Præ-kids var sådan noget med date på byens restauranter en hyppigt tilbagevendende begivenhed. Jeg læste restaurantanmeldelser og var helt opdateret på, hvad der var nyt, hvad der var godt, og hvor man skulle have bord for at kunne tale med om mad. Det er en saga blot. Sådan lige for tiden. Vi kommer ikke så meget ud sammen, Claus og jeg. Mest fordi det først er nu, vi føler, at Lily er stor nok til, at vi kan bede familie om at passe og putte hele to kiddos. Alternativet har derfor været frokost-dates under den obligatoriske og højt skattede koordinerede middagslur. Noget vi har haft stor fornøjelse af. Nej, der er ikke stearinlys, og stemningen...

Jeg er 100 procent til uprætentiøse kager. Fondant og de slags er slet ikke mig. Hjemmebag må gerne se hjemmebagt ud, og jeg vil hellere have brunsviger og drømmekage end konditor-kager og cup-cakes.  Det er måske bare noget, jeg siger, fordi mine kager altid ser ret hjemmelavede ud. Men de smager pretty damn good, ligger godt i de flestes maver og pynter de manges sideben. Jeg sværger til Meyer, Grigo og Jensen. Jeg bager stort set ikke efter andres opskrifter. Hvor om alting er, stod jeg selv for kaffebordet til Lilys dåb. Det var egentlig noget, jeg halvt om halvt havde uddelegeret, men så havde jeg lige en rest marcipan på køl, jeg gerne ville...

Lily fik sit navn lørdag sådan helt officielt med Gud og amen. Det var en stor dag. I 20’erne og post-egne- ællinger syntes jeg virkelig, at dåb var noget af den mest kedsommelig fejring. Man hives i kirke med tømmermænd tidlig formiddag. Fortjenesten er en frokost. Hovedpersonen er bedøvende ligeglad, om man er der. Gaven har man ikke haft forstand på. Man gider ikke en øl til smørrebrødet, fordi tungen stadig er ru af 40 smøger og fadøl fra aftenen før, og hvis man alligevel kaster sig over en lille genstand, har man lyst til mere, men det er lidt upassende. Og så slutter festen i øvrigt ved 16-tiden, for alle skal på arbejde dagen...

Der er ikke mange frække damer på linjen i de her dage. Bloggens april-arkiv er noget slapt. Men jeg har simpelthen ikke siddet ned et lille bitte sekund de sidste par uger. Undtagen tirsdag. Der mødtes jeg med mødregruppen. Jeg havde overvejet at aflyse, men har ikke set dem i tre uger og vil dem rigtig gerne og vil rigtig gerne have, at de er der, når mine projekter stilner af. Derfor strammede jeg ballerne noget så gevaldigt og drak 3-4 kopper kaffe, sad på en stol, lå lidt på gulvet, dikkede baby og sludrede en masse. Det var skønt. Men alle de projekter, altså. Ak og yes. Sådan har jeg det. Huset og så...

?Det her indlæg har ligget i mit arkiv i nogle uger. For pludselig havde jeg pakket mine kogebøger og kunne ikke inspirere jer med de gode og nemme kager, jeg bagte til Viggos fødselsdag tilbage i januar. Nu er bøgerne pakket ud, og jeg kan fortsætte, hvor jeg slap. Jeg elsker at bage, men de sidste otte år har jeg desværre haft en stinkende elendig ovn og har ikke kunnet bage formkager, uden at de fik sort skorpe og rå kerne. Det har til gengæld gjort mig til småkage-ekspert og en ganske habil tærte og muffinsbager. Det skal jeg ikke kimse ad, men der er intet så nemt som at bikse en formkage sammen, og det...

Jeg er slet ikke en lagkage-type. Sådan en lagkage, der er smækket sammen med most banan, nutella, hindbærpure, kagecreme, dåsefrugt og des lige kan få mig til at tude. Jeg synes virkelig, at der er for mange nederen lagkager derude. En lagkage der til gengæld har vundet mit hjerte helt og holdent er sønderjysk rugbrødslagkage. Den er sød, men ikke klam. Der er noget tyngde, noget knas, fibre, syre, bitterhed og sødme i den helt rigtige balance med den fede flødeskum. Jeg har prøvet forskellige opskrifter. Alle gode, så jeg har bare valgt den, jeg senest har brugt. Jeg bagte den til Viggo fødselsdag. Af helt egoistiske grunde. JEG elsker den. Pyt med de andre....

Gulerodskage er nok en af de kager, jeg har bagt oftest i mit liv. Jeg har sværget til den samme opskrift på gulerodskage, siden jeg bagte den for første gang i 6. klasse i hjemkundskab. Den er bullet-proof , og jeg har ikke haft grund til at flirte med andre opskrifter siden.

?? Når hverken Lagkagehuset eller Det Rene Brød kan finde vej til Hvidovre, må jeg selv slå i bolledejen. Jeg savner især Ole Steens chokorug og øko-bagerens kaffeboller. Jeg har hørt fra pålidelige kilder, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om lækkert bagerbrød på disse egne.  Helt alvorligt, bagerbutikker er det nye sort. Hvorfor er den sandhed ikke nået syv kilometer i vestlig retning fra Rådhuspladsen?  Ungdommen i Hvidovre kan vel også godt lide at nasse lidt wifi over en dyr latte. Det samme med os med barnevogn. Her bor altså andre end håndværkere, der synes, at formbrød med birkes slår til (jeg tillader mig til at grov-segmentere bagerkunder efter fem år som bagerjomfru...