The never ending story. Om os med hus og have

Det er efterhånden klart for selv den slappeste læser, at vi har et hus fuld af mulige projekter. Og at vi her i hytten ikke er karrige med knofedtet. Som vores nabo spurgte engang: ‘Er huset virkelig i så dårlig stand’ med hentydning til, at vi har haft vores yndlingstømrer rendende i fire måneder.

Men huset var og er slet ikke i ringe stand. Faktisk købte vi et helt perfekt og homie hus der tilbage i oktober. Vi ryster lidt på hovedet af os selv over, at vi har splittet et ret indflytningsklar hus ad. Men nu har vi sagt A.

Jeg husker tydeligt første fang, vi så huset. Vi faldt for varmen i huset. Det var tydeligt et hjem med masser af varme og plads til børnene. Der lå en sød og kælen kat i en af sengene, som Viggo blev vildt begejstret for at se (og jeg kom vist til at love ham en kat – noget jeg har trukket tilbage efter at have støvsuget radiatorer fyldt med kattehår). Der var så meget ved det her hjem, vi kunne spejle os i. Og så havde vi efterhånden set så mange huse i Holte, Vanløse, Søborg, Dyssegård, Brønshøj og Hvidovre, at vi vidste, at det her var en keeper.

Tungen på vægtskålen var antal værelser, beliggenheden, det gode skoledistrikt, en tør kælder og især børneværelserne. Børneværelserne var kæmpe og ny-renoverede, hvilket gav os mod på selv (læs: betale os fra) at renovere det tredje soveværelse.

Alt i alt var huset ret indflytningsklar, men dog med nogle ting der ikke faldt i vores smag, fx fliser i entre og spisestue. Og så havde vi et ønske om at integrere spisestuen. Den var lidt udstueagtig. 70’er-perlen af et badeværelse ovenpå ville vi gemme til senere, når vi engang ikke har små børn og dermed kan forvandle til et ego-badeværelse med spa-bruser og den slags. Ingen spa dog. Det er bare lidt for millenium-agtigt.

Noget der startede med at være udskiftning af vinduer overalt, renovering af et værelse og udskiftning af fliser blev altså til meget, meget mere.

Fire måneder og en pæn sjat penge senere er vi næsten i mål. Det er så fedt. For shit, det har været hårdt. Når jeg kigger tilbage, kan jeg slet ikke begribe, hvordan jeg har kunnet overkomme at fatte arbejdshandskerne, hver gang Lily sov.

Nu mangler vi kun meget lidt. Male et gelænder, entre og lille wc … Indtil i går hvor jeg besluttede, at jeg faktisk ikke gad at kigge på sauna-looket på badeværelset på 1. salen de næste 5-10 år, til vi har skrabet penge sammen til at renovere det 18 kvm store rum. Og så begyndte jeg ellers at køre grunder på de træbeklædte vægge og loft.

Jeg var lukket nervøs for at breake mit foretagende for Claus. Jeg havde en ide om, at han ville sige noget med, at jeg da virkelig forstod at forlænge projekterne. Men han havde heldigvis tænkt det samme, så nu maler vi for fuld skrald, og jeg har 1.000 ideer til småtteri, vi allerede har i gemmerne, der skal gøre det fedt og moderne. Jeg orker dog faktisk ikke det med malingen, men nu gør vi det, og på fredag skyder vi sommerferien i gang med en pause fra alt gør-det-selv.

Jeg lover før-og-efter-billeder på bloggen, når vi er helt færdige. Eller måske bare et rum ad gangen, når vi engang har møbler. Og i det omfang jeg har før-billeder. Det var jeg ret dårlig til få taget.

Her er i hvert fald et billede af det kaos, der hersker på vores badeværelse pt. Og tror I ikke, at den grå maling slap op lidt for tidligt. I Silvan med os. Vi ved efterhånden, hvor tingene står.

Godnat herfra. Jeg vil lige snuppe et afsnit Dexter her i mørket med de tre dejligheder sovende omkring mig.

PS. Jeg drak kaffe i dag, og den smagte himmelsk. Sukker fik jeg også … siger man A, må man også sige B.