10 eksempler på ammehjerne-adfærd

Ammehjerne. Jeg har det. Her er eksempler på, hvordan min hverdagshjerne fungerer.

Ammehjerne har sådan set intet med amning at gøre. Bare lige for at slå det fast. Jeg fornærmede vist nok en bekendt engang ved at omtale min krøllede barselshjerne som ammehjerne. Hun ammede nemlig ikke – et sårbart emne – men havde et væld af kontrahistorier. Ak altså, og der var ikke plads til rygcrawl.

Men altså. Hvorom alting er, så er ammehjerne bare en dysfunktionel hjerne, mens man har helt små bebser, fordi man er sluppet søvnløs ud i samfundet. Dertil er der også noget med hormonerne, der gør at ens fokus 100 pct er på barnets behov. Noget der gælder både dem, der ammer og giver flaske, men i Danmark kaldes det typisk ‘ammehjerne’, men hedder altså også ‘post-natal glemsomhed’.

Her i hjemmet rammer det også manden. Fordi jeg har verdens bedste mand, der ved, at barslende kvinder ikke bare lige snupper en lur (en lige højre til dem, der påstår, at man kan). Og fordi han ved, at når konen bare får noget nær 50 pct. af et normalt menneskes søvnbehov, så er hun lidt nemmere at omgås.

Jeg har en kollega, der er startet på job fire måneder efter babys ankomst. Baby er med på arbejde. Hatten af for det. Jeg kunne ikke. Og mit hverv er endda noget a la lige dele faglighed og gut feeling. Hun er jurist. Der er altså ikke plads til fortolkning eller hurtig afgørelse, fordi baby er pirrelig. Min hjerne er i den grad stadig værdiløs for min arbejdsplads.

Til gengæld kommer jeg 200 pct igen, når baby bare tilnærmelsesvist sover igennem. Rent videnskabeligt skulle sådan en post-ammehjerne være en kvalivare for enhver boss at rive rundt i kontoret. Just saying. Den er skarp, målrettet og uden dikkedarer. Akkurat som ammehjernen, nu bare med et andet fokus.

Men til da vil jeg underholde med mine forseelser, fordi jeg bare har været så træt, at autopiloten har taget over, og al logik er forduftet. Og det her er kun et udsnit. Der er flere, end jeg kan huske. Heldigvis og hurra for post-natal glemsomhed.

#1 Affald på køl
Billeder siger mere end ord …

Og typisk mig, så har jeg selvfølgelig slettet dette geniale bevis på, hvor galt det kan gå. Et billede af en skål med indtørret øllebrød, med ske, brugte vådservietter, frugtskræl og diverse andet affald efter et måltid. Alt sammen på øverste hylde i køleskabet. Hvis jeg finder det, lover jeg et upload.

#2 Ugedag er underordnet
Klokken er 6. En hurtig tandbørstning og på med træningstøjet. Begge børn bliver fodret og afsted mod Østerbro. Klokken når 8.20 og Viggo er afleveret. Nu træning. Men hov, det er sgu da mandag = ingen mor-barn-træning før i morgen. Ahr. Tænk sig at man kan komme så lang i dagens lidt stramme rutine med børn osv. uden på noget tidspunkt at stoppe op. Ammehjernen. Pyt, tænkte jeg. Så kunne jeg i stedet nå i Silvan.

#3 At betale for ingenting
Samme dag som ved #2. Nu i Silvan. Jeg hiver ned fra hylderne. Betaler. For 800 kroner blandet gør-det-selv. Jeg skrider så og når 200 meter, mens min hjerne på højtryk planlægger dagens gør-det-selv. Ups, f***, må tilbage efter varerne.

#4 Lade panden stå
En af de værre. At ligge på sofaen med baby på brystet og Beverly Hills 90210 i tv’et. Mæt efter et bacon-måltid. Et blik ud i rummet. En tyk røg ligger som en sky i hele hytten. Jeg har glemt at slukke komfuret og baconfedtet steger videre på fuld blus. Duften af svitset svin er åbenbart gået min næse forbi.

#5 Langtidstilberedt kød
Ganske enkelt og yderst ineffektivt: At sætte mad i ovnen uden at tænde.

#6 Kolonial i køleskab
Ligesom jeg sætter skrald i køleskabet, ender alt muligt jeg rydder op også på køl. Mandler, krymmel og meget andet. Ammehjernen synes åbenbart bare, at der skal ryddes op. Placering er mindre vigtig. Køleskabet er da også et udmærket sted, må jeg medgive min underbevidsthed.

#7 Ingen lyd på baby
Jeg glemmer konsekvent at tænde for parent unit på baby-alarm. Måske min hjerne bare vil tiltuske sig et break – og hvad man ved, har man ikke ondt af. Når jeg ikke lige glemmer at tænde den, så glemmer jeg at slukke, og den er ofte løbet tør for strøm. Måske bare en andengangsmor-ting. Jeg gjorde det nemlig aldrig ved Viggo.

#8 Panikke over glemte nøgler
… som jeg har i hånden.

#9 Panikke over tabt mobil
… som jeg taler i (tak for god krisehåndtering til min veninde Mette, der i røret kunne fortælle mig, hvor den var).

#10 Panikke over glemte solbriller
… som var i mit hår. Dette er dog nok mere en klassiker.

Derudover er der min seneste dårskab – salt på havregryn – som du kan læse om her.

Jeg kan da ikke være den eneste med hjernedøde gerninger på cv’et?!

Kom frit frem, hvad er jeres bedste ammehjerne-forteelse.

Du kan læse lidt om ammehjerne-årsag i artiklen her: Ammehjerne – her er årsagen (altomboern.dk).

–o0o–

Hvis du ikke allerede gør det, kan du følge mig og ligusterlivet med Bloglovin og Instagram.