Av min arm, jeg er træt. Og av ben, ryg, skuldre og alle mulige lemmer. Men det er tirsdag, og den attitude holder ikke. Normalt i hvert fald. For tirsdag er ligesom fredag træningsdag, men gladeligt har jeg opdaget, at det er aflyst. Kender I det? Det hjælper på samvittigheden, at det ikke er en selv, der udebliver, når pjækketarmen for alvor begynder at værke en smule. Lily vågner stadig tidligt. Måske vi skulle tage at få de mørklægningsgardiner op! Og så var jeg ude til sent i går (kl. 21.30). På Vesterbro. Craaaazy. I hvert fald en helt anden verden end den jeg efterhånden lever i. Vi gik gennem Kødbyen på vej til toget,...

Jeg hørte engang Christian Bitz shame dadel-konfekt i det der program, hvor han havde et par håndfulde danskere på tv-slankekur. Frit citeret var det noget med, at han hellere ville spise kage end wannabe-slik med dadler. Jeg kan totalt følge ham. Jeg gider fx ikke stikke en pind i en halv banan, dyppe den i bitter chokolade, fryse den for så at lade som om, at det er is. Så hellere the real deal og bøde med en ekstra løbetur, hvis samvittigheden over to stakkels kugler is rider mig som en mare. Men nu er mine smagsløg altså sådan skruet sammen, at jeg er ganske pjattet med dadel-dit og dadel-dat. Det kan 100 procent erstatte...

Siden mandag har jeg været på semi-pseudo detox. Nul koffein og nul sukker. Og så har jeg skåret ned på kulhydrat. Frugt, gulerødder og den skvis sukker, der gemmer sig i madvarer er mig dog forundt. Hvorfor? Fordi jeg er sukker-koffein-oman, som jeg skrev lidt om i det her indlæg. Efter at have gået beserk i chokolade (rundt regnet 400 gram på en halv time), for så at gå omkuld og vågne totalt nede i kulkælderen, gik det op for mig, at jeg har en last. Slik er jo ikke sjovt, når det bare fyrer op under blodsukkeret og sender det til månen i raketfart og efterlader én helt punkteret. Ikke nok med det så...

Det er efterhånden klart for selv den slappeste læser, at vi har et hus fuld af mulige projekter. Og at vi her i hytten ikke er karrige med knofedtet. Som vores nabo spurgte engang: ‘Er huset virkelig i så dårlig stand’ med hentydning til, at vi har haft vores yndlingstømrer rendende i fire måneder. Men huset var og er slet ikke i ringe stand. Faktisk købte vi et helt perfekt og homie hus der tilbage i oktober. Vi ryster lidt på hovedet af os selv over, at vi har splittet et ret indflytningsklar hus ad. Men nu har vi sagt A. Jeg husker tydeligt første fang, vi så huset. Vi faldt for varmen i huset....

Jeg har travlt med at leve livet (og se Dexter). Derfor denne stilhed. Igen. Og lige de her dage har jeg bare travlt med at overleve hverdagen. For Lily sover ikke helt som ønsket, og det kan jeg virkelig mærke på mit humør og min krop. Jeg kan slet ikke tænke klart. Jeg skal bare have korte beskeder og skal ikke tage stilling. Så træt er jeg. Lily vågner et par gange hver nat og vågner og pludrer og hygger fra klokken 5. Noget vi sover fra, men man sover jo ikke helt, når der ligger en lysvågen baby og råber af glæde. Et par opvågninger lyder måske ikke så slemt, men min søvnkvalitet er...

Bloggen har fået nyt navn, nyt domæne og så har jeg flyttet den til Bloggers Delight. Jeg har i lidt tid grublet over, hvad jeg vil med bloggen. Jeg vil gerne blogge. Det er hyggeligt at få sat ord på hverdagen og familielivet. Og dele hverdagens små krøller og opskrifter, jeg alligevel sender til venner og kolleger på mail. Jeg elsker, at statistikken viser, at nogen faktisk kigger forbi mit hjørne af blogland. Men det tager tid at skrive, hvis jeg gerne vil fortælle jer noget med lidt mere substans, end at jeg har spist en is eller taget toget (det kan I i stedet se på Instagram). Bare en halv time kan af og...