Hvad jeg tænker på, når jeg løber og løber og løber

Jeg mener det sgu, når jeg siger, at NU vil jeg være tynd igen. Jeg har netop tilbagelagt 5 kilometer. Intervalløb endda. Med pølser, kylling og salat i maven. Ikke den bedste timing, men skulle det være, så var det nu med kun tre timer tilbage af femte bootcamp-dag. Ingen slinger i valsen der.

Jeg har løbet i seks år. Sådan on-off og totalt blakket for ambition. Jeg har altid 5K i benene, men jeg synes ikke, at det er specielt fedt. Jeg gør det for at kunne spise det, jeg har lyst til. Og fordi man får pæne ben og stærke knogler. Det længste jeg har løbet er 8 kilometer. Og én gang i mit liv har jeg oplevet runners high. Jeg vil hellere løbe hurtigt end langt. Ironisk nok er jeg ikke specielt hurtig og løber heller ikke specielt langt. 5K er min distance. Her i bootcampen kommer jeg dog snart op på de 8 kilometer. igen. Jeg glæder mig faktisk.

Jeg løber helst alene. Det giver frihed. Især nu med unger, og løbetøjet er noget jeg hopper i, når der er et vindue. Jeg har løbet nogle kvindeløb for hyggens skyld.

Jeg kommer aldrig til at løbe et halvmarathon eller et marathon. Det er bare ikke for mig. Jeg ved, at publikum ikke ville kunne bære mig igennem. Det er sejt nok, når folk gør det. Jeg vil bare hellere være god til noget andet. Fx at lave mad. Selv om jeg udmærket ved, at der findes folk, der kan begge dele. Og så synes jeg, at det er noget mærkeligt noget, når folk skriver på deres cv, at de har løbet marathon.

Engang løb jeg altid med musik. Typisk Basement Jaxx, Medina, Black Eyed Peas og den slags jeg normalt ikke gider. Musik jeg i dag forbinder med løbeture på Kastellet og et liv uden børn. I dag løber jeg uden musik. Jeg kan godt lide lyden af mine skidt og åndedræt. Og mit tankespind. Tusind tanker, ideer, observationer på min vej. Alt i et kæmpe skizofrent virvar. Shit, der kan dukke skøre tanker op, men alt sammen behagelige tanker. Jeg er aldrig bekymret, nedtrykt eller pessimistisk. Det er typisk planlægning, konstateringer, evaluering. Nogle gange ingenting.

Da jeg startede med at løbe for seks år siden, var jeg i gang med at læse Ken Folletts ‘Jordens Søjler’. Når jeg løb, tænkte jeg kun på den bog, og at jeg glædede mig til at læse, hvem der nu blev dræbt, voltaget, præst, konge eller hvad der nu var på færde. Jeg kan virkelig anbefale den bog. Og måske også som en måde at komme igennem de spædeste skridt som løber.

I dag tænkte jeg netop på, hvad det egentlig er, jeg tænker, når jeg løber. Ikke ret meget. Det er egentlig ret dejligt at foretage sig noget, hvor tankerne bare får frit løb. Og heldigvis ikke kredser om, hvor kedeligt løb er. En af mine tanker var faktisk, at løb er lækkert. Det var også det første, jeg sagde til Claus, da jeg kom ind fra tur.

Her er nogle tanker fra i aften.

Jeg bør læse mere. Den der Murakami-bog om løb. Japanere løber ret meget (det gør de virkelig)

Hehe, been there (om parret der cykler forbi mig, og fyren siger ‘jeg gider altså ikke hjem og skændes med dig’).

ADR, få dig et liv (om den liderlige type, der tjekker mig ud, da jeg løber forbi)

Hold op, en møgunge. Han bliver garanteret også sådan som voksen (om en tysk 4-årig dreng på en legeplads i Zoo i dag, der lod som om hans hånd var en pistol, som han affyrede mod Viggo – bare fordi han var større)

Børn er seje. Jeg tror på næste generation (om den cirka 5-6-årige dreng, der stillede sig imellem den tyske dreng og Viggo, og sagde: ‘Nu stopper du’, da den tyske dreng for anden gang skød mod Viggo helt tæt på, og Viggo tydeligt var utilpas)

Ikke så tunge skridt. Lettere, lettere, lettere (om mig, der lyder som en elefant-parade, når jeg løber)

Kun i Hvidovre. Måske også Amager (om huset aka. fortet der i bedste Beverly-stil har rullet palmerne ud. Det er vel sommer).

Okay, hen til skiltet – længst væk (når det er tid til at speede op)

Ingen øjenkontakt (om den klamme type, der hang ud i parken)

Pænt hus (om de mange virkelig fine huse her)

Pænt have (om de mange ufattelig fine haver i kvarteret)

Pænt træ. Sådan et vil jeg have (om et pænt træ)

Nå, det er godt nok en lille skærm (om det ældre ægtepar, der sidder i deres udstue og kukker på et 16″ tv)

Åh, rockere? (om fire mænd på Harley’er ved Folehaven)

I morgen løber jeg igen, træner mave og laver 10 min. pulsprogram. Lørdag er hviledag. Jeg skrev vist i går, at hviledag er fredag. Men jeg skrev også, at I måtte få en god tirsdag. Jeg vælger at se det fra en positiv vinkel – at ferien er fuldbyrdet og dagenes navne er overflødigt.

Jeg glæder mig til en hviledag. Jeg er øm, og det fylder en del, at jeg skal få passet træningen ind. Det drejer sig kun om 45 minutters træning, men timingen skal være der, og derfor involverer det hele familien.

Jeg spiser stadig for lidt, synes jeg, men jeg er oppe på alle måltider. Jeg var dog sej og havde smurt madpakke til høj som lav, da vi i dag var i Zoo. Inklusive salat til mig med æg og tun.

Sengen kalder og aller, aller, aller sidste afsnit af Dexter. Hvad skal jeg så se?

Og nu I er forbi bloggen, så fandt jeg det her indlæg om dengang Lily mødte Viggo for første gang.

–o0o–

Du kan følge mig med Bloglovin og på Instagram.