Om hjemmedage, koordineret lur og ikke at orke sit barn i ferien

Når man starter dagen med at vaske sit ansigt med Vivag, kan den da kun blive god. Sådan en gang ph-neutral skridt-sæbe er garanteret kun godt for krop og face. Og indtil videre er den helt udmærket. Viggo i vuggestue, en stroll om søerne, en tur i Panduro efter lidt hobby-gear og retur til sol over Vestegnen. En mor-Lily-dag i barselsland.

En helt igennem ukompliceret dag modsat i går, som jeg skød i gang med at banke hovedet ind i en knage. Av for fanden, råbte jeg vist nok inde i mit hoved. Den slags råber man jo ikke længere med ællinger på adressen.

Og så endnu mere for fanden og fuck, fordi jeg bankede hovedet ind i knagen, fordi jeg skulle veje mig, og min vægt er uændret, siden jeg skød Bech-bootcampen. Og nu har jeg altså spist fire kiks og drukket en af Viggos kakao-brikker. Fordi det næsten kan være ligemeget med sprællemænd, løb og walking lunges, når det ikke rigtig batter. I hvert fald for lige nu. Jeg laver formentlig troligt mine øvelser lidt senere og løber min aftentur. Og spiser kål, mens de andre får pasta.

Men den bule fik ikke lov til at smitte af på humøret, men jeg skulle da holde fokus for at bevare humøret. Viggo var hjemme fra vugger, og der var hygge på programmet. Det er han en dag cirka hver anden uge. Fordi det er hyggeligt, og fordi især jeg har brug for nogle dage med Viggo, hvor han og jeg bonder, og Lily og hans forhold får lov at blomstre. Viggo er fars dreng, og der er ikke rum til flere i deres hule. Men når Claus er ude af ligningen, er der ingen smalle steder. Mor er et hit, og det er noget, jeg nyder. Dagene gør en kæmpe forskel for Viggo og mig.

Og vi hygger os i den grad på disse dage. Jeg er fuld af overskud, og Viggo er med til at sætte dagsordenen. I går var en tur på biblioteket og bage kage på bestillingssedlen. Sidstnævnte dyrker jeg ikke meget for tiden grundet bikini-bootcamp, så det blev i stedet en snegl-til-én fra bageren. Vi legede i haven. Viggo med bare baller og vandpjaskeri med haveslangen. Lily lå i skyggen, hvis ikke hun gyngede sammen med os andre. Total idyl. Jeg elsker simpelthen turene på biblioteket. Hvidovre stiller op med et ret fantastisk et af slagsen. Noget jeg før har skrevet om her. Og noget jeg altså må dykke mere ned i en anden gang.

Men indrømmet. Jeg overlever ikke uden koordineret middagslur. Det må være bonus ved at have to blebørn. Jeg bliver ganske enkelt en sur skinke uden en pause. To timers me-time midt på dagen gør, at jeg udholder selv de største selvstændighedskonflikter a la jeg-vil-åbne-døren-nej-mor-hvorfor-åbnede-du-døren-nu-skal-døren-lukkes-så-JEG-kan-åbne-den-igen.

Og i går kunne jeg rent ud sagt kravle op ad væggene, fordi middagsluren bare var langt fra koordineret. Lily var træt og sur lidt tidligere end normalt. Så sur, at jeg ikke kunne presse hende til et minuts mere vågen tilstand. Jeg smuttede derfor ud med begge unger i håb om, at Viggo til gengæld også kunne falde i søvn tidligere end normalt.

But no. Lily sov. Viggo gad ikke, så vi legede lidt med vand i haven. Så vågnede Lily, da Viggo skulle sove, og da klokken var 17, og Claus kom hjem, var jeg bombet – og det samme var matriklen. For sådan en pause aka. koordineret søvn bliver som regel brugt på oprydning og andet praktisk.

