Jeg er mega pølsefan. Det har jeg vist nævnt. Blandt andet i et interview for nylig til på Bloggers Delight, hvor jeg i august er månedens plus-blogger. Jeg har engang kvalt seks hotdogs. Det var natmaden til Claus’ fasters 60 års fødselsdag, og classy som jeg er i en god brandert, pralede jeg vidt og bredt med, at jeg havde spist SEKS hotdogs. Ikke mindst, at jeg ELSKER pølser. Det har være kønt. Noget af det smukkeste ved, at Claus og jeg er sammen, er, at en pølseelsker har mødt en anden. Ikke mindst at vi har fået i hvert fald ét pølseelskende yngel. Vi får altså ret tit pølser. Helst nogle kvali-nogen. De smager...

Jeg hørte engang Christian Bitz shame dadel-konfekt i det der program, hvor han havde et par håndfulde danskere på tv-slankekur. Frit citeret var det noget med, at han hellere ville spise kage end wannabe-slik med dadler. Jeg kan totalt følge ham. Jeg gider fx ikke stikke en pind i en halv banan, dyppe den i bitter chokolade, fryse den for så at lade som om, at det er is. Så hellere the real deal og bøde med en ekstra løbetur, hvis samvittigheden over to stakkels kugler is rider mig som en mare. Men nu er mine smagsløg altså sådan skruet sammen, at jeg er ganske pjattet med dadel-dit og dadel-dat. Det kan 100 procent erstatte...

Jeg er 100 procent til uprætentiøse kager. Fondant og de slags er slet ikke mig. Hjemmebag må gerne se hjemmebagt ud, og jeg vil hellere have brunsviger og drømmekage end konditor-kager og cup-cakes.  Det er måske bare noget, jeg siger, fordi mine kager altid ser ret hjemmelavede ud. Men de smager pretty damn good, ligger godt i de flestes maver og pynter de manges sideben. Jeg sværger til Meyer, Grigo og Jensen. Jeg bager stort set ikke efter andres opskrifter. Hvor om alting er, stod jeg selv for kaffebordet til Lilys dåb. Det var egentlig noget, jeg halvt om halvt havde uddelegeret, men så havde jeg lige en rest marcipan på køl, jeg gerne ville...

?Det her indlæg har ligget i mit arkiv i nogle uger. For pludselig havde jeg pakket mine kogebøger og kunne ikke inspirere jer med de gode og nemme kager, jeg bagte til Viggos fødselsdag tilbage i januar. Nu er bøgerne pakket ud, og jeg kan fortsætte, hvor jeg slap. Jeg elsker at bage, men de sidste otte år har jeg desværre haft en stinkende elendig ovn og har ikke kunnet bage formkager, uden at de fik sort skorpe og rå kerne. Det har til gengæld gjort mig til småkage-ekspert og en ganske habil tærte og muffinsbager. Det skal jeg ikke kimse ad, men der er intet så nemt som at bikse en formkage sammen, og det...

Jeg er her endnu. Mit helbred har skrantet, og mit arkiv bugner af ufærdige indlæg. Derfor stilheden på linjen. Skriblerierne i arkivet er stadig for my eyes only. Lidt stolthed har jeg trods alt i mine skriverier. Men mon ikke jeg kan spytte lidt ud de kommende dage, nu hovedpine, opkast og den slags lækkerier efterhånden er en saga blot. Jeg er ikke helt rask, men i bedring. Rask nok til at lægge mit Panodil-forbrug på hylden, rask nok til at blogge og rask nok til, at Viggo får lov til at pjække fra vugger for at hygge med Lily og jeg. Så det har vi gjort. Claus skulle på kursus. Det betød hente/bringe til...

Jeg er slet ikke en lagkage-type. Sådan en lagkage, der er smækket sammen med most banan, nutella, hindbærpure, kagecreme, dåsefrugt og des lige kan få mig til at tude. Jeg synes virkelig, at der er for mange nederen lagkager derude. En lagkage der til gengæld har vundet mit hjerte helt og holdent er sønderjysk rugbrødslagkage. Den er sød, men ikke klam. Der er noget tyngde, noget knas, fibre, syre, bitterhed og sødme i den helt rigtige balance med den fede flødeskum. Jeg har prøvet forskellige opskrifter. Alle gode, så jeg har bare valgt den, jeg senest har brugt. Jeg bagte den til Viggo fødselsdag. Af helt egoistiske grunde. JEG elsker den. Pyt med de andre....

Gulerodskage er nok en af de kager, jeg har bagt oftest i mit liv. Jeg har sværget til den samme opskrift på gulerodskage, siden jeg bagte den for første gang i 6. klasse i hjemkundskab. Den er bullet-proof , og jeg har ikke haft grund til at flirte med andre opskrifter siden.

?? Når hverken Lagkagehuset eller Det Rene Brød kan finde vej til Hvidovre, må jeg selv slå i bolledejen. Jeg savner især Ole Steens chokorug og øko-bagerens kaffeboller. Jeg har hørt fra pålidelige kilder, at jeg ikke skal gøre mig forhåbninger om lækkert bagerbrød på disse egne.  Helt alvorligt, bagerbutikker er det nye sort. Hvorfor er den sandhed ikke nået syv kilometer i vestlig retning fra Rådhuspladsen?  Ungdommen i Hvidovre kan vel også godt lide at nasse lidt wifi over en dyr latte. Det samme med os med barnevogn. Her bor altså andre end håndværkere, der synes, at formbrød med birkes slår til (jeg tillader mig til at grov-segmentere bagerkunder efter fem år som bagerjomfru...

God onsdag derude. Det er ikke meget tid, jeg bruger ved tasterne de her dage. Jeg er forkølet og føler mig som hende der fra Otrivin-reklamen med kæmpe dunkende hoved og rød næse. Det er lidt af en bremse på mit energiniveau. Bloggen er derfor ikke lige på top 10 på to-do-listen. Det er gør-det-selv-projekterne, familien og et par kaffe-dates. Jeg bestikker jer derfor med en opskrift på Meyers mega lækre kaffekage, som jeg bagte i weekenden. Det er mest af alt bare en sindssygt lækker chokoladekage med et par espresso-shots. Eller kakaokage som vi nu kalder den, for kakao er kodeordet, hvis vi skal lokke Viggo med til lidt eftermiddags-kaffe-kage-hygge. Chokoladekage gider han ikke...