Om ferie uden skærmydsler, s-togs-idyl og en mor uden empati

Robocop, slanke-status og mig som månedens blogger

IMG_1522

Hvis du møder en kvinde med stenansigt og statur som Robocop, så er det mig. Noget, der startede som et lille bitte hold i nakken efter en natamning, er nu av-av-av. Jeg er helt stiv fra brystet op. Jeg har svært ved at synke min latte og kan ikke strække mig op efter et kys.

Min Bech-bootcamp-ihærdighed er bødlen. Det er ikke er klogt at løbe fem kilometer, køre pulsprogram og styrkeøvelser, når nakken binder en smule. Nu har jeg indset, at jeg må tage nogle dages pause. Det er ganske enkelt umuligt for mig at bruge min overkrop fra brystet og op.

Jeg laver det, jeg kan og følger kostrådene, men ingen hoppende lunges eller mountain climbers til mig. Og så har jeg besluttet, at jeg starter, hvor jeg er nået til, så snart det er forsvarligt. Forhåbentlig i morgen. Heldigvis er det ‘hviledag’ i dag (ergo kun 15 minutters pulstræning og en powerwalk).

Det gik ellers så godt med bikini-bootcampen. Jeg er stadig tændt, men jeg kan også mærke, at niveauet har fået et nyk opad her i uge 2. En ting er, at det er hårdere. En anden ting er, at jeg nu skal afsætte mere tid. Cirka en time som dog kan splittes op i to.

Jeg er faldet i, kan jeg ligeså godt afsløre. Det ER umuligt at have tre liter vaffeldej i køleskabet uden lige at spise en enkelt. Det tog alligevel tre dage, før jeg faldt i. Jeg elsker vafler. Sådan porno-meget, og jeg kan proppe mig med disse kulhydratbomber, til jeg segner. Men vaflen gjorde det bare ikke for mig. Den var slet ikke comforting, som comfort-food skal være. Den landede bare tungt, og jeg fik bekræftet, at man virkelig får det bedre i kroppen af grøntsager, fisk og grønt. Amen.

Men inden glorien blænder selv bornholmerne, så har jeg ret mange cravings. Efter slik og pludselig også s’mores efter at set ‘Det vilde dusin’ med Steve Martin i lørdags. Og jeg har altså spist fem stykker slik i går. FEM af de største, man kan finde. Jeg har nemlig 700 gram liggende i skabet, som venter på mig. Det er min præmie, når jeg har gennemført bootcampen. Lidt tosset og paradoksalt, og mpske også farligt, men jeg var ligeglad. Det var jeg i hvert fald i går, hvor jeg tænkte: ‘Lidt slik har da ikke skadet nogen kur'(!).

Det kan godt være, at Anne Bech synes, at det er lækkert med en kop grøn te og 85 procents mørk chokolade, når der skal hygges, men jeg vil have slik. Hvis mit slik-trip tager fat igen i aften, lover jeg dog at stille mig udenfor døren i to minutter, som Fru Bech anbefaler som afledning fra sukker-cravings.

Bortset fra det går det da meget godt med at nå jeans-kroppen med bikini-bootcampen. Jeg ser faktisk en lille bitte smule bedre ud i mine højtaljede jeans. Mine lår er fastere og mine arme ser slankere ud. Det er dejligt, at der trods alt sker noget, nu det er ved at være hårdt. Jeg vil gå så vidt, at jeg føler mig lidt lækker.

Jeg vil smutte ud og vande plænen, så Viggo snarest kan gå Daniel Agger i bedene. Man er vel fra Hvidovre. Jeg tænker, at man sagtens kan holde en haveslange, selv om man har hold i nakken.

Fantastisk tirsdag til alle. Og lov mig ikke at klage over, at varmen endelig er her.

Og skulle I have lyst til mere læsning om undertegnede, så er jeg månedens plus-blogger på Bloggers Delight. I kan læse interviewet her, hvor jeg blandt andet fortæller om mit crush på en vis tv-vært og en forkærlighed for juice-slash-mælk.

Og så er der lidt om min tre liters vaffeldej i indlægget Lidt at fejre, bobler (og vafler) på køl og planlagt pjækkedag fra bootcamp.

–o0o–

Følg livet i Ligusterland med Bloglovin og på Instagram.

2

  • Jannie

    Hej solrun. Er det ikke svært at spise kød til morgenmad?
    Keg er begyndt at lære hendes bog, ikke for vægt tab, men for fastere krop. 🙂

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Jo, det ville det være, så jeg har valgt st være så fri, at jeg ikke spiser kød om morgenen. Nok elsker jeg steak, men det skal fungere i hverdagen med en familie. Og så tror jeg slet ikke, at jeg har råd til det. I stedet spiser jeg skyr hver morgen med bær, grape, mandler eller andre nødder. Jeg giver nok mig selv lidt frie tøjler i forhold til at fortolke. Er du også på bikini bootcampen?

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om ferie uden skærmydsler, s-togs-idyl og en mor uden empati