At kunne kende en mor

‘Vi er sådan nogen, der ikke ændrer os, bare fordi vi får børn’. Har I hørt den? Mit svar er altid et tørt ‘okay’, mens jeg tænker ‘Baaaaaah, du bliver sååååå meget klogere’.

Nogle gange siger jeg det også højt, fordi jeg bare er kørt træt i dumsmarte kommentarer om, at man ikke behøver at justere byture, rejser, sengetid, besøg, fester post-børn. Og at man sagtens kan skide på rutiner og al den slags, man tager i sig, når ungerne er der.

Jeg er i hvert fald ikke, som jeg troede. Jeg er ikke cool-mom, der rejser jorden rundt med mine ællinger. Jeg lader ikke mine børn passe af hvem som helst. Jeg har ikke været væk fra Viggo i mere end 48 timer. Da var han knapt to år. Ved Lily tæller vi tre timer. Det var i lørdags, hvor jeg cyklede for første gang i fem måneder, trænede og cyklede retur. Og jeg har haft hånden på barnevognsstyret, engang min svoger kørte med Viggo på perronen på Nordhavn. Jeg undskyldte med bemærkningen: ‘Ja, ja, jeg ved, hvad du tænker, men jeg har det bedst sådan. Det er mig, ikke dig’.

Jeg er i bund og grund lidt ligeglad med, om folk, jeg kender eller ikke kender, synes, at jeg er cool-mom. Jeg gør det, der skal til, for at jeg har ro i maven i situationen og god samvittighed om aftenen. Med Viggo har jeg nogle gange strukket mig mere, end jeg egentlig i hjertet havde lyst til. Shit, det var ikke sjovt i nu’et eller bagefter. Det er slet ikke det værd.

Det har jeg nogenlunde undgået med Lily. Måske jeg er blevet mere cool. Måske jeg bare kender rammerne bedre. Og så kan jeg stemples som stramtantet, ufleksibel eller som en hønemor. I min optik drejer det sig om så kort en periode, hvor nogle ting er på standby, at den skal man – og omgivelserne – bare æde. Det lyder vældig nagelfast. Det er det egentlig også. Men det er nemt nok at slå sådan på naglen her anden gang.

Man kan da også, hvad man vil. Nogen kan. Jeg vil mere sige, at vi gør, hvad vi gider, og hvad der skal til. Når baby har det godt – i faste rammer – så har alle det godt. Så ved vi voksne ligesom også, hvornår der er voksentid, og hvornår det er babytid, når alt er ens hver dag. Fx ved jeg, at jeg kan drikke et glas rødvin kl. 20, selv om jeg ammer, fordi jeg ved, hvornår Lily vågner, og jeg ved, hvor længe der går, får procenterne har passeret blodet. Det er nemlig rigtig godt for alle, at jeg får lidt vin i ny og næ. Hvis natten har været hård, så ved jeg også, hvornår jeg selv kan få et break. Trænger jeg til en lur, skal det ske om formiddagen, for her sover Lily længe og tungt, mens jeg kan skyde en hvid pil efter en god lang lur uden afbrydelser om eftermiddagen.

Men grunden til, at jeg kom til at tænke på alt det her, er, at jeg på Facebook faldt over det her hysterisk morsomme tegning, der tager pis på, at invasionen af småfolk slet ikke forandrer noget som helst. Hvis man stadig insisterer på, at forældreskabet intet forandrer til hverdag og fest, så må der da være lidt i ens indstilling til personlig pleje og elastik i forhold til rent tøj.

Jeg kan i hvert fald nikke genkendende til det at rende rundt i joggingbukser all-day long, hvis jeg intet skal udover at hænge ud med Lily. Jeg kan nikke genkendende til naturlig make-up a la smokey-eyes, og jeg kan nikke genkendende til overvejelsen, om man virkelig gider tage en ren top på, for den bliver alligevel beskidt lige om lidt.

Af egen erfaring kan jeg tilføje otte ekstra punkter:

#1 Mad på lårene
Jeg er der ikke endnu, men det kommer så snart Lily får fast føde og begynder at rejse sig op ad vores ben med fedtede fingre. Med Viggo rendte jeg konstant rundt med pletter på lårene fra mos, der nødtørftig er blevet gnedet af stoffet med en vådserviet. Det samme gjorde Claus. På arbejde endda, for den her fase rækker længere end barslen. Og hvorfor skifter man ikke bare bukser? Fordi det typisk sker fem minutter, inden man skal ud af døren, fordi man ved, at det bare sker ved det nye par, man tager på, og fordi man højst sandsynlig ikke har rene bukser i skabet. Jeg ved, at vi ikke er alene. Jeg har talt med en kollega om den her periode. Ikke mindst at man selv bliver blind og ikke længere ser de pletter, før en venlig (kvindelig) kollega påpeger, at man da ikke kan rende sådan rundt.

