Høje tindinger og hår i maden

Så nåede jeg også den milepæl. Den ufede milepæl post-pregnancy, man rammer 3-4 måneder inde i babyboblen. Hårtab.

Jeg har lige opdaget, at mine tindinger er skyhøje. At det ligner at et hamster napper på min hårbørste. Og at der er hår i min mad. Andres mad. På mit tøj. Andres tøj. På gulvet. Lange brune hår.  Jeg er begyndt at sige: ‘det er nok mit’, når der er hår på andres stol, tallerken eller tøj. 

Måske ligger der også et par håndfulde grå hår, for sådan nogle fik kom storken også med, da den i sin tid parkerede Viggo på vores matrikel. Noget jeg har haft pres over, men er kommet over, for som Claus og jeg har talt om på det sidste, så kan vi altså ikke længere løbe fra, at vi ikke længere er purunge. Han har bare ikke et snert af dem selv, selv om han har et par år mere i bagagen end mig. De grå hår gav også en vis respekt og varm velkomst hos mine 40+ mandlige gråstænkte kolleger, da jeg meldte mig under fanerne sidste år.

Det er sjovt, hvordan man først opdager nogen ting, når de har har hamret træskoene godt og gedigent i ens mellemgulv. Ekstra kilo. Hårtab. Rynker. 

Jeg har dog været forberedt på, at det her skulle ske. Lige præcis fire måneder efter, at jeg fik Viggo, opdagede jeg, at den var gal med tindingerne. Uheldigvis opdagede jeg det først, da jeg så billeder fra Viggos dåb, hvor jeg havde spændt håret op i en frisk hestehale. Jeg begriber ikke, at ingen greb ind og sagde, at håret skulle hænge. Men der er nok ikke nogen, der sådan rigtigt havde tænkt over det. Eller også er det ligesom, når ens veninde har en klat mascara under øjet. Man ser det, men glemmer at sige det. Man (jeg) stirrer sig bare blind på det og tænker ikk videre over, at det faktisk bør være anderledes.   Sidst klippede jeg håret kortere for at give de nye hår en chance for at følge med. Det blev klippet op til skuldrene. Rigtig flot, faktisk. Jeg havde et billede med til frisøren af Medina og et ønske om at ligne hende, hvor det nu kunne lade sig gøre. På håret. Det vil jeg ikke denne gang. Håret skal forblive langt og gerne længere end det er nu. Sådan lidt Gisèle Bundchen – så vidt muligt. Jeg savnede nemlig længderne i hele 2014 og sendte misundelige blikke efter andre kvinders lange hår. 

Så nu spiser jeg B-vitamin, silicium, jern og zink, fordi amning dræner kroppen for især zink, har jeg læst. 

Og så har jeg købt hårprodukter på nettet for alt for mange penge inklusive rabatkoder. Lidt af hvert. Lidt øko. Lidt kemi for fulde gardiner. Nogle ting skal der bare være lidt anti-øko i, for at det er rigtig godt. Jeg har købt Bumble and Bumbles seaweed trio og Paul Mitchells øko serie Tea Tree Lemon Sage. Og styling fra Redken, Tigi, Paul Mirchell og så lidt nye forsyninger af Rudolph Care til ansigt og hænder (jeeeeeg elsker hendes håndcreme). Jeg er ret imponeret over effekten af Bumble and Bumbles produkter. Jeg er ikke nået hele produkt-blokken rundt endnu.
De høje tindinge kan jeg dog ikke rigtig gøre noget ved lige nu. Jeg må væbne mig med tålmodighed, mens de gennemgår de forskellige faser fra karseklippede tindinger a la undercut over pletvist pandehår til en længde, der kan styles.
Men ellers går det godt. Vi nyder påsken i det jyske med bedsteforældre, mens vores tømrer har knoklet derhjemme. Siden vi tog afsted, har han smækket nyt loft op i kontoret, nyt undergulv i stuen, nye Velux-vinduer på 1. sal og lukket af et par steder ved vores trappe. Og maleren har filtet vores spisestue. Jeg glæder mig så meget til at se det. 

Rigtig god lørdag derude med solbrillerne på, naturligvis.

–o0o–

Nyt fra forstaden? 

Følg mig med Bloglovin eller @solrun på Instagram.