Jeg mener det sgu, når jeg siger, at NU vil jeg være tynd igen. Jeg har netop tilbagelagt 5 kilometer. Intervalløb endda. Med pølser, kylling og salat i maven. Ikke den bedste timing, men skulle det være, så var det nu med kun tre timer tilbage af femte bootcamp-dag. Ingen slinger i valsen der. Jeg har løbet i seks år. Sådan on-off og totalt blakket for ambition. Jeg har altid 5K i benene, men jeg synes ikke, at det er specielt fedt. Jeg gør det for at kunne spise det, jeg har lyst til. Og fordi man får pæne ben og stærke knogler. Det længste jeg har løbet er 8 kilometer. Og én gang i...

Tid med unger er dejlig. Men nogen dage er koordineret lur en gave fra himlen. Det er helt legalt at indrømme, synes jeg. Det her er en af de dage. Jeg er møgtræt (åh, igen). Begge børn sov i går klokken 22. To timer senere end vi voksne have i tankerne. Claus og jeg havde aftalt, at jeg gerne måtte pjække fra bootcampen. Vi havde noget at fejre og havde smidt en kælderkold flaske på køl. Jeg holdt mig ufrivilligt på campens smalle vej. Ingen bobler. Men heller ingen voksenhygge. Efterhånden som den lille viser ramte 22, blev det mindre og mindre hyggeligt. I rette Anne Bech-ånd tjekkede jeg ind i drømmeland klokken 22.30. Jeg...

I dag har jeg spist et helt broccoli og hoppet i sprællemand i stuen. To ting jeg med sikkerhed aldrig før har gjort. Foran familien og helt uden selvbevidsthed. I trusser og med klaskende lår. For Acne-jeansene kunne ikke klare mosten og sagde ‘grrrrsch’. Jeg er næsten igennem dag to af min Bech-bootcamp. Det går ganske godt. I går løb jeg 5 km og trænede arme. Claus joinede mig endda og har indrømmet pænt ømme arme i dag. Man skal ikke undervurdere træning med egen vægt. I dag har jeg trænet ben og løbet 3 km intervalløb. I regnvejr. Hvor sejt og Rocky-agtigt er det ikke lige? Bare uden skyggeboksning. Og med regn. I Hvidovre....

Jeps, jeg har købt Anne Bechs ‘Bikini Bootcamp’ til 69 kroner i Føtex. Jeg starter i dag. Jeg har spist min skyr, vejet min krop og haft et målebånd om arme, lår, talje og numse. OG taget hud-billeder. Helt efter Fru Bechs bog. På nær det med vægten. Det må man ikke, men det kunne jeg altså ikke lade være med. Om 28 dage har jeg så en bikini-krop. Ikke bare en krop i en bikini, som Anne skriver. Nu har jeg faktisk ikke været i en bikini i år, fordi jeg har været forfulgt af 15 grader, og om 28 dage er bikini-sæsonen nok helt udenfor rækkevidde. Jeg gør det alligevel. Egentlig er jeg...

Jeg er vokset op på en villavej i provinsen. Et hus med have og 15-20 solbærbuske, som jeg hvert år blev lokket til at plukke i bytte for en shoppetur. Der går sagoneme mange solbær på en shoppetur, skal jeg hilse og sige. En grund til at jeg sværger, at jeg ALDRIG nogensinde vil have bærbuske i min have. Akkurat som min svigerfar aldrig vil have egne kartofler efter at have hyppet sin del. Og det holder stik. Der er ingen bær i vores have. Kun kirsebær. Der var en gren stikkelsbær i hækken, som jeg har revet op med rod og smidt på forbrændingen. Trods mit had til bær, elsker jeg at have have....

Klokken er 3.45, og jeg er udhvilet. Sådan helt alvorligt udhvilet og efter at have drømt om et kæmpe stort glas skummetmælk i sådan cirka 1 time, tog jeg konsekvensen og stod op. Hvorfor? Fordi jeg gik hardcore i brædderne klokken 19.30, da jeg puttede Viggo. Efter en dag i haven og lidt for meget rødvin dagen før. En ven skal være far. Og den slags skal fejres med vin til langt ud på natten (klokken 01.00). Fordi det at være forælder er det BEDSTE i verden. Det var noget i den stil, jeg overfaldt ham med. Og at jeg havde gjort det før, hvis jeg havde vidst, hvor fedt det er. Sandheden er bare,...

Familiecontaineren har snuden mod Hvidovre efter 13 dage i Nord-, Vest- og Østjylland. Ungerne sover, Claus kører, og jeg skriver. Musikken spiller for fulde gardiner, og jeg synger med på en sætning hist og her. Ingen blufærdighed der, selv om jeg hverken kan synge eller sange udenad. Vi har haft en fantastisk Jyllandsturne, men hold nu k*** vi er klar på egen seng og sofa. Ikke noget vi har talt om før i går aftes. Nu savner vi altså, at tandbørsten har fast plads. Jeg er sådan en, der helst sover hjemme. Noget jeg bliver mobbet med af kolleger, fordi jeg helst ikke orker kurser og ryst-sammen med overnatning … Og ja, det er også...

Bikinier til små piger. Ja, jeg ved godt, at det emne er sooo yesterday, og at agurke-agendaen er videre til noget andet ligegyldigt. Men vi er altså bagefter her i det forblæste sommerland. Ikke desto mindre har jeg en mening om det. Bikini til tumlinger. Vævet ind i mindelser om mit første møde med Danmark og sommer. Fordi det netop er her i Hirtshals, hvor vi er på ferie i dag, at jeg for første gang sprang i bølgen blå iført bikini. Jeg var 5 år. Min bikini var i turkis farvelade med lyserødt i. Og af samme model jeg sværger til i dag. Sådan en med trekant til at dække det, kvinder bør dække...

Ammehjerne. Jeg har det. Her er eksempler på, hvordan min hverdagshjerne fungerer. Ammehjerne har sådan set intet med amning at gøre. Bare lige for at slå det fast. Jeg fornærmede vist nok en bekendt engang ved at omtale min krøllede barselshjerne som ammehjerne. Hun ammede nemlig ikke – et sårbart emne – men havde et væld af kontrahistorier. Ak altså, og der var ikke plads til rygcrawl. Men altså. Hvorom alting er, så er ammehjerne bare en dysfunktionel hjerne, mens man har helt små bebser, fordi man er sluppet søvnløs ud i samfundet. Dertil er der også noget med hormonerne, der gør at ens fokus 100 pct er på barnets behov. Noget der gælder både...

Dag 2. Her er stadig skønt, selv om de første par linjer af De Nattergales ‘Uha da-da’ klæber sig fast til ammehjernen for tiden. Her er om noget en wældig wind fra West. Egentlig ret utroligt, at noget kan klæbe sig til øverste etage de her dage. Når selv Claus har ammehjerne af søvnmangel, så er mine hjerneceller en tand mere ristet, og der blev skruet for alvor op for blusset i morges, hvor jeg rundhåndet strøede salt over Viggos havregryn. Det ligner sgu da sukker. Det må I give mig ret i?! Viggo reagerede promte ved at spytte det ud med ordene ‘Adrrr, surt’. Og jeg måtte straks smage på det hvide drys fra...