En hilsen fra slankelejren

Det er nu, jeg burde være i gang med dag 26 ud af 28 af Anne Bechs bikini-bootcamp. Men jeg kan altså ikke prale af, at jeg har holdt mig selv i ultra kort bootcamp-snor. Der har været slinger i valsen. Hvis jeg trækker alle mine udfald fra, er jeg nok på dag 14-16 stykker.

Men, men, men! Det er ikke fordi, det er blevet ren spejderlejr med snobrød og Saft-C. Jeg er stadig på bootcamp. Jeg har bare justeret nogle ting, så det fungerer i min (vores) hverdag. Og nok også til noget, der fungerer på den lange bane og ikke kun i 28 dage.

Annes bootcamp består i grove træk af tre ting:

• Kost – Ingen kulhydrat, sukker og alkohol. Masser af grønt, vand, olie i rette mængder og protein.
• Træning – Cirka en times hver dag, der består af en kombination af løb, pulstræning og styrketræning (for øvede, ved begynder er det en smule mindre).
• Søvn – Gå i seng klokken 22 og sluk lyset klokken 22.30.

Anne Bech lægger meget vægt på søvn. Det er her kroppen restituerer og arbejder med alt det gode, man har gjort ved den i løbet af dagen. Jeg er på ingen måder i tvivl om, hvor vigtig søvn er for en sund krop. Men en ting er sikker. Jeg får ikke søvn nok.

Fordi jeg har et par ællinger, der kræver en snert opmærksomhed om natten, er det der søvn ikke helstøbt. Primært Lily, men af og til også Viggo. Selvfølgelig kan jeg komme tidligere i seng. Det vil være enormt gavnligt for mig, for jeg kan mærke en kæmpe forskel på mit velvære i min krop de dage, hvor jeg har fået fire eller fem timers sammenhængende søvn, og nætter som den i nat hvor jeg føler, at jeg bare har blundet med afbrydelser.

Men for filan altså, hvornår skal jeg så være voksen og mig (læs: hende der digger tv og flader ud), hvis jeg skal i seng så snart opvasken er taget? For tiden har jeg desuden en del, der skal kigges på, tales om, ordnes, tages stilling til og den dur, så klokken bliver nemt 23. Og klokken 23-24 skal Lily have en mælketår, så why bother. Men søvn er på min to-do. Helt sikkert. Jeg ved per erfaring, at man efter otte timers søvn er genfødt. Ganske enkelt. Og jeg glæder mig til den nat om få måneder.

Træningen går faktisk helt okay. Der er to programmer i bogen. Et for begyndere og et for øvede. Jeg er på øvet. Uge 1 var en gåtur i parken (som man jo siger). 15 minutters træning og løb 5 gange om ugen. En dag med powerwalk og en dag, hvor man har fri.

Fra uge 2 fik træningen et nyk opad. Sammenlagt en times træning om dagen. Gerne delt op på to træninger. Sådan er uge tre og fire også. Det burde kunne lade sig gøre. Især fordi halvdelen af træningen kan gøres foran tv’et om aftenen eller om dagen, mens Lily sover eller bare leger med ved siden af.

Men en times træning kan være svær at overkomme de dage, hvor jeg er træt og familielivet og dagens dont tager over. Især fordi man (jeg) dagen før har trænet en time og dagen før det. Jeg holder såmænd rigtig meget af at træne, men jeg har brug for pausedage. Det giver mig energi og stor lyst til at træne dagen efter.

Jeg har troligt lavet styrketræning og pulstræning efter bogen. Jeg har følt, at jeg har skulket lidt med løbetræningen. Fordi det bare er for meget for mig at løbe 5 kilometer stort set hver dag. Jeg har dog skelet til begynderprogrammet. Det har hjulpet på samvittigheden. For selv om jeg ikke har løbet på løbedage, så har det vist sig, at jeg har opfyldt træningskvoten for begynderprogrammet. Det hjælper enormt på samvittigheden, for desværre er jeg sådan en, der får enormt dårlig samvittighed, når jeg ikke gør som aftalt – selv med mig selv.

Jeg har et par dage her og der oplevet muskelømhed på den ikke så fede måde. De dage har jeg lyttet til min krop og droppet træningen. Noget Fru Bech faktisk også anbefaler. Og så var der de der fem dage, hvor jeg havde massivt nakkehold. De dage er glemt og hvisket ud af bootcampen. Andet vil ikke være fair, synes jeg.

Og hvordan går det så med at holde mig fra sukker, alkohol og kulhydrater? Tre af de hedeste kærlighedsaffærer jeg til dato kan kaste min mund ud i.

