Om at rejse med børn og weekend uden ællinger

En hel del om taknemmelighed og glimt fra ugen der gik

12077116_10156043164200394_654864940_n

Her i barselsland er mandag min ultimative yndlingsdag. Og der er vel ingen bedre dag at puste lidt liv i bloggen efter en uges stilhed. Jeg har travlt med at barsle den. I dag skal jeg for eksempel hænge ud med en veninde, jeg ikke har set i alt for lang tid.

Med kun fem uger tilbage af min barsel og noget af det mest fantastiske der findes, panikker jeg lidt og skal nå at hygge mig for sindsygt med Lily og med mig selv, men hun sover (og NO, få lige tankerne op af rendestenen).

Derfor synes jeg, at det er på sin plads med en masse lykkeglimt fra den seneste uge. Fordi det pludselig blev et pænt langt indlæg, vil jeg gemme min sidste krampetrækninger for at få det ultimative ud af denne her barsel de sidste fem uger til et andet indlæg. Alt det jeg har i ærmet for oktober. Min allersidste måned med barsel, før jeg giver stafetten videre til Claus, som snupper tre måneder med den bitte. Øhj, det gør mig glad, når fædrene snupper en omgang forældreorlov. Det må jeg også lige notere som upcoming indlæg her på bloggen.

Men her, mine sidste syv dage i Ligusterland.

Mandag
Godt vejr og jeg var hurtig til at melde mig som den, der fragtede Viggo i vugger på Østerbro. Efter turen i vuggestuen er det altid tid til Lilys første lur. Imens drak jeg latte og spiste den lækreste hvedebolle hos Meyers Bageri, men kan opdrive, inden jeg snuppede en tur om søerne i solskin.

Jeg elskede min barsel på Østerbro, og jeg tror, at jeg overlever pendleriet til Østerbro, hvor Viggo stadig går i vuggestue, fordi jeg elsker den bydel og bestemt ikke er ked af at komme der hver dag.

12084189_10156043098040394_1216468360_n

Tirsdag
Jeg er kun blevet klippet én gang, siden Lily checkede ind i vores vide verden. Det var hos en lokal frisør. Det var praktisk. Jeg havde spaltede spidser, og de kunne opereres skarpe hurtigt og effektivt tre gader herfra, mens Lily sov udenfor. Helt uden stress.

Derfor var det helt perfekt med en klipning, der kun tog 20 minutter og til en tredjedel af den pris, jeg giver 11 kilometer nordpå hos min sædvanlige frisør. Og det kunne jo godt være, at det var godt, og alle ens fordomme blev gjort til skamme om, at provinssaloner lugter af permanentvæske, og at man kommer derfra med baconhår.

Mine fordomme blev bestemt manet i jorden, men jeg kunne mærke, at så sjældent som jeg bliver klippet, må det godt emme lidt af luksus. Derfor blev det på denne højhellige tirsdag til et gensyn med min skønne øko-frisør Zenz i Nordre Frihavnsgade på Østerbro. Jeg fik det timet, så Viggo netop var afleveret i vugger, og Lily ville sove i hvert fald den kommende time. Perfekt. Og perfekt hår til mig.

Jeg blev klippet af Maja, men kan også anbefale Marie. Og jeg kan i øvrigt også anbefale Eun i Rosenborggade. Jeg er lidt løs på tråden, hvad angår Zenz’ frisører. Jeg har 100 procent tillid til, at der kun bliver ansat de bedste.

12081611_10156043102610394_1930488831_n

Samme eftermiddag fik vi gardiner op i hele hytten. Hold nu kæft, hvor kan jeg nyde synet af dem. Ikke mindst hive op og ned i dem. Lækre gardiner er virkelig det ultimative skridt ind i de voksnes rækker. Og jeg elsker at være så voksen, at jeg sætter pris på dobbeltplissé og noget de gardinprofessionelle kalder literise. Love.

12053195_10156043101920394_2111379759_n

Onsdag
En kaffe med Claus i Indre By og en stroll omkring Christiansborg, Kongens Have og Købmagergade. København er bare for lækker. Altid. Især i godt selskab og tid til lidt fremtidsdrømmerier. Jeg hentede Viggo, som var frisk og fræk som altid og spurgte, om mor monstro gav en kakao. Jeg sagde ja, så det blev til en tur på Emmerys med begge kids. Latte til mig og varm chokolade til Viggo.

På Østerbro bor min Viggo-mødregruppe. Nogle af de dejligste kvinder jeg kender og stadig ser så meget, jeg overhovedet kan. Ikke mindst deres dejlige unger og deres skønne mænd. På vejen mødte vi en af disse dejlige kvinder, præcis fem minutter efter at jeg havde spurgt en af de andre, om de kiggede forbi til café-kakao og et hurtigt hej.

Pludselig var vi tre lækre ladies, en mand, tre kids, en baby og to gravide maver samlet på hjørnet af Hobrogade og Nordre Frihavnsgade til kaffe og en kort sludder. Øhj, hvor jeg elsker mine med-mødre og -fædre. Ikke mindst deres børn.

