Om at skulle prioritere ekstra kilo og til døden jer skiller

Jeg har lige været ude og løbe. Fem kilometer. Bam. Done. Og bare så lækkert. Bagefter. En lille smule undervejs. Nu skal jeg bare lade være med at snacke børnenes kiks eller drikke en øl eller to til EM-kampen mellem Portugal-Wales, for så er det ligesom spildt. For jeg løber nemlig mest for at være tynd. Blive tynd, når jeg ikke er det. Forblive tynd, når jeg er. Og jeg tør faktisk godt skrive ’tynd’, for tynd er et relativt begreb. I min verden er det, når jeg kan være i min mine jeans og helst også det her pencilskirt, jeg var vældig kæk at købe lige efter vores bryllup, hvor alt stod ganske stramt...

Noget om fodbold, vikinger og minder fra elverland

Nationalfølelse er en sjov størrelse. Måske især for os danskere, der er bange for, at den følelse forveksles med nationalisme. Men det burde være en følelse, vi danskere tager til os i højere grad. Vi bør hylde vores grundlov og ikke bare holde fri på Grundlovsdag (for dem der har fri den dag). Vi bør fejre det, akkurat som nordmænd fejrer 17. maj. Og som islændinge fejrer 17. juni. Eller samler 99 procent af nationen om en sport. Jeg bevæger mig sikkert ud på dybt vand med den indledning. Men det kommer sig af Islands fodboldsejr i går. Det vilde mytiske ‘Huuuuuh’ fra tribunerne og den lille bitte stat i Nordatlanten, der har fortryllet så...

Om børn under studierne, og hvorfor jeg fik børn, da jeg var 31

Københavns Kommune står i spidsen for en kampagne, der skal få alderen på førstegangsfødende ned. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år, 31 i København og knapt 32 for kvinder med en lang videregående uddannelse. En del af kampagnen prøver at overbevise studerende (kvinder) om at få børn under studierne, hvor man typisk er i 20’erne. På Tv2.dk (vi kan jo ikke alle læse Information) er der stillet ti fordele op ved at få børn under studierne. Kilden er blandt andet Købenahvns sundhedsborgmester Ninna Thomsen. Jeg kan godt forstå, hvis de unge kvinder derude ikke er overbevist. Jeg kan nemt stille ti ulemper op ved at få børn under studierne og ti lækre fordele ved at få børn...

Om vidundervuggen der slår igen og kålhøgne klogerier om søvn

Hvis du går rundt derude med baby i maven og overvejer, om du vil kaste cirka 2.000 kroner efter en slyngevugge, så er mit svar: GØR DET FOR HELVEDE. Spar et andet sted. Og lån den eller køb den fra ny. Folk forventer 90 procent af prisen på dba.dk. Det første – og næsten eneste – baby-gear jeg har købt til Lily er slyngevuggen. Jeg købte den allerede, da jeg var to måneder henne. Den var sat ned med 20 procent hos Pure Baby, og jeg slog til. Jeg vidste, at jeg bare ikke orkede hvileløse nætter vuggende med baby på armen. Eller timer på pilatesbolden, vuggende til ryggen ikke er til at reparere igen....

Pottetræning, Hr. Pølle og Pølleplaskeland

Claus er i Århus (med Å, man er vel århusianer), og Viggo joiner Lily og mig herhjemme til havearbejde, risengrød, karbad og koordineret lur. Ikke mindst pottetræning. Ganske succesfuldt. Jeg klapper og roser. Vi tager billeder af lortene og sender dem mod Århus. Så kan Claus modtage dem midt i frokosten eller på gågaden. Heldigvis kommer der virtuelle klapsalver retur. Sådan nogen forældre er ikke så sarte. Og så interesserer vi os bare helt vildt meget for lort. Jeg aner intet om pottetræning. Jeg ved kun, hvad jeg har hørt fra andre mødre, og en hurtig googling, hvor jeg endte hos evigt fantastiske Helen (you know who), der forklarer om pottetræning. Jeg ved, at drenge...

Om ‘skæld ud’ og må man skælde andre folks børn ud?

Nu har jeg sat ‘skæld ud’ i anførselstegn, når jeg spørger, om man må skælde andre folks børn ud. Skal man i det hele taget skælde ud? Jeg mener ‘nej’. Hverken egne eller andres børn. Eller voksne for den sags skyld. Nu kommer jeg sikkert ud i en værre gang ordkløveri. Og jeg har ikke googlet definitioner eller slået det op i pædagogiske leksika. Det er min helt egen tolkning. I mine øren er skæld ud negativt, voldsomt, en snert ydmygende og noget, der sætter spor. Jeg kan selv huske skæld ud fra min barndom. Især den følelse det efterlod mig med. Ydmygelse. En følelse som jeg i dag kan genkalde, og som gør mig vildt dårlig...

Marabou-mommy, mainstream-mom eller marathon-mor

Har I læst indlægget i Berlingske fra Nathalies (23) hånd? Nathalie vil ikke være mor. Og det vil hun bare lige sige. Hold nu kæft, hvor får jeg lange patter af at læse den slags. Sådan virkelig lange, trætte, udammede nogen. 

I marts vil jeg …

?? … barbere mine ben. Punktum. Bare en gang om måneden vil være 100 procent forbedring. Selv om de hår vokser virkelig langsomt pga. amning, så har jeg ingen reel undskyldning for ikke at bukke mig ned i bruseren.

Røg uden ild, en dum indkørsel og andre navlepillerier

?For nogle år siden var der et par kvinder, der blev bedt om at pakke sydhavsfrugterne – på den ene og anden måde – af hensyn til de andre gæster. Den ene i Illum. Den anden et sted i Tivoi. Derfra rullede ‘ammedebatten’.