Det går godt. Ikke perfekt efter bootcamp-planen, men godt. Jeg holder mig fra de tre ting sådan nogenlunde. Jeg gider dog ikke være mærkelig. Hvis jeg er hjemme hos andre, så spiser jeg det, der bliver serveret. Jeg gider ikke sidde med mit tupperware ude i samfundet. Så kan det godt være, at jeg ikke bliver skinny på 28 dage, men so be it.

Jeg går dog så vidt udenom de tre syndere, men jeg har spist lagkage til min mors fødselsdag, en vaffel med Viggo, og jeg har drukket et glas vin med Claus og spist en skive brød med mødregruppen. Selv om jeg er faldet i nogle gange, så har jeg stensikkert kun spist en hundrededel af, hvad jeg ellers ville have proppet i mig af slik og kager.

På en dag som i dag – hvor jeg er trættere end et helt alderdomshjem, og hvor træthed avler klodsethed, og jeg spilder mælk. På kaffemaskinen. Og græder over det. Og sender et billede af det til Claus med beskeden ‘seeeee’. Og giver en fuck-finger til nummer to bil i streg, der kører igennem kæmpe vandpyt med 50 km i timen her i parcellen, så jeg må skifte tøj OG gå i bad, fordi jeg er pløret til med surt regnvand og sand – så var jeg nok allerede kørt i Netto efter bridgeblanding, bounty, matador mix og click mix og cola.

Men jeg har ikke gjort det. I stedet snacker jeg valnødder. Hvabehar!?

Jeg vil dog sige, at jeg helt uden at tænke over det drikker mere vand, mere te end kaffe og flere grøntsager flere gange om dagen. Jeg drikker min lortebrune hindbær-citron-spinat-smoothie hveranden dag. Jeg spiser desuden ingen kulhydrater i form af brød, ris og pasta herhjemme, når det bare er os familien.

Jeg styrketræner hver dag, og hver dag pulstræner jeg eller løber. Det er ikke bootcamp’ish, men jeg tror på, at det er noget, jeg vil kunne fortsætte med som daglig rutine. Det fungerer ret godt med et børnefamilieliv. Så godt, at jeg faktisk overvejer at melde mig ud af Fitness.dk. I stedet vil jeg gå all-in på hjemmetræning og så tilkøbe en måneds yoga eller pilates engang imellem, for mine led er virkelig stive ovenpå to graviditeter på tre år.

Jeg er lidt spændt på, hvad mine mål siger. Mit tøj sidder ikke løsere. Jeg har jo heller ikke været på 100 procent, så jeg kan i hvert fald ikke klandre den kære Anne. Men jeg har det bedre i min krop. Jeg føler mig let og mæt. Mine knæ er pænere, min hud er glattere, og bulerne på lårene, som formentlig er væskeophobninger på grund af meget sukker, er væk.

Min holdning er rankere, min mave er lidt fladere, og jeg har det bedre med mig selv. Jeg oplever også, at jeg bliver træt og lad, når jeg har spist brød eller kage. Det får mig i høj grad til at holde mig fra det – fordi jeg kan mærke, at det stjæler min energi.

Og hvad vil jeg så sige med det hele?

• At jeg stadig er på slankelejr, men efter to uger med stram bootcamp har jeg valgt at dreje på de greb, der får det til at fungere for mig – og ikke bare droppe det helt.
• At jeg styrketræner hver dag, hvor jeg kombinerer programmet for hhv. øvet og begyndere.
• At jeg giver mig selv lov til kage til fødselsdag, vaffelhygge med sønnike og brød med de søde mødre i kvarteret.
• At jeg har fået gode vaner, som jeg tror på holder på den lange bane.
• At jeg er kommet ud af dårlige vaner med for eksempel bare at æde et kilo slik på 30 minutter, når jeg er i søvnunderskud.
• At jeg ganske enkelt har det bedre i min krop og med min krop.
• At jeg stadig går sent i seng og sover for lidt.
• At jeg nu tror på, at hjemmetræning kan fungere for mig – i hvert fald, mens unger er små.
• At jeg vender tilbage med de endelige resultater i midten af september, hvor jeg sammenlagt sådan cirka rammer 28 hardcore kurdage.

Har I nogen erfaringer med Anne Bechs slanke-trænings-bøger eller lignende bøger? Kunne I følge det til punkt og prikke? Og hvad fik I ud af det?

Skulle I have lyst til mere læsning fra min pen om noget helt, helt andet en krop, slankekur og træning, så er der lidt om Lilys dåb i Gud, amen og toiletbesøg uden selvbevidsthed.

Eller om ting jeg gør, når jeg er aaaaalt for træt i indlægget 10 eksempler på ammehjerneadfærd og den bil jeg stadig ikke kører for meget i En Ford fri for pigelus og frygten for at dø.

–o0o–

Følg mig og livet bag hækken med Bloglovin og med Instagram.