Salt på havregrynene og jomfrurejse i Sukkerland

Dag 2. Her er stadig skønt, selv om de første par linjer af De Nattergales ‘Uha da-da’ klæber sig fast til ammehjernen for tiden. Her er om noget en wældig wind fra West.

Egentlig ret utroligt, at noget kan klæbe sig til øverste etage de her dage. Når selv Claus har ammehjerne af søvnmangel, så er mine hjerneceller en tand mere ristet, og der blev skruet for alvor op for blusset i morges, hvor jeg rundhåndet strøede salt over Viggos havregryn.

Det ligner sgu da sukker. Det må I give mig ret i?!

Viggo reagerede promte ved at spytte det ud med ordene ‘Adrrr, surt’. Og jeg måtte straks smage på det hvide drys fra skålen, jeg havde trukket ud af skabene. For Viggo plejer ikke sådan at afvise hverken sukker eller havregryn. Ups. Nu er det kun far, der må præparere havregryn.

Apropos, så har Viggo for første gang i dag fået slik! Ikke bare chokolade og is, men vaskeægte vingummi og lakrids. Og sikke en fest, vi har haft. Vores 2,5-årige har danset rundt om den lille skål med munden fuld og en i hver hånd. Så sød, at jeg måtte fange det på video. En lille blond gut i supermand-pyjamas og sukkeret brusende i blodet. Sodavand har han stadig til gode.

I bund og grund ser vi ikke nogen grund til at introducere slik (eller sodavand) for så lille en størrelse, der aldrig har plaget om det og er ganske tilfreds med en kiks. Men noget skal man jo lave på disse kanter i blæsevejr. Det blev til en tur på Nordsø Museet efterfulgt af en tur i Brugsen. Jeg cravede slik og tænkte f*** det og udstyrede Viggo med egen slikskovl og et lynkursus i hygiejne og nul-smagsprøver. Er kursus, der var nødvendig efter, at han allerede efter 30 sekunders omgang med Candy King havde brudt begge regler.

Klog af gårsdagens kedsomhed har jeg købt tre krimier til os voksne. Så er der lidt læsestof, mens vi bæller bællevin i 3 liters-emballage. Viggo fik en plakat med saltvandsfisk fra samme boghandel. Selv om hans evaluering af Nordsø Museet var ‘Ikke så sjovt’, da jeg spurgte ham i bilen på vej derfra, så kunne han dog huske og pege klumpfisken, rødspætten og rokken ud fra en plakat ved krimihylden. Den plakat er nu vores, og vi finder et fint sted til den, så vi kan dyrke Viggos spirende interesse.

Vi har det altså meget godt her ved Kærsgård Strand. Hvor er det skønt bare at være sammen på sommerhusmåden. Dog med opvasker og en lille bitte smule internet.