Claus er i Århus (med Å, man er vel århusianer), og Viggo joiner Lily og mig herhjemme til havearbejde, risengrød, karbad og koordineret lur. Ikke mindst pottetræning. Ganske succesfuldt. Jeg klapper og roser. Vi tager billeder af lortene og sender dem mod Århus. Så kan Claus modtage dem midt i frokosten eller på gågaden. Heldigvis kommer der virtuelle klapsalver retur. Sådan nogen forældre er ikke så sarte. Og så interesserer vi os bare helt vildt meget for lort. Jeg aner intet om pottetræning. Jeg ved kun, hvad jeg har hørt fra andre mødre, og en hurtig googling, hvor jeg endte hos evigt fantastiske Helen (you know who), der forklarer om pottetræning. Jeg ved, at drenge...

Vi kender alle scenen fra ‘Nana’, hvor Nana kigger ind til sine forældre en morgen, hvor far ligger ovenpå mor. Jeg ville gerne skrive, at hun overrasker dem, men det gør hun ikke. Helt stille og roligt svarer moren: ‘Vi boller’, da Nana spørger, hvad de laver. Jeg ved med sikkerhed, at jeg ALDRIG nogensinde kommer til at tage det cool, hvis den scene skulle udspille sig her på matriklen. Det ville nok være noget med, at den ene gemmer sig under dynen og fniser, mens den anden siger et eller andet: ‘heeeee-eeej med dig. Bare gå ned og spis morgenmad. Du kan bare tænde for tv’et. Der er i øvrigt slik i øverste skuffe’....

?? Vi har taget hul på det tåkrummende kapitel i enhver forælders liv, hvor alskens sandheder vælter ud mellem læberne på tumlingen. Og jeg er bange for, at det kun bliver værre.