Målet for denne sommer er, at jeg skal læse 200 procent flere bøger, end jeg har gjort de sidste tre år. Det vil sige inden mit liv med børn og inden Netflix. Det er et overskueligt mål, for det er lig med seks bøger. To af dem må godt være et par af dem, jeg allerede har åbnet, men aldrig fik læst færdig. Og resten behøver hverken at være tykke, tunge, dybe eller udfordrende. De skal bare være givende og få mig væk fra alt med strøm. Jeg savner at læse og har-du-læst-samtaler med venner, kolleger, whomever. Men heldigvis har mange af mine venner også fået børn og Netflix, så de der intellektuelle samtaler og...

Nationalfølelse er en sjov størrelse. Måske især for os danskere, der er bange for, at den følelse forveksles med nationalisme. Men det burde være en følelse, vi danskere tager til os i højere grad. Vi bør hylde vores grundlov og ikke bare holde fri på Grundlovsdag (for dem der har fri den dag). Vi bør fejre det, akkurat som nordmænd fejrer 17. maj. Og som islændinge fejrer 17. juni. Eller samler 99 procent af nationen om en sport. Jeg bevæger mig sikkert ud på dybt vand med den indledning. Men det kommer sig af Islands fodboldsejr i går. Det vilde mytiske ‘Huuuuuh’ fra tribunerne og den lille bitte stat i Nordatlanten, der har fortryllet så...

Jeg er jo tilbage på det der arbejdsmarked. Tilbage til alt for mange caffe latte inden klokken 11.00, tiltagende bygningsfejl på begge øjne grundet for meget skærm og for få blink med øjnene. Tilbage til gode kolleger, vigtige opgaver og ikke mindst tilbage til frugtordning med for få bananer og fiske-onsdag, som vi i min lille enhed kompenserer med kage-onsdag. Til jer der ikke ved, hvad fiske-onsdag er, så kan jeg fortælle, at det produktet af det kartel alle landets kantiner angiveligt er med i. For hver onsdag skyller alverdens fisk ind på menuen i stort set alle kantiner her i kongeriget. Et godt koncept sådan set. Herhjemme holder jeg fx enormt af suppe-søndag. Så...

Hej. Fra den anden side. Den anden side af barselsboblen. Den anden side af nytår. Husker I mig? Nogle af jer gør, og det glæder mit helt vildt meget, at et par trofaste læsere har savnet mig. Tak for det. Jeg har skam også savnet at sende krøllede tanker ud i det virtuelle. Men jeg har også nydt ikke at have bloggen rumsterende i baghovedet. For det gør den. For mig i hvert fald. Jeg ved ikke, om andre bloggere har det på samme måde, men for mig rumsterer mulige vinkler, emner, ideer og vendinger hele dagen. Måske en arbejdsskade. Det kan til tider være voldsomt, og her i overgangen fra barselsmor til atter at...

I dag kører alt på lavblus. Den har nemlig stået på dybe vejrtrækninger og stønnen i nat. Ikke på den sexy måde. Men på den der ‘jeg løber lige ud og stikker hovedet i tønden’-måde. Noget jeg formentlig har overtaget fra Viggo. Stakkels fyr – men i høj grad – seje fyr, der bare tog samme omgang i fredags med smil og humor. Børn kan noget, vi voksne ikke kan. Og jeg måtte grine en smule, da han spurgte, om jeg også var dårlig, fordi jeg havde de vildeste bræktrækninger, da jeg tørrede lidt returvarer op fra sengen. Jeg er såååå dårlig til opkast. Det er fysisk umuligt for mig at tørre den slags op...

‘Vi er sådan nogen, der ikke ændrer os, bare fordi vi får børn’. Har I hørt den? Mit svar er altid et tørt ‘okay’, mens jeg tænker ‘Baaaaaah, du bliver sååååå meget klogere’. Nogle gange siger jeg det også højt, fordi jeg bare er kørt træt i dumsmarte kommentarer om, at man ikke behøver at justere byture, rejser, sengetid, besøg, fester post-børn. Og at man sagtens kan skide på rutiner og al den slags, man tager i sig, når ungerne er der. Jeg er i hvert fald ikke, som jeg troede. Jeg er ikke cool-mom, der rejser jorden rundt med mine ællinger. Jeg lader ikke mine børn passe af hvem som helst. Jeg har ikke...

Lily fik sit navn lørdag sådan helt officielt med Gud og amen. Det var en stor dag. I 20’erne og post-egne- ællinger syntes jeg virkelig, at dåb var noget af den mest kedsommelig fejring. Man hives i kirke med tømmermænd tidlig formiddag. Fortjenesten er en frokost. Hovedpersonen er bedøvende ligeglad, om man er der. Gaven har man ikke haft forstand på. Man gider ikke en øl til smørrebrødet, fordi tungen stadig er ru af 40 smøger og fadøl fra aftenen før, og hvis man alligevel kaster sig over en lille genstand, har man lyst til mere, men det er lidt upassende. Og så slutter festen i øvrigt ved 16-tiden, for alle skal på arbejde dagen...

Der er ikke mange frække damer på linjen i de her dage. Bloggens april-arkiv er noget slapt. Men jeg har simpelthen ikke siddet ned et lille bitte sekund de sidste par uger. Undtagen tirsdag. Der mødtes jeg med mødregruppen. Jeg havde overvejet at aflyse, men har ikke set dem i tre uger og vil dem rigtig gerne og vil rigtig gerne have, at de er der, når mine projekter stilner af. Derfor strammede jeg ballerne noget så gevaldigt og drak 3-4 kopper kaffe, sad på en stol, lå lidt på gulvet, dikkede baby og sludrede en masse. Det var skønt. Men alle de projekter, altså. Ak og yes. Sådan har jeg det. Huset og så...

Hatten af for alene-forældre. Jeg kunne ikke. Bare Claus er 45 minutter over normal hjemmetid, går Viggo bananas og savner sin far noget så vanvittigt, at han faker at sidde fast i trappen, og kun far kan hjælpe ham fri. 

Har I læst indlægget i Berlingske fra Nathalies (23) hånd? Nathalie vil ikke være mor. Og det vil hun bare lige sige. Hold nu kæft, hvor får jeg lange patter af at læse den slags. Sådan virkelig lange, trætte, udammede nogen.