#2 Gylp på kraven 
Klassikeren. Gylp på tøjet. Og hvis ikke det er synligt, så hænger lugten der. Mine børn er endda ikke gylpere. Alligevel formåede jeg at være til et møde med min chef midt i barslen med Viggo med gylp på kraven. Well, væk med det. Den slags hyler ikke en mor ud af den.

#3 Høje tindinger
Kun mødre 3-4 måneder inde i familieforøgelsen har høje tindinger. Udover mænd. Men det kan jo ligefrem være klædeligt. Det er det ikke for kvinder. Jeg er i den fase lige nu. Noget med hormoner og hårvækst.

#4 Ubarberede ben
Nu vil jeg ikke påstå, at barslende kvinder render rundt med svinebørster på læggene. Det gør jeg heller ikke selv, men det med at barbere ben sker lidt for sjældent for tiden. Højst i weekenden hvor både Claus og jeg er hjemme, og jeg kan nå hele repetoiret fra scrub til barbering af benene. Til hverdag vil jeg hellere have fem minutters ekstra søvn end silkeglatte ben. Min undskyldning er muligvis, at jeg ammer, og derfor ikke har de vilde problemer med hårvækst. Tværtimod, jf. de høje tindinger.

#5 Hårvask hveranden dag
Enhver frisør og modedulles mantra er, at man maaaaaximum bør vaske hår hveranden dag. Jeg vasker hår hveranden dag, fordi det er praktisk. Så behøver jeg kun 3-4 gange om ugen bruge 10 minutter med hårtørreren og styling-produkter. De andre dage kyler jeg bare håret op i en knold endda uden at køre en børste igennem. Højst fingrene. Nogle gange samler jeg lige enderne med lidt styling. Jeg må dog trække lidt i bremsen på nonchalant-barometeret, for jeg ville jo ikke gøre det, hvis jeg virkelig lignede crap, for i bund og grund er det heldigt, at jeg faktisk synes, at mit hår sidder allerbedst på andendagen.

#6 Uplukkede øjenbryn
Mine øjenbryn er kun semi-bevidst moderne bushy. Jeg har arbejdet på mine øjenbryn i 2-3 år nu. De skal være brede og markerede. Den har dog fået fuld skrue under mine barsler. Fordi det ligesom ved hårvasken hveranden dag bare er praktisk. Jeg plukker typisk øjenbryn, når jeg skal ud. Altså ikke så tit for tiden.

#7 Rande under øjnene
Oh my God. Jeg troede, at jeg havde prøvet at have rande under øjnene, før jeg fik Viggo og Lily, men jeg blev klogere. De kommer først for alvor, når man ikke har fået sin nattesøvn i mange måneder. Nu er Lily en ganske yndig Tornerose. Ved Viggo var jeg ved at gå grassat hver tredje uge. Så længe ad gangen kunne jeg holde til søvnløse nætter. Da han var 8-9 måneder, truede jeg med at flytte på hotel. Jeg anede ikke mine levende råd. Den fantastiske mand, jeg har kapret mig, reagerede promte og købte to overnatninger til mig i Bredgade. Og en flaske skum. Det hjalp.

#8 Solbrændte hænder hænder
Man kan kende en kvinde på barsel på hænderne. De er pretty damn tanned. I ved hvorfor. Ellers må I spørge.

I kan se de hysterisk morsomme tegninger her Doodle diary of a new mom (boredpanda.com). Der er en hel serie, og jeg kan genkende mig selv i hver og en. Får helt ondt brystet af nr. 2.

–o0o–

Jeg har før skriblet om søvnmangel, hvor hurtigt man glemmer at nyde det mellem børn, i indlægget Tornerose og de trætte forældre.

Og har du flere minutter, du vil skænke bloggen, så rundede jeg for nylig det der med de høje tindinger i indlægget Høje tindinger og hår i maden.

–o0o–

Nyt fra forstaden? 

Følg mig med Bloglovin eller @solrun på Instagram.

Illustration lånt fra boredpanda.com