Om alenemødre, sombreroer og tequila til mor

Hatten af for alene-forældre. Jeg kunne ikke. Bare Claus er 45 minutter over normal hjemmetid, går Viggo bananas og savner sin far noget så vanvittigt, at han faker at sidde fast i trappen, og kun far kan hjælpe ham fri. 

I søndags stak Claus af til Mexico for at varetage nationens interesser. Derfor radiostilheden. Noget med folkeskolen og internationale test. Imens har jeg gjort den som super-mom. Forstået på den måde, at jeg kender min begrænsning og har importeret mine vestjyske svigere til vestegnsvillaen for at hjælpe mig med hverdagen. Ikke mindst hygge med Viggo og Lily og knokle lidt med renovering af huset. Sådan nogle vestjyder er ikke karrige med knofedtet, skal jeg hilse og sige.

Claus kom hjem i går efter fem dage og fire nætter. Dejligt. Selv om det er gået meget godt, så har alle glædet sig til gensyn. 

Lily har været en happy camper as always. Hvis man altså lige ser bort fra hendes for tiden ‘jeg-er-træt-men-nægter-at-overgive-mig-gråd’ fra klokken 15-17 hver dag (jeg har dog knækket koden nu ved at lægge hende ud kl. 13.30-16.00). Det var i øvrigt mig, der traskede rundt i cirkler på Gråbrødre Torv for at bumle Lily i søvn efter et par ærinder i Indre By for så at opgive og bare hoppe på toget tilbage forstaden med Tude-Marie. Der er forbandet få brosten på Strøget. 

Viggo har klaret den ok. Det er som om, at sådan nogle tumlinger ved, hvornår man skal samarbejde. Jeg har benyttet fars fravær til at indføre, at Viggo selv falder i søvn efter max. to bøger og en sang. Med succes. Heldigvis. Det kunne være gået så gruelig galt. Men helt ærligt. Det var piece of cake a la: ‘Når vi har læst, synger jeg en sang, og så kommer du over i din egen seng, og jeg går nedenunder’. Svaret var: ‘Ja’. Og således gjort. Viggo har også været ok til at tage tøj på, spise og sige ‘tak for mad’. 

Der er nok heller ikke plads til meget slinger i valsen, hvad angår rutinerne, når det kun er mig bag styret. Det er nemmest for alle med helt faste rammer og 100 procent forudsigelighed. Forudsigeligheden har jeg dog indført for noget tid siden. Ment på den måde, at Viggo altid får at vide, hvad planen er – nu gør jeg det, så gør vi det, så skal du og så gør jeg. Så undgår jeg diskussioner (sådan da). Det binder dog også mig til at holde min del af planen, fx at fremtrylle en frugtstang, når vi er i toget. Hverken før eller senere. Den fyr har hukommelse som en elefant.

Vi har skypet lidt med Claus, men Viggo ville hellere se gravkøer og bulldozere på Youtube. Ikke mindst hobby-folk, der filmer hele processen med at pakke legetøjstog ud af emballagen over at samle toget til det er på skinner. Jeg tror ikke, at Viggo forstår live-elementet af Skype. Far var pænt kedelig.

Viggo har hygget hjemme sammen med mig, Lily, farmor og farfar to dage. Mandag og onsdag. Det var møghårdt at aflevere ham i vuggestue tirsdag. Det er normalvis en far-tjans hos os. Det kom Viggo også i tanke om, da det var mig og ikke far, der tog ham ud af bilen. Han græd. Ville vende om og var helt igennem ulykkelig. Og jeg græd også – uden at han så det, for hvor var det hårdt. Det gik dog bedre i går. Jeg havde også fået lidt pædagogiske instrukser fra de enormt kompetente pædagoger i vuggestuen. 

Og så kan man måske spørge, hvorfor det var så vigtigt, at Viggo skulle i vuggestue. Det er fordi hverdagen helst skal være så normal som muligt. Fordi vi har håndværkere, fordi Lily også skal have kvalitetstid med mig og fordi det her var min generalprøve til hente-bringe-lege-lave-mad alene, fordi Claus har nogle flere rejser i år. 

Jeg synes, at vi alle er bestået. Også Claus, der havde gaver med hjem. Toblerone og tequila. Toblerone fordi det er det ultimative lufthavnschokolade. Sådan noget jeg som barn kun fik, når nogen havde været ude at rejse. Og tequila fordi jeg en skønne dag håber at kunne drikke mig fuld. I vaskeægte mexicaner-sprut.

Af en eller anden grund glemte han den sombrero, jeg havde bestilt til Viggo …

God fredag derude. Her har vi fuld gang i renoveringen og så vil jeg forkæle farmor med lammesteg i aften. For det får hun aldrig. Og jeg vil forkæles med tobleronen.