Hatten af for alene-forældre. Jeg kunne ikke. Bare Claus er 45 minutter over normal hjemmetid, går Viggo bananas og savner sin far noget så vanvittigt, at han faker at sidde fast i trappen, og kun far kan hjælpe ham fri. 

Har I læst indlægget i Berlingske fra Nathalies (23) hånd? Nathalie vil ikke være mor. Og det vil hun bare lige sige. Hold nu kæft, hvor får jeg lange patter af at læse den slags. Sådan virkelig lange, trætte, udammede nogen. 

Min hukommelse er som en si, hvad angår, hvornår Viggo gjorde hvad, og hvad jeg stillede op med ham i solskin og regn. Det går mere og mere op for mig. For alvor i går. 

Fødselsskader. Hvad er det egentlig? Og hvad skal kvinder egentlig acceptere som følge af en fødsel? Jeg har en. Eller havde, for jeg fik min opereret i går. Nu bliver alt som før. Ja, netop. Som før. Fordi det ikke er meningen, at man skal ligne en slagmark forneden, fordi man har født et barn. Jeg taler ikke om ny jomfruhinde og deslige. Det er heller ikke sådan, at jeg slipper for genoptræning af bækkenbund efter graviditet og fødsel. Bortset fra det, er alt nu som før. Jeg har grublet en del over det her indlæg. Om det skulle skrives, for hvem læser egentlig med. Men jeg formoder, at det er interesserede, der læser med. Kvinder, mødre. Det er...

?Det her indlæg har ligget i mit arkiv i nogle uger. For pludselig havde jeg pakket mine kogebøger og kunne ikke inspirere jer med de gode og nemme kager, jeg bagte til Viggos fødselsdag tilbage i januar. Nu er bøgerne pakket ud, og jeg kan fortsætte, hvor jeg slap. Jeg elsker at bage, men de sidste otte år har jeg desværre haft en stinkende elendig ovn og har ikke kunnet bage formkager, uden at de fik sort skorpe og rå kerne. Det har til gengæld gjort mig til småkage-ekspert og en ganske habil tærte og muffinsbager. Det skal jeg ikke kimse ad, men der er intet så nemt som at bikse en formkage sammen, og det...

Jeg er her endnu. Mit helbred har skrantet, og mit arkiv bugner af ufærdige indlæg. Derfor stilheden på linjen. Skriblerierne i arkivet er stadig for my eyes only. Lidt stolthed har jeg trods alt i mine skriverier. Men mon ikke jeg kan spytte lidt ud de kommende dage, nu hovedpine, opkast og den slags lækkerier efterhånden er en saga blot. Jeg er ikke helt rask, men i bedring. Rask nok til at lægge mit Panodil-forbrug på hylden, rask nok til at blogge og rask nok til, at Viggo får lov til at pjække fra vugger for at hygge med Lily og jeg. Så det har vi gjort. Claus skulle på kursus. Det betød hente/bringe til...

Jeg er slet ikke en lagkage-type. Sådan en lagkage, der er smækket sammen med most banan, nutella, hindbærpure, kagecreme, dåsefrugt og des lige kan få mig til at tude. Jeg synes virkelig, at der er for mange nederen lagkager derude. En lagkage der til gengæld har vundet mit hjerte helt og holdent er sønderjysk rugbrødslagkage. Den er sød, men ikke klam. Der er noget tyngde, noget knas, fibre, syre, bitterhed og sødme i den helt rigtige balance med den fede flødeskum. Jeg har prøvet forskellige opskrifter. Alle gode, så jeg har bare valgt den, jeg senest har brugt. Jeg bagte den til Viggo fødselsdag. Af helt egoistiske grunde. JEG elsker den. Pyt med de andre....

?? … barbere mine ben. Punktum. Bare en gang om måneden vil være 100 procent forbedring. Selv om de hår vokser virkelig langsomt pga. amning, så har jeg ingen reel undskyldning for ikke at bukke mig ned i bruseren.

?? Jeg har givet Claus et tilbud, kun dumme mænd ville afslå. Ikke i den frække kategori, men det er så godt, at det næsten lugter lidt af sex. Jeg vasker tøj, hvis han tømmer postkasse. Top, var svaret.

Gulerodskage er nok en af de kager, jeg har bagt oftest i mit liv. Jeg har sværget til den samme opskrift på gulerodskage, siden jeg bagte den for første gang i 6. klasse i hjemkundskab. Den er bullet-proof , og jeg har ikke haft grund til at flirte med andre opskrifter siden.