Tre år er enormt lang tid. For eksempel når man går i gymnasiet og bare gerne vil springe direkte fra første skoledag til studenterhuen. Eller når man bare gerne vil være 18 år og kunne komme ind på disk med legalt ID. Det er også enormt kort tid. For eksempel når man pludselig er gået fra at være 18 år til 21 over 24 til 27, 30 og nu 33 (og lidt til). Og så er tre år bare noget kan kan flyve. Sådan har jeg det i dag. I dag er det Viggos tre års fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har en søn på tre år. Og at det er tre...

Vi er i sommerhus, og jeg ved godt, at jeg et sted skrev, at jo værre vejret er, des bedre. For så kan vi hænge inde med god samvittighed, hvis vi skulle ønske det. Jeg mente det ikke. Der må altså godt være alt andet end regn og blæst, for jeg vil bare så gerne i Bon Bon Land i løbet af ugen, som ligger ganske kort herfra. Efterhånden som dagene skrider frem, kommer der mere og mere regn på oversigten. Øv. Vi vil jo gerne ud. Og især én vil gerne på legeplads og ud på sin løbecykel. Som sædvanlig har vi pakket virkelig dårligt. Mit regntøj hænger tørt og godt i Hvidovre. Heldigvis...

På det sidste er det der voksentid røget helt i fløjten. Viggo tager lang tid om at falde i søvn, og Lily vågner cirka i 10 minutter hver anden time hver nat, så jeg hopper på hovedet i seng inden 22.00. Nogle dage fordi jeg har Lily-tjans, og andre gange fordi jeg ikke har og bare vil soooove. Og vi taler altså om, at det her har varet fem uger nu. Uden umiddelbar udsigt til at det stopper lige om hjørnet. Forbandede tigerspring. Jeg tror SÅ meget på dem. Jeg husker også, at det her ti måneders spring ved Viggo var slemt og langt. Det, der er så forbandet ved de tigerspring er, at de...

I dag kører alt på lavblus. Den har nemlig stået på dybe vejrtrækninger og stønnen i nat. Ikke på den sexy måde. Men på den der ‘jeg løber lige ud og stikker hovedet i tønden’-måde. Noget jeg formentlig har overtaget fra Viggo. Stakkels fyr – men i høj grad – seje fyr, der bare tog samme omgang i fredags med smil og humor. Børn kan noget, vi voksne ikke kan. Og jeg måtte grine en smule, da han spurgte, om jeg også var dårlig, fordi jeg havde de vildeste bræktrækninger, da jeg tørrede lidt returvarer op fra sengen. Jeg er såååå dårlig til opkast. Det er fysisk umuligt for mig at tørre den slags op...

Københavns Kommune står i spidsen for en kampagne, der skal få alderen på førstegangsfødende ned. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år, 31 i København og knapt 32 for kvinder med en lang videregående uddannelse. En del af kampagnen prøver at overbevise studerende (kvinder) om at få børn under studierne, hvor man typisk er i 20’erne. På Tv2.dk (vi kan jo ikke alle læse Information) er der stillet ti fordele op ved at få børn under studierne. Kilden er blandt andet Købenahvns sundhedsborgmester Ninna Thomsen. Jeg kan godt forstå, hvis de unge kvinder derude ikke er overbevist. Jeg kan nemt stille ti ulemper op ved at få børn under studierne og ti lækre fordele ved at få børn...

Tiiiiidligt i morges fløj Claus til Helsinki. Og som så mange gange før, dropper jeg turen til Østerbro med Viggo, når herren i huset er under fremmede himmelstrøg. Det kan simpelthen ikke fungere med Lilys rytme, at jeg to gange på en dag skal pendle til Østerbro og retur. I stedet står den på mor-Viggo-Lily-hygge. I dag er ikke anderledes. Og det er altså vanvittig hyggeligt med de her dage. Traditionen tro er vaffeldejen på køl og klar til action i eftermiddag (vi har dog snydt lidt og også bagt i morges). I går aftes brød jeg min hjerne sønder og sammen om, hvad dagen skulle stå på. Vafler er selvskrevne. Men der skal ske...

Nu har jeg de sidste par dage udtrykt min E N O R M E begejstring for Valbyparken på bloggen og i særdeleshed min Instagram. Jeg kan også se, at et par af jer har været forbi. Det glæder mig. Derfor tænkte jeg, at det er da kun er på sin plads med en guide til mine/vores favoritsteder at tage sine børn med i det gode efterårsvejr. En lækker top fem over steder hvor det er sjovt for de fleste aldre. Det vil sige de aldre, jeg har erfaring med. Baby, tumling, forældre og bedsteforældre. Vi går nemlig stadig på legeplads, selv om vi bor i hus med legehus, gynger og sandkasse. Det er det eksotiske indspark...

Jeg er imponeret over de legepladser, jeg frekventerer med mine egne unger i forhold til dem, jeg selv dimsede rundt på i 80’erne. Den skarpe læser har nok opdaget min begejstring for blandt andet Valbyparken. Et sted jeg for nylig har fået ind på lystavlen. Og der er jo så mange gode legepladser derude, hvor det både er sjovt for ungerne og os voksne. Jeg er af og til blevet spurgt om gode legepladser forskellige steder i København af jyske venner, der er forbi hovedstaden med kids. Jeg tipper med glæde, for jeg har meget nemt ved at tale i begejstrede vendinger om ting og steder, der begejstrer mig. Men hvorfor ikke skrive det ned...

Her i barselsland er mandag min ultimative yndlingsdag. Og der er vel ingen bedre dag at puste lidt liv i bloggen efter en uges stilhed. Jeg har travlt med at barsle den. I dag skal jeg for eksempel hænge ud med en veninde, jeg ikke har set i alt for lang tid. Med kun fem uger tilbage af min barsel og noget af det mest fantastiske der findes, panikker jeg lidt og skal nå at hygge mig for sindsygt med Lily og med mig selv, men hun sover (og NO, få lige tankerne op af rendestenen). Derfor synes jeg, at det er på sin plads med en masse lykkeglimt fra den seneste uge. Fordi det pludselig...

Jeg har længe drømt om ni timers søvn og thailandske bountystrande. Om daglig massage, pedicure, frugt-smoothier en masse og street-food i stride strømme. Men sagen er, at hverken Claus eller jeg orker 12 timers flytur med ællingerne, selv om gevinsten er 14 dage med alt det, jeg for tiden længes efter. Vi har rejst en del med Viggo. Han har været en sand trooper og virkelig nem at rejse med. Men da han nåede møve-kravle-alderen, blev det retså belastende at underholde ham på flyet. Han ville på opdagelse. Han var for lille til at kukke tablet, for lille til at forstå, at dem foran ikke gider sparkes i ryggen, og at man altså SKAL have...