12084042_10156043101285394_2063312662_n

Torsdag
Jeg ser min Lily-mødregruppe en gang om ugen. Vi er heldigvis ret fleksible med ugedag, og man kommer engang mellem klokken 10.00 og 12.00. Det er ret nødvendigt, når vi alle har to børn og en enkelt har tre. Vi er også sjældent alle til stede, for der er altid noget sygdom eller andet praktik, der skal passes. Men vi ses, og vi nyder det alle.

På denne torsdag var vi kun to til kaffe, håndværkere fra Hatting og rester af æblekage her hos mig. Ambitionsniveauet er bare et andet her i mødregruppe 2.0. Jeg elskede første gang, vi mødtes hjemme hos en af de andre, og hun havde hældt oreos ud i en skål. Købekager fra Netto går rent ind hos mig – selv om jeg normalvis er lidt af en bagekone. Dog var der hjemmebag, men alligevel, I ved.  Lige siden har jeg elsket at mødes med de her vanvittigt skønne damer til tre og nogle gange fire timers snak om alt og ingenting.

Jeg er vist ret heldig med begge mine mødregrupper, må jeg sande.

Fredag
De dage, hvor solen skinner, er jeg ofte hurtig til at melde mig på bringe-holdet. Så kan jeg nemlig nyde en gåtur i København under Lilys første lur og havesyslerier under hendes anden lur.

I fredags fik jeg sendt en sms til en af mine førnævnte Østerbro-med-mødre. Hun er gravid og var dengang gået en uge over termin (slet ikke fair, når det er anden gang). Jeg tænkte, at hun nok godt kunne bruge lidt adspredelse og måske en gåtur i solskin for at sætte skub i baby. Hun var frisk og af sti af sted med os efter en opstarts-latte på Emmerys – for anden gang i denne uge.

En masse snak om fødsler og deslige. Noget, der er så fjernt for mig nu og faktisk slet ikke har fyldt noget siden 8. december, da jeg poppede Lily. Men så fedt at få frisket lidt op. Og også kunne fortælle, at det nok skal gå. Og blive mindet om, at jeg måske snart bør nedskrive beretning om de to fødsler, jeg har i bæltet.

12067102_10156043101035394_617194698_n

Lørdag
Hele den uge har vist stået i mødregruppens tegn. Lørdag mødtes jeg med endnu en Viggo-mødregruppemor. Hun er flyttet retur til Århus og havde sin første weekend alene i hovedstaden uden mand og to døtre. Jeg fik cyklet mig til sved på panden fra Hvidovre, gennem Valby til morgenmad på skønne Sokkelund på Frederiksberg. Fordi det ligger mellem København og Hvidovre. Dejligt gensyn og igen blev jeg bekræftet i, at det med mødregrupper er en god ting. Også når alt det der barsel er ovre, og man gerne ses med kids – men allerhelst til rødvin ude i byen og mange, lange snakke i småtipsy vintåger.

12041696_10156043100845394_703211208_n

Mine forældre arriverede samme dag fra deres residens i det århusianske. Claus fik familiefri og fik eftermiddagsøller med en ven på Vesterbro. Imens gik jeg lang tur med de gamle i Valbyparken, Viggo på løbecykel og Lily i lur.

12080970_10156043125730394_885962127_n

Til jer der bor bor mine kanter og endnu ikke har været i Valbyparken, så kan jeg kun anbefale den. Der er den fedeste naturlegeplads. Federe end nogen anden legeplads, jeg har besøgt – og jeg har hængt ud på min del.

For de voksne er der en masse små temahaver, som er ret hyggelige. En rosenhave, en børnehave med soppebassin, en surbedshave, en japansk en, en frugthave, en med bær og mange flere. Og der er ingen mennesker i den her enorme park. Jeg begriber det ikke.

12080750_10156043126330394_2047930721_n (1)

Mine forældre og jeg fik en takeaway danskvand fra cafeen i parken, som vi nød i staudehaven, mens vi slikkede sol. Cafeen er desværre ret trist. Jeg vil nok nærmere kalde det et cafeteria. Desværre. Der er ellers ret stort potentiale.

Søndag
Når de der forældre – hvad enten det er mine eller Claus’ – er på besøg, vil vi meget gerne trække på deres 40 års erfaring som husejere. Især deres håndværker-skills. Søndag fik min far lokket til at hænge bogkasser op i vores kontor. Vi har endelig købt nogle af de fineste og yderst prisvenlige bogkasser fra Aage Bruun & Søn til de stakkevis af bøger, der i otte måneder bare har stået i stabler i kontoret.

12041730_10156043099295394_1905959942_n

I stuen fik vi min gode far til at sætte lidt lir fra String op. Og nøj, hvor er jeg bare tilfreds med resultatet. NU ligner det da virkelig noget i vore tv-stue. Kontoret er også ved at forme sig. Nu mangler vi bare den her sofa fra Bolia eller en daybed.

Imens hyggede min mor og jeg med ungerne. Vi gik tur i Vigerslevparken, som vi bos klos op ad. Vi samlede kastanjer og lavede kastanjedyr. Ren efterårshygge.

12077046_10156043098805394_1758781628_n

Hvilke highlights har I fra jeres uge, der netop er gået? Eller hvad skal denne her mon stå på?

–o0o–

Følg også mit ligusterliv på Instagram og med Bloglovin.

 

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at rejse med børn og weekend uden ællinger