Lidt at fejre, bobler (og vafler) på køl og planlagt pjæk fra bootcamp

Tid med unger er dejlig. Men nogen dage er koordineret lur en gave fra himlen. Det er helt legalt at indrømme, synes jeg. Det her er en af de dage. Jeg er møgtræt (åh, igen). Begge børn sov i går klokken 22. To timer senere end vi voksne have i tankerne.

Claus og jeg havde aftalt, at jeg gerne måtte pjække fra bootcampen. Vi havde noget at fejre og havde smidt en kælderkold flaske på køl. Jeg holdt mig ufrivilligt på campens smalle vej. Ingen bobler. Men heller ingen voksenhygge. Efterhånden som den lille viser ramte 22, blev det mindre og mindre hyggeligt. I rette Anne Bech-ånd tjekkede jeg ind i drømmeland klokken 22.30.

Jeg ville nu hellere have drukket skum. De der romantiske øjeblikke er bare ikke nogen, vi for tiden lige kan planlægge. Det er med at springe på, når der er et vindue. Måske er det i aften. Eller i morgen. Eller bare mens ungerne er oppe. Flasken er stadig på køl.

Vi har nemlig bundet en sløjfe på alle igangværende projekter. Badeværelse, trappe, lamper og gardiner op og haven. Og NU skal vi nyde de sidste fem feriedage sammen. Det skal da fejres. Vi har virkelig knoklet intensivt de sidste ti dage. Seks måneder i det hele. Sådan lidt i skiftehold. En er på ungerne, og en er på projektet. Det er nok derfor at være i seng klokken 22.30 ikke kan mærkes i dag.

Huset er bare blevet så godt. Jeg elsker, at jeg elsker at bare gå rundt i huset i bedste Julie Andrews-stil med armene ud til siden og glæde i maven og bare elske, at det er her vi bor. Vi mangler stadig at male entre, lille toia og Lilys værelse, men det er småting i forhold til den kæmpe make-over, huset har fået indvendigt. Men de tre værelser må vente lidt. Vi skal have en pause.

Vejrguderne lover tørvejr torsdag, så der skal vi i zoo. Og så skal Claus og jeg bare ligge på sofa resten af ugen, når ungerne sover middagslur. Som nu.

Lige nu holder jeg pause mellem to hold gæster. Min veninde og hendes skønne unger var forbi til leg og frokost. Det er skørt, at man nu står der og er tre gange så mennesker, end vi var for få år siden. To unger hver. Et virvar af legetøj, afgnavne vafler i hvert rum, børnehavestemmer i luften og afbrudte samtaler i et væk – som vi dog formår at stykke sammen til hele samtaler (det folk uden børn tror, at forældre ikke formår, men det gør vi altså. Det er dog en skill, man først får, når man får børn, så irritationen er forståelig). Skidehyggeligt. Jeg glæder mig dog også til revanche på rødvinen senere på året. Helt uden børn.

I aften er der mere ro på. En veninde fra Vesterbro kigger forbi Vestegnen. Det er altså meget fedt stadig at bo så tæt på byen, at byfolket gider besøge en. Nu krydser jeg fingre for, at hun også er frisk på vafler. Jeg havde så meget grus i maskineriet i morges, at jeg af uforklarlige årsager smed fire gange så mange æg i vaffeldejen, og jeg måtte derfor gange op hele vejen rundt. Resultat: Tre liter vaffeldej. Der er stadig et par liter på køl. F***, og så lige mens man er på kur.

Det går stadig godt med bikini-bootcampen. Godt nok hapsede jeg en bolle med børnene til frokost. Jeg orkede ikke at snitte salat. Der var ligesom nok at se til. Jeg gætter på, at det trods alt er bedre med en smule hvede end at være mor på tom mave.

Jeg er dog smadret. Sådan SMADRET. Jeg kan ikke bukke mig ned og hver muskel er øm-øm-øm. Jeg vidste ikke, at to minutters sprællemand får det til at syre i skuldre og på siden af ballerne. Det gør det. Jeg husker mest af alt den øvelse som sjov leg i 3. klasse.

I går var ellers til at føle på med 20 minutters powerwalk og 10 minutters pulsprogram. Igen i trusser og sports-bh på stuegulvet. Ingen grund til at tage mere tøj i brug end højst nødvendigt. Det er jo mig, der vasker.

Pulsprogrammet består af ni forskellige øvelser. Mountain climbers, burpees, planke med bevægelse, sprællemand, kickbacks, lunges med spark og hvad de ellers hedder. Så er det bare med at sætte øvelserne sammen. Meget pædagogisk har Bech-damen skrevet, hvor mange af hver øvelse udgør 30 sekunder, fx 35 mountain climbers. Det gør, at jeg ikke behøver at kigge på uret, men bare lave det antal øvelser, der sammenlagt og sådan cirka bliver til 10 minutters pulsprogram.

Jeg er dog nok lidt langsommere om øvelserne, så måske det sneg sig op på 15 minutter. Jeg vil hellere bruge tid på at lave det fulde antal øvelser og korrekt end at fokusere på de 10 minutter.

I dag gælder det ryggen og 4-5 kilometer løb. Det burde være nu, mens ungerne sover, men jeg gider virkelig ikke. Det må blive engang i aften, når gæsten er gået. På fredag er der hviledag. Jeg glæder mig mere til fredag end nogensinde før. Jeg har allerede tabt 1,5 kilo (ja, ja, det er sikkert bare vand), og det er virkelig god motivation. Også selv om jeg egentlig ikke må kigge på vægten. Jeg kan bare ikke lade være.

God tirsdag. Og nu tid til 2. sidste afsnit af Dexter. Øhj, det er en god serie.