Røg uden ild, en dum indkørsel og andre navlepillerier

Chokorug a la Vestegnen

??

Når hverken Lagkagehuset eller Det Rene Brød kan finde vej til Hvidovre, må jeg selv slå i bolledejen. Jeg savner især Ole Steens chokorug og øko-bagerens kaffeboller. Jeg har hørt fra pålidelige kilder, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om lækkert bagerbrød på disse egne. 

Helt alvorligt, bagerbutikker er det nye sort. Hvorfor er den sandhed ikke nået syv kilometer i vestlig retning fra Rådhuspladsen? 

Ungdommen i Hvidovre kan vel også godt lide at nasse lidt wifi over en dyr latte. Det samme med os med barnevogn. Her bor altså andre end håndværkere, der synes, at formbrød med birkes slår til (jeg tillader mig til at grov-segmentere bagerkunder efter fem år som bagerjomfru i en mellemstor provinsby).

I går lykkedes det mig dog at lave en lækker fusion af netop chokorug og kaffebollerne. Mine er mere ‘bolle-agtige’. Forstå mig ret. Og de er så gode, at jeg selv måtte tilslutte mig mødregruppens (repræsenteret af en enkelt, men meget troværdig mommy) begejstring og uhm-udråb for mit eget bagværk. 

Jeg anser det derfor som min pligt at dele opskriften med jer. Mine boller var godt nok improviseret, men omsat til andet end ‘lidt af dit’ og ‘et par håndfulde af dat’, så er opskriften sådan cirka som nedenfor.

Jeg håber, at I deler min begejstring. Chokolade og valnødder. What’s not to like?

Rugstykker med kanel, valnødder og chokolade

25 gr. øko-gær (lidt mindre hvis man bruger konventionel gær)

8 dl. vand 

1 ss salt

2-3 dl alm mel

Rugmel for resten – bare 2/3 mere rug end alm mel

1 dl valnødder

1 dl solsikkekerner

1 ss salt

1 ts kanel

2 ts rørsukker

100 gr mørk chokolade

Rør gær ud i vandet. Tilsæt så en smule mel og derefter salt. Rør nødder, frø, chokolade, kanel og sukker i blandingen. Tilsæt herefter mel. Der skal være 2/3 rugmel og 1/3 hvedemel. Ælt dejen til den samler sig, den skal dog være våd, for ellers bliver bollerne tørre. Rugmel suger nemlig meget væske under hævning og bagning end hvedemel. Juste dejen med mel eller vand efter behov.

Form boller af dejen med det samme. Det gør du med to skeer. Dyp dem i vand, så dejen slipper skeerne. Lad bollerne hæve i en times tid på pladen, da øko-gær kræver lidt længere hævetid. 

Bag bollerne i 15-20 minutter ved 200 grader. Er du i tvivl om de er bagt, så bank en enkelt under bunden. Den skal lyde hul. 

Velbekomme. 

PS. De smager fantastisk bare med et tykt lag Lurpak.

Ingen kommentarer til Chokorug a la Vestegnen

  • […] Hvis du lige står og mangler en opskrift på sygt gode boller, så kan jeg anbefale de her stykker med valnød, chokolade, rug og solsikkekerner. Læs mere i indlægget ‘Chokorug a la Vestegnen’. […]

    Siden  ·  Svar på kommentar
  • Maja

    Hej Solrun. Jeg kan ikke se hele dit indlæg i Bloglovin’; faktisk jeg kun se overskriften. Før du skiftede platform (tror jeg nok, det var) kunne jeg se det hele, som med andre blogs. Så kunne jeg første afsnit – og altså ingenting? Er det mon kun mig, der har det problem? Kh. Maja

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Maja. Jeg har ændret formateringen, så man skal klikke på indlægget og ikke blot læse det fra forsiden på bloggen. Det gør blandt andet forsiden mere overskuelig og tvinger læseren til at foretage et valg. Det påvirker også Bloglovin på godt og ondt, kan man sige. Hjælper det, hvis du i Bloglovin vælger ‘mobile view’ fra under ‘Me’?

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Maja

      Ja, det hjælper, for så kommer jeg direkte ind på indlægget på selve bloggen. Dog med en reklamebjælke henover skærmen, til tider ret bred. Og jeg kan ikke lige så let swipe mellem ulæste indlæg på hele min blogroll. Så jeg ændrer tilbage (eller hvad det nu hedder). Troede bare, der måske var et teknisk problem, fordi din blog er den eneste, der ser sådan ud. Men tak for opklaringen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hmmm, må lige tænke over, hvad jeg lige gør ved det 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Røg uden ild, en dum indkørsel og andre navlepillerier