Atter stilhed på bloggen. Denne gang skyldes det, at jeg har været alene med mit kuld i 55 timer. Oh yes, counting down. Ved midnat er Claus hjemme fra Paris. Og jeg bliver til er græskar. Eller noget. Når Viggo har været allermest umulig, har jeg i hvert fald sendt trussels-sms mod den franske hovedstad. At jeg stikker af i weekenden. Jeg aner ikke hvorhen, men bare til et sted, hvor jeg ikke skal diskutere med en 2-årig, hvorfor han ikke må nøjes med jakke over t-shirt, og hvorfor far ikke kan skifte lortebleen. Sidstnævnte kræver lidt samarbejdsvillighed at håndteret, mens jakken er lidt mere sak-sak-sak-nu-har-du-blusen-på. Derudover er jeg p****bange for at være ene voksen...

1. maj og jeg synes faktisk, at det er en lettelse ikke længere at bo på Østerbro. Jeg har intet imod dagen. Tværtimod. Jeg kan bare ikke udstå Invasionen af teenagere, der søger lejlighed til at drikke sig fulde i det fri. Ikke mindst den efterfølgende invasion af måger i Fælledparken, fordi parken flyder over med affald. Det er virkelig ulækkert. Folk skulle skamme sig. Brandert eller ej. Vi har i stedet holdt os her vestpå og nydt en dag uden gør-det-selv-pligter. Det har vi nemlig haft en del af på det sidste. Sådan er det, når man gør noget selv og har håndværkere til andet. Det dur ikke, at vi selv er flaskehals. Det...