Jeg ved godt, at jeg bestemt ikke first-mover på den her. Alligevel vil jeg dele min nyeste husgerning med jer. Mine favoritter fra min Instagram er fremkaldt, og de skal nu pynte de hvide vægge i Hvidovre-residensen. Ikke mindst oldernes parcel på Mors. Jeg synes nemlig bare, at det er så fint med små kvadrater med små, personlige og hjertevarme hverdagsglimt til at pynte væggene. Og så har jeg fået en helt ok rabatkode med i min lille handel, som jeg ligeså godt kan dele med jer. For som jeg har nævnt før; gode ting skal man ikke holde for sig selv. Rabatkoden finder I nederst i dette indlæg. Vi skal til Claus’ bedstemors 80 års...

Da jeg var på barsel med Viggo var mit eneste boligprojekt at hænge billeder op i vores soveværelse. Det skete så ugen, inden jeg skulle starte på arbejde igen. Altså et tilløb på sådan cirka et år. Det var nok min opgivenhed i forhold til boremaskiner, rawplugs og skruer. Men så opdagede jeg stålsøm. Og lige siden har jeg gavmildt banket billeder op. Både på Østerbro og her i Hvidovre. Dog skal det siges, at jeg er blevet ganske ferm med boremaskiner og alt muligt andet værktøj. Inklusive alt det bøvl med rawplugs og ikke mindst skifte ledninger på lamper og rode med el, når de skal hænges op. Noget, jeg i øvrigt kan anbefale...

Jeg aner virkelig ikke, hvor jeg har opsnappet min nyeste besættelse. Gul. Sennepsgul, karry, okker, solsikke. Puder, knager, lamper, tæpper. Og så lige et hårbånd til mig, så jeg kan gå i et med tapetet. Om ikke andet så skal jeg i hvert fald til at passe en smule på nu. Jeg tror, at jeg har nået mætningspunktet for, hvor meget gult vores smørgule hus kan klare. Jeg har samlet nogle billeder af den gule bølge, der for tiden skyller ind ad fordøren. Jeg er vild med pasteller, Ferm Livings støvede stil og Hay-puder. Det der især dominerer boligindretning på Instagram. Men det har ikke rigtig manifesteret sig i vores hjem. Og nu passer det...

Gennem de sidste seks måneder har jeg med mellemrum lagt billeder på Instagram af renoveringen af vores hus. Det gælder også vores vores 70’er perle af et badeværelse på 1. salen. Og jeg er blevet spurgt nogle gange om før-efter-billeder. NU er tiden kommet. Badeværelset har ganske enkelt ikke været færdigt før nu. Det har hængt lidt i bremsen. Det var det første rum, jeg kastede mig over. Mest fordi det var semi-klamt med støvede gardiner, kattehår i radiatoren, stoppet ventilation, handicap-greb i bruseren og sæbeholder og wc-holder i de mest skidenbrune nuancer, der ville få en vesterbroer til at at komme i bukserne. Det trængte ganske enkelt til hurtig førstehjælp. Bare så vi havde...

Jeg er vokset op på en villavej i provinsen. Et hus med have og 15-20 solbærbuske, som jeg hvert år blev lokket til at plukke i bytte for en shoppetur. Der går sagoneme mange solbær på en shoppetur, skal jeg hilse og sige. En grund til at jeg sværger, at jeg ALDRIG nogensinde vil have bærbuske i min have. Akkurat som min svigerfar aldrig vil have egne kartofler efter at have hyppet sin del. Og det holder stik. Der er ingen bær i vores have. Kun kirsebær. Der var en gren stikkelsbær i hækken, som jeg har revet op med rod og smidt på forbrændingen. Trods mit had til bær, elsker jeg at have have....

Siden mandag har jeg været på semi-pseudo detox. Nul koffein og nul sukker. Og så har jeg skåret ned på kulhydrat. Frugt, gulerødder og den skvis sukker, der gemmer sig i madvarer er mig dog forundt. Hvorfor? Fordi jeg er sukker-koffein-oman, som jeg skrev lidt om i det her indlæg. Efter at have gået beserk i chokolade (rundt regnet 400 gram på en halv time), for så at gå omkuld og vågne totalt nede i kulkælderen, gik det op for mig, at jeg har en last. Slik er jo ikke sjovt, når det bare fyrer op under blodsukkeret og sender det til månen i raketfart og efterlader én helt punkteret. Ikke nok med det så...

Det er efterhånden klart for selv den slappeste læser, at vi har et hus fuld af mulige projekter. Og at vi her i hytten ikke er karrige med knofedtet. Som vores nabo spurgte engang: ‘Er huset virkelig i så dårlig stand’ med hentydning til, at vi har haft vores yndlingstømrer rendende i fire måneder. Men huset var og er slet ikke i ringe stand. Faktisk købte vi et helt perfekt og homie hus der tilbage i oktober. Vi ryster lidt på hovedet af os selv over, at vi har splittet et ret indflytningsklar hus ad. Men nu har vi sagt A. Jeg husker tydeligt første fang, vi så huset. Vi faldt for varmen i huset....

God onsdag derude. Det er ikke meget tid, jeg bruger ved tasterne de her dage. Jeg er forkølet og føler mig som hende der fra Otrivin-reklamen med kæmpe dunkende hoved og rød næse. Det er lidt af en bremse på mit energiniveau. Bloggen er derfor ikke lige på top 10 på to-do-listen. Det er gør-det-selv-projekterne, familien og et par kaffe-dates. Jeg bestikker jer derfor med en opskrift på Meyers mega lækre kaffekage, som jeg bagte i weekenden. Det er mest af alt bare en sindssygt lækker chokoladekage med et par espresso-shots. Eller kakaokage som vi nu kalder den, for kakao er kodeordet, hvis vi skal lokke Viggo med til lidt eftermiddags-kaffe-kage-hygge. Chokoladekage gider han ikke...

Så er vi landet. Og det er meget bedre end jeg husker. Lige siden vi kom i går har jeg nynnet titelsangen til en eller anden tegnefilm på Ramasjang. En glad hyldestsang til et ‘smørgult hus med en hvid dør. Højt til loftet og højt humør. Det’ Viggo og moar. Og det’ far’ (Lily kom til senere). For sådan er det her i huset. Gult, varmt og dejligt med rigelig plads til os alle.

Jeg synes, at belysning betyder meget for stemningen i et hjem, og jeg elsker lamper. Lidt paradoksalt, når vi de sidste otte år har haft den mærkeligste og nok ret grimme lampe over vores spisebord. ‘Bussemanden’, som en af Claus’ venner har døbt den. Vi har dog smidt den på losseren og trukket en streg i sandet. Nu skal der nye lamper til.