Papa i Paris og ællingerne på adressen

Atter stilhed på bloggen. Denne gang skyldes det, at jeg har været alene med mit kuld i 55 timer. Oh yes, counting down. Ved midnat er Claus hjemme fra Paris. Og jeg bliver til er græskar. Eller noget.

Når Viggo har været allermest umulig, har jeg i hvert fald sendt trussels-sms mod den franske hovedstad. At jeg stikker af i weekenden. Jeg aner ikke hvorhen, men bare til et sted, hvor jeg ikke skal diskutere med en 2-årig, hvorfor han ikke må nøjes med jakke over t-shirt, og hvorfor far ikke kan skifte lortebleen. Sidstnævnte kræver lidt samarbejdsvillighed at håndteret, mens jakken er lidt mere sak-sak-sak-nu-har-du-blusen-på.

Derudover er jeg p****bange for at være ene voksen på 177 kvm + kælder uden overboere, underboere og naboer. Jeg var stensikkert stukket af til Jylland, hvis ikke vi havde privatalarm. Men en ting er jo tyveknægtene. Noget andet er hekse, trolde og spøgelser. Mens jeg lå der i sengen i går, kom jeg også til at spekulere, om mon den er god nok den med, at spejle er gateway for ånder. Claus har altid drillet mig med, at jeg har den vildeste fantasi, hvad det angår.

Men i bund og grund har jeg hygget med ungerne. Viggo har været hjemme i går, fordi han skulle til tandplejer. I dag fordi jeg ikke gad at bruge 2-3 timer på hente-bringe på Østerbro.

Vi har været på biblioteket. Det dyrkede jeg nemlig en del med Viggo i vinter, hvor der var mørkt, koldt og tungt grundet Lily-brød i ovnen. Hvidovre har et fantastisk børnebibliotek, der slår Speltghettoens børneafdeling med længder. 1-0 til Vestegnen på den konto. Vi har fået lånerkort. Tippet fra bibliotekaren var at låne på barnets kort, for der er bøderne mindre. Jamen, tak da for tip. Vi har lånt en masse favoritter på dvd og en ordentlig røvfuld bøger. Blandt andet ‘Mor græder’. En bog jeg fandt under tema-kassen ‘følelser’. Jeg tænkte, at den kunne være fundament for en snak med Viggo om, hvorfor mor her nogen gange bliver enormt ked af, at selv den bedste fandango ikke er god nok.

Bogen var dog totalt fejlcastet, men Viggo ville have den og Mimbo Jimbo læst her inden middagslur. Den starter noget a la ‘mor er ked af det, fordi far har pakket alle sine ting i bilen og kørt sin vej’. Av, for den. Her på matriklen er far altså bare i Paris på tjenesterejse. Men bogen endte godt. Moren hoppede i et strikket miniskørt, fik upassende opmærksomhed og mødte en mand i strikkede shorts, der erstattede far. Så er den potte ude.

Viggo er bare en fars dreng. Far er bare bedst. Og far skal helst ikke lege alt for meget med Lily. Jeg synes dog, at Viggo og Lily er kommet lidt nærmere hinanden de her par dage. Viggo har selv opsøgt Lily, fjollet med hende og krammet hende. Han har bedt om at sidde med hende på sofaen, og hun har været med i bad. Måske sker det også nu, fordi Viggo opdager, at han kan få Lily til at grine og sige ‘baba’. Hun morer ham i hvert fald så meget, at mit hjerte smelter.

Der er dog uden tvivl nogle ting, der skal laves om herhjemme. Jeg skal være mere på Viggo, og Claus skal være mere på Lily, så især Viggo oplever, at vi ikke kører rent pige- og drengespor, og at mor også må skifte ble, putte, bade og trøste. Det er helt ok, at vi hver især har nogle ting med Viggo. At far er bedst til køretøjer, og jeg er bedst til børn i køkkenet. Men de daglige rutiner skal altså bare være generiske.

Nu vil jeg flade en smule ud og nyde de få minutters overlap, der er mellem ungernes lur for tiden. Og når Viggo vågner, har jeg lovet Thomas Tog på dvd og pandekager i maven. Det er nu engang eneste gangbare valuta hos en 2-årig.