevet ganske ferm med boremaskiner og alt muligt andet værktøj. Inklusive alt det bøvl med rawplugs og ikke mindst skifte ledninger på lamper og rode med el, når de skal hænges op. Noget, jeg i øvrigt kan anbefale...

En hilsen fra slankelejren

Det er nu, jeg burde være i gang med dag 26 ud af 28 af Anne Bechs bikini-bootcamp. Men jeg kan altså ikke prale af, at jeg har holdt mig selv i ultra kort bootcamp-snor. Der har været slinger i valsen. Hvis jeg trækker alle mine udfald fra, er jeg nok på dag 14-16 stykker. Men, men, men! Det er ikke fordi, det er blevet ren spejderlejr med snobrød og Saft-C. Jeg er stadig på bootcamp. Jeg har bare justeret nogle ting, så det fungerer i min (vores) hverdag. Og nok også til noget, der fungerer på den lange bane og ikke kun i 28 dage. Annes bootcamp består i grove træk af tre ting:...

DIY: Scrub til krop og hænder

Jeg elsker en god bodyscrub. Jeg er særligt vild med dem fra Kiehl’s, og jeg har en god håndfuld inde i bruseren. Jeg har få krav. Den skal dufte himmelsk, og den skal efterlade huden silkeblød og hydreret (eller hvad man nu siger). Og så skal den være grov, men må ikke føles som sandpapir. Og, og , og. Den skal helst opløses under skrubningen. Om basen er sukker, salt eller sand er sådan lidt efter, hvor exfolierende den skal være og især mit humør. Jeg vælger primært efter duft. Det er nok derfor, at jeg har lidt forskelligt på hylden. Men helt ærligt, 220 kroner for lidt salt eller sukker med nogle olier er...

Nye Ganni gevanter og mine rober på Trendsales

Jeg bliver i høj grad inspireret af andre bloggere. Det er både til tøj, skønhedsprodukter, mad, ting til boligen og aktiviteter. Og jeg håber, at nogle af dem får gode annoncekroner, for af og til er effekten instant af, hvad jeg ser, og hvad jeg klikker hjem, kommer i gryderne eller foretager mig. For eksempel blev jeg vildt inspireret af Julia Lahme, der i sidste uge hev sin mand med på et fly til Bornholm for en gourmetmiddag og en enkelt nat på Stammershalle Badehotel. Dét vil jeg altså også, så snart ungerne kan klare sig 24 timer uden far og mor – nok især mor for Lily lige nu. Og så er der Christina med...

Om hjemmedage, koordineret lur og ikke at orke sit barn i ferien

Når man starter dagen med at vaske sit ansigt med Vivag, kan den da kun blive god. Sådan en gang ph-neutral skridt-sæbe er garanteret kun godt for krop og face. Og indtil videre er den helt udmærket. Viggo i vuggestue, en stroll om søerne, en tur i Panduro efter lidt hobby-gear og retur til sol over Vestegnen. En mor-Lily-dag i barselsland. En helt igennem ukompliceret dag modsat i går, som jeg skød i gang med at banke hovedet ind i en knage. Av for fanden, råbte jeg vist nok inde i mit hoved. Den slags råber man jo ikke længere med ællinger på adressen. Og så endnu mere for fanden og fuck, fordi jeg bankede...

Seriøst gode syltede agurker

Jeg er mega pølsefan. Det har jeg vist nævnt. Blandt andet i et interview for nylig til på Bloggers Delight, hvor jeg i august er månedens plus-blogger. Jeg har engang kvalt seks hotdogs. Det var natmaden til Claus’ fasters 60 års fødselsdag, og classy som jeg er i en god brandert, pralede jeg vidt og bredt med, at jeg havde spist SEKS hotdogs. Ikke mindst, at jeg ELSKER pølser. Det har være kønt. Noget af det smukkeste ved, at Claus og jeg er sammen, er, at en pølseelsker har mødt en anden. Ikke mindst at vi har fået i hvert fald ét pølseelskende yngel. Vi får altså ret tit pølser. Helst nogle kvali-nogen. De smager...

Min gule besættelse

Jeg aner virkelig ikke, hvor jeg har opsnappet min nyeste besættelse. Gul. Sennepsgul, karry, okker, solsikke. Puder, knager, lamper, tæpper. Og så lige et hårbånd til mig, så jeg kan gå i et med tapetet. Om ikke andet så skal jeg i hvert fald til at passe en smule på nu. Jeg tror, at jeg har nået mætningspunktet for, hvor meget gult vores smørgule hus kan klare. Jeg har samlet nogle billeder af den gule bølge, der for tiden skyller ind ad fordøren. Jeg er vild med pasteller, Ferm Livings støvede stil og Hay-puder. Det der især dominerer boligindretning på Instagram. Men det har ikke rigtig manifesteret sig i vores hjem. Og nu passer det...

‘Vi boller’ og den slags sandheder

Vi kender alle scenen fra ‘Nana’, hvor Nana kigger ind til sine forældre en morgen, hvor far ligger ovenpå mor. Jeg ville gerne skrive, at hun overrasker dem, men det gør hun ikke. Helt stille og roligt svarer moren: ‘Vi boller’, da Nana spørger, hvad de laver. Jeg ved med sikkerhed, at jeg ALDRIG nogensinde kommer til at tage det cool, hvis den scene skulle udspille sig her på matriklen. Det ville nok være noget med, at den ene gemmer sig under dynen og fniser, mens den anden siger et eller andet: ‘heeeee-eeej med dig. Bare gå ned og spis morgenmad. Du kan bare tænde for tv’et. Der er i øvrigt slik i øverste skuffe’....

Om familie-dating, Hr. Agger, Birthe Kjær og at være über-nabo,

Jeg har givet den som über-nabo. Derfor en smule stilhed. Jeg har endelig hilst på ‘Vor Farmand’, og jeg har inviteret en børnefamilie hjem til kaffe – blot fordi de er en børnefamilie. Jeg har datet min amerikanske mødregruppeveninde inklusive familie til grill i vores baghave. Og en anden er inviteret til kaffe meget snart også inklusive rygpukler. Vi har boet her i et halvt år. Et halvt år hvor jeg i hvert fald to gange om dagen tulrer rundt med Lily på villavejene for at få Tornerose til at indtage søvnen. Vi bor ganske smukt og ideelt her i Hvidovre. Vi bor op ad den park, der adskiller Hvidovre fra Valby. En lang, fin...