Tre år er enormt lang tid. For eksempel når man går i gymnasiet og bare gerne vil springe direkte fra første skoledag til studenterhuen. Eller når man bare gerne vil være 18 år og kunne komme ind på disk med legalt ID. Det er også enormt kort tid. For eksempel når man pludselig er gået fra at være 18 år til 21 over 24 til 27, 30 og nu 33 (og lidt til). Og så er tre år bare noget kan kan flyve. Sådan har jeg det i dag. I dag er det Viggos tre års fødselsdag. Jeg kan slet ikke forstå, at jeg har en søn på tre år. Og at det er tre...

Københavns Kommune står i spidsen for en kampagne, der skal få alderen på førstegangsfødende ned. Gennemsnitsalderen for førstegangsfødende er 29 år, 31 i København og knapt 32 for kvinder med en lang videregående uddannelse. En del af kampagnen prøver at overbevise studerende (kvinder) om at få børn under studierne, hvor man typisk er i 20’erne. På Tv2.dk (vi kan jo ikke alle læse Information) er der stillet ti fordele op ved at få børn under studierne. Kilden er blandt andet Købenahvns sundhedsborgmester Ninna Thomsen. Jeg kan godt forstå, hvis de unge kvinder derude ikke er overbevist. Jeg kan nemt stille ti ulemper op ved at få børn under studierne og ti lækre fordele ved at få børn...

Ammehjerne. Jeg har det. Her er eksempler på, hvordan min hverdagshjerne fungerer. Ammehjerne har sådan set intet med amning at gøre. Bare lige for at slå det fast. Jeg fornærmede vist nok en bekendt engang ved at omtale min krøllede barselshjerne som ammehjerne. Hun ammede nemlig ikke – et sårbart emne – men havde et væld af kontrahistorier. Ak altså, og der var ikke plads til rygcrawl. Men altså. Hvorom alting er, så er ammehjerne bare en dysfunktionel hjerne, mens man har helt små bebser, fordi man er sluppet søvnløs ud i samfundet. Dertil er der også noget med hormonerne, der gør at ens fokus 100 pct er på barnets behov. Noget der gælder både...

Av min arm, jeg er træt. Og av ben, ryg, skuldre og alle mulige lemmer. Men det er tirsdag, og den attitude holder ikke. Normalt i hvert fald. For tirsdag er ligesom fredag træningsdag, men gladeligt har jeg opdaget, at det er aflyst. Kender I det? Det hjælper på samvittigheden, at det ikke er en selv, der udebliver, når pjækketarmen for alvor begynder at værke en smule. Lily vågner stadig tidligt. Måske vi skulle tage at få de mørklægningsgardiner op! Og så var jeg ude til sent i går (kl. 21.30). På Vesterbro. Craaaazy. I hvert fald en helt anden verden end den jeg efterhånden lever i. Vi gik gennem Kødbyen på vej til toget,...

Nogen gange elsker jeg at have et hav af valg. Oftest. Men for tiden synes jeg, at det er rarest, når nogen har valgt eller at jeg kun skal vælge mellem A eller B. Derfor meldte jeg mig hurtigt på banen, da en tidligere kollega spurgte på Facebook ‘hvem vil leje min fars sommerhus’. Det så helt fint ud på billedet, og vi er mere ludo-typerne end luksus-typerne. Vi har ikke større krav end rindende vand, tæt på strand og en nogenlunde komfortabel seng til hver. Børnene skal kunne være i centrum og forældrene skal kunne slappe af midt i alt det børnevenlige.  Vi har længe talt om, at vi gerne vil i sommerhus i...

‘Vi er sådan nogen, der ikke ændrer os, bare fordi vi får børn’. Har I hørt den? Mit svar er altid et tørt ‘okay’, mens jeg tænker ‘Baaaaaah, du bliver sååååå meget klogere’. Nogle gange siger jeg det også højt, fordi jeg bare er kørt træt i dumsmarte kommentarer om, at man ikke behøver at justere byture, rejser, sengetid, besøg, fester post-børn. Og at man sagtens kan skide på rutiner og al den slags, man tager i sig, når ungerne er der. Jeg er i hvert fald ikke, som jeg troede. Jeg er ikke cool-mom, der rejser jorden rundt med mine ællinger. Jeg lader ikke mine børn passe af hvem som helst. Jeg har ikke...

Så nåede jeg også den milepæl. Den ufede milepæl post-pregnancy, man rammer 3-4 måneder inde i babyboblen. Hårtab. Jeg har lige opdaget, at mine tindinger er skyhøje. At det ligner at et hamster napper på min hårbørste. Og at der er hår i min mad. Andres mad. På mit tøj. Andres tøj. På gulvet. Lange brune hår.  Jeg er begyndt at sige: ‘det er nok mit’, når der er hår på andres stol, tallerken eller tøj.  Måske ligger der også et par håndfulde grå hår, for sådan nogle fik kom storken også med, da den i sin tid parkerede Viggo på vores matrikel. Noget jeg har haft pres over, men er kommet over, for som...

Fødselsskader. Hvad er det egentlig? Og hvad skal kvinder egentlig acceptere som følge af en fødsel? Jeg har en. Eller havde, for jeg fik min opereret i går. Nu bliver alt som før. Ja, netop. Som før. Fordi det ikke er meningen, at man skal ligne en slagmark forneden, fordi man har født et barn. Jeg taler ikke om ny jomfruhinde og deslige. Det er heller ikke sådan, at jeg slipper for genoptræning af bækkenbund efter graviditet og fødsel. Bortset fra det, er alt nu som før. Jeg har grublet en del over det her indlæg. Om det skulle skrives, for hvem læser egentlig med. Men jeg formoder, at det er interesserede, der læser med. Kvinder, mødre. Det er...

?? … barbere mine ben. Punktum. Bare en gang om måneden vil være 100 procent forbedring. Selv om de hår vokser virkelig langsomt pga. amning, så har jeg ingen reel undskyldning for ikke at bukke mig ned i bruseren.

?For nogle år siden var der et par kvinder, der blev bedt om at pakke sydhavsfrugterne – på den ene og anden måde – af hensyn til de andre gæster. Den ene i Illum. Den anden et sted i Tivoi. Derfra rullede ‘ammedebatten’.