Jeg ville aldrig selv aflevere mine ællinger i institution ’bare’ fordi, jeg ikke orkede dem og hellere ville slikke sol helt for mig selv. Men jeg vil altså ikke stille mig op som dommer over dem, der synes, at det er en smule hårdt at have børn hjemme hele sommeren – hvis man altså har håb om også at gøre noget praktisk.

I løbet af sommeren (ligesom sidste sommer) har der været snak om den slags skrækkelige forældre, der afleverer deres børn i institution, mens de selv holder ferie fra arbejdspladsen. Det var oppe at vende igen i går i Aftenshowet (eller var det Go’ aften Danmark). Jeg så det faktisk ikke. Jeg tænker, at det kan der være mange grunde til. Og især nogle der langt fra handler om ,at forældrene feder den på terrassen eller realiserer sig selv på yoga-camp.

Jeg kunne heller ikke finde på at sende mit barn i institution nogle dage midt i en ferie på fx 3-4 uger. Det giver da ingenlunde mening at forvirre sit barn med en dag her og der i institution. Og jeg mener 100 procent, at det er noget fis for ikke at sige bullshit, at man som forælder siger, at man ikke kan beskæftige sit barn, og at barnet keder sig derhjemme eller helst vil være i en mennesketom institution.

Selvfølgelig vil barnet gerne være sammen med sin familie, og selvfølgelig kan man finde på noget hyggeligt. Det behøver langt fra at koste noget. Nu er der nok stor forskel på beskæftigelsesniveau fra alder til alder, og min anciennitet og mit vidensniveau inden for børneopdragelse når kun til knap tre års alderen. Men jeg ved da, at hygge med Viggo er legeplads, bage kage og spise den, at involvere i de daglige rutiner på en sjov måde, lege på værelset eller ude. Tage ham med i Netto, lege med modellervoks, på biblioteket, tumle, se tv.

Det må handle om, at man som forælder hellere vil noget andet end at være sammen med sit barn på barnets præmisser. De dage og de ærinder har jeg da i høj grad også. Jeg har dog ikke store forventninger til, at børn kan finde ud af at være børn på de voksnes præmisser. Jeg tror, at det er regel nummer ét, hvis man vil have det sjovt sammen med sit barn. Når man er knapt tre år, er det bare lidt kedeligt efter en times tid at kigge på fliser hos Mosaikhjørnet i Brønshøj. Og selv om man har sin egen wannabe-plæneklipper, er det også kedeligt at drøne rundt med den, når klokken har rundet 15 minutter.

Jeg kunne nok godt finde på det fx de første tre dage af min første ferieuge, hvis jeg havde en masse praktisk at fixe. Noget, der vil svare til arbejde, men bare herhjemme i huset. Ture i Silvan og på genbrugspladsen. Male hus eller rydde have (eksemplerne er taget fra det virkelige liv her på adressen). Ting, der bare skal ordnes og ikke er specielt sjove for hverken voksne eller børn. Men det er nok der, min grænse går.

Og jo, jeg synes jo, at det kan være møghårdt at agere legeonkel, madmor og praktisk gris på samme tid for to børn med ret forskellige behov. Derfor er jeg yderst taknemmelige for, at vi er to om vores skønne, frække og nogen gange trætte unger. Og jeg lægger da også Viggos hjemmedage på dage, hvor dagsformen er god – hvor jeg har fået nogenlunde søvn, hvor der er sørget for mad i køleskabet, der er tænkt på aftensmaden, og der er intet praktisk på programmet. Og så er jeg på barsel. Det er et kæmpe privilegium, som ikke alle har. Men når forældrene holder ferie, gør børnene det også. Det er min mening.

Hvad tænker I?

Du kan læse om min mig som græsenke med 2 x yngel og min begejstring for børnebiblioteker i indlægget Papa i Paris og ællingerne på adressen.

–o0o–

Følg Ligusterlandet på Instagram og med Bloglovin.