Om at glemme hvad jeg gjorde i solskin og regn

Marabou-mommy, mainstream-mom eller marathon-mor

Har I læst indlægget i Berlingske fra Nathalies (23) hånd? Nathalie vil ikke være mor. Og det vil hun bare lige sige. Hold nu kæft, hvor får jeg lange patter af at læse den slags. Sådan virkelig lange, trætte, udammede nogen. 

For jeg forstår ikke helt, hvorfor en 23-årig (ambitiøs og især selvhævdende) kvinde vil i avisen for at fortælle, at hun aldrig har drømt om at være mor, men vil rejse verden rundt som sprogofficer. Be my guest. 

Hun sviner den trætte mor, der ‘bare fordi’ hun ikke har fået sin nattesøvn kaster sig på sofaen og æder marabou. Ikke mindst bruger manglende søvn som undskyldning for ikke at træne, men tager 30 kilo på. Altså, hvor mange mødre kender Nathalie egentlig udover sin egen?

Ligeledes sviner hun træningsmor, der går til baby-yoga og noget med en mødregruppe og andet ævl fra hendes pen. Alt sammen for at slutte af med ‘you go girl’ og ‘vær den mor, du kan’.

I kan læse indlægget her: Jeg skal ikke være mor (b.dk)

Der er en, der tydeligvis ikke har prøvet at få afbrudt søvn flere måneder i træk. Jeg håber altså, at hun lærer lidt om, hvad det betyder for et menneske, inden hun springer ud som tolk i Forsvaret. Nathalie har selv kommenteret på indlægget og fortæller, at hun kender mange mødre og har stor livserfaring. 

Sådan var jeg nok også selv, da jeg var ti år yngre. Eller det ved jeg ikke helt. Men jeg havde da holdning til mor-skab og børneopdragelse. Og jeg er blevet klogere. For shit, hvor er det ikke efter bogen. Jeg vil gerne låne den der ‘ikea-manual’, hvad der angår børn, som Nathalie omtaler. Jeg vil også skide gerne være ‘mainstream-mor’, for det lyder da ret meget i balance.

Men hvor er det interessant at læse og opdage, at man bliver klogere med alderen og med forældreskabet. Ikke mindst får slebet nogle kanter og bliver lidt mere rummelig. At man lærer at rumme sig selv uden skulle smide ‘de andre’ ud af rummet. 

Jeg har selv fået at vide, at jeg er et mere behageligt menneske efter at være blevet mor. Nok fordi jeg har fundet ud af, hvad min tid er værd, og hvad der skal have lov til at fare. 

Rigtig god dag derude. 

Kærlige hilsner marabou-mor, der har været oppe siden kl. 4 og suge snot ud af yngste-ælling og nu bare udnytter lidt alenetid, inden det går løs med alt det, jeg elsker ved ikke bare at være mig i mit liv.

Ps. Det er mega-fedt med hus og have.

10

  • Susanne

    Måske nogen (eksempelvis mig) skulle have Nathalie på speeddial, når ens barn holder kalas om natten. Så kunne jeg have ringet op fra kl 2 til 3.30, hvor min mindste søn fægtede med arme og ben alt imens han pludrede som en gal:) For mangel på søvn er hæsligt.. Men en pris, jeg absolut gerne betaler.

    Jeg har fuld respekt for at folk vælger ikke at få børn, men jeg vil også respekteres for, at jeg har valgt at blive mor. Og jeg bliver simpelthen så træt af at skal have tudet ørerne fulde af alt det ,man som mor tilsyneladende gør forkert, især af en 23 årig..:)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Helt enig. Jeg kan jo slet ikke forstå, at man bevidst vælger børn fra. Men dem skal jeg jo have en forståelse og respekt for, hvis jeg forventer det samme. Men netop. Jeg gider heller ikke have at vide, hvordan forældre bør gøre. De fleste gør jo deres bedste. Jeg sidder i øvrigt på min sofa lige nu, ammer, spiser toblerone og ser morgen-tv. Jeg kan jo ikke squatte, men jeg ammer …

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Susanne

      At squatte er overvurderet:) det er amning til gengæld ikke

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ahr, jeg vil nu gerne have hævet graviditetsrøven med et par cm

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Sider også her og længes efter de kloge 20’ere hvor verden var så enkel og ligetil, og man var fuldstændig sikker på, at kende svaret på ALT. 4 børn senere og på vej til at ramme 37 – har jeg lyst til at stryge hende over håret og sige hun nok skal klare sig. Men måske skal hun løbe sig en tur, hvis hun ikke har noget klogt at sige – så hænger vi andre ud på sofaen med Marabou og Netflix serier, hvis det skal være rigtig vildt og vi kan komme til det for børn der kravler rundt på os.

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maiken

    Høhø.. Det kommer da til at slå hende helt ud at være i forsvaret, når hun skal sendes ud.. Kan sgu næsten også mærke patterne blive lange af bare at læse det lidt, du har sat ind. Jeg tør ikke læse hele artiklen, for så kan ingen bh i verden redde brysterne, når min søn er færdig med at suge livet ud af dem..
    Har lyst til at skrive noget om ungdommen nu til dags.. Og jeg er kun 24 0_o

    Kh. Hende, som også var vågen med lille snotskovl i nat (og længes efter en plade Marabou)

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ej, ingen artikel til dig. Det dur ikke, at brysterne slet ikke kan reddes. Ps. Der er marabou på udsalg i Kvickly.

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Trine Borup

    Åh hvor er 23 altså en skøn alder. Man er så klog og skråsikker på verden 🙂 Hvor kan jeg huske det 🙂 Jeg er 31 år og mor. Jeg har ikke anvendt ordet selvdisciplin siden jeg blev mor og holdt op med at banke mig selv oven i hovedet med alt det der er galt med mig. Nu er der nemlig ikke noget i vejen med mig længere. Nogle vil mene jeg har flyttet fokus væk fra mig selv, jeg mener selv jeg er blevet voksen 🙂
    Sååå…mon ikke hun har andre meninger når hun bliver ældre??

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Når nogen spørger mig, hvilken alder jeg helst vil have, så siger jeg altid 23. Jeg aner ikke hvorfor, men det var en god og egocentreret tid, hvor eneste bekymring var karakteren til næste eksamen. Verden er virkelig blevet større nu. Og farlig, bekymrende og kompleks. Jeg er heldigvis blevet mere large. Det tror jeg, at de fleste bliver. Også Nathalie. Måske hun ombestemmer sig og vil være mor. Måske ikke. Børn er jo slet ikke lykken for alle, men derfor kan man da godt rumme hinanden alligevel (kors, hvor er jeg large og gammel ;))

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om at glemme hvad jeg gjorde i solskin og regn