Farvel Christianshavn

Lige nu ammer jeg for sidste gang i den grå sofa med de blå puder. Om lidt forlader vi nemlig Christianshavner-skuden til fordel for Hvidovre-villaen.

Jeg er så spændt. Mon huset er lige så skønt, som jeg husker? Det håber jeg. Jeg kan i hvert fald stadig genkalde den følelse, jeg havde, da vi fik første fremvisning.

Vi har faktisk ikke været inde i huset siden midten af november. De sidste par måneder har jeg indrettet det i mit hoved efter billeder fra salgsopstillingen, og ud fra det jeg husker. Jeg glæder mig til et gensyn.

De sidste fire uger er heldigvis fløjet afsted, og vi har haft det ganske godt. Christianshavn er nu heller ikke det værste sted at være i transit. Tæt på Indre By. Farligt og fedt. Havde jeg ikke været på ammevognen, havde jeg helt hængt ud på Ved Stranden 10 og fået en enkelt på Eiffelbar.

Istedet har jeg shoppet alverdens lækre småting til det nye hus. Jeg har skudt min træning i gang. Jeg har fået læst flere bøger, end jeg har gjort i flere år (to!). Jeg har set en masse mennesker. Jeg har booket håndværkere og jeg har fået styr på forsikringer. Jeg har omfavnet pendleriet mellem Christianshavn og Østerbro. Vi har holdt Viggos fødselsdag. Og vi som familie har haft det helt fortrinligt.

Jeg er overrasket over, hvor omstillingsparat vi som familie er. Det troede jeg helt ærligt ikke, at vi var. Eller JEG var. Jeg er struktur-nazist af kaliber, men er på en eller anden måde er det lykkes mig at navigere i det her semi-kaos. Måske det er ammehjernen, der har gjort mig apatisk. Eller også har jeg bare formået at få det bedste ud af situationen. Vi har jo selv valgt det.

Men ikke desto mindre glæder jeg mig til klokken bliver 12. Og Claus og jeg er husejere. F***, hvor er det fedt!!

Vi ses på den anden side – 7 kilometer herfra i vestegns retning.