Om numseløft og ondt i pjækketarmen

Av min arm, jeg er træt. Og av ben, ryg, skuldre og alle mulige lemmer. Men det er tirsdag, og den attitude holder ikke. Normalt i hvert fald. For tirsdag er ligesom fredag træningsdag, men gladeligt har jeg opdaget, at det er aflyst.

Kender I det? Det hjælper på samvittigheden, at det ikke er en selv, der udebliver, når pjækketarmen for alvor begynder at værke en smule.

Lily vågner stadig tidligt. Måske vi skulle tage at få de mørklægningsgardiner op!

Og så var jeg ude til sent i går (kl. 21.30). På Vesterbro. Craaaazy. I hvert fald en helt anden verden end den jeg efterhånden lever i. Vi gik gennem Kødbyen på vej til toget, fordi jeg gerne ville indsnuse lidt Københavnerstemning, når den er bedst. Når alle byboerne er ude på byens barer, fordi der er over 15 grader.

Men ak, jeg føler mig gammel, når jeg hovedrystende går forbi piger og drenge med uldhuer med en radius på 15 cm ovenpå hovedet midt i juni. Og raybans kl. 21 på Tommis Burgerjoint. Et sted jeg gerne vil frekventere, men stensikkert vil stikke ud i mit helt almindelige, rimelig tjekkede tøj. Et sted der til dato mine forældres yndlingsburgerbar. Altså den første der engang fandtes i Reykjavik.

Nå, men tilbage hertil. Pjækketarm.

Jeg plejer at være god til at overhøre den slags piverier og bare komme afsted. For det er så fedt at svede. Aflevere Viggo og så stå klar i mit spandex i Fitte.dk kl 9.00 klar til hardcore puls og styrke-træning til liiiidt lavere musik end en normal time, for baby skal kunne være der.

I sidste uge var jeg bare træt og droppede træningen. Helt bevidst. Trætheden var så overvældende, at jeg slet ikke tror, at det er sundt at overanstrenge sig. Desværre gør brud på faste rutiner bare, at det er så skidesvært at komme på hesten igen.

Når træningsrutinen barer kører, skal jeg nærmest ikke blinke, før jeg er hoppet i Nike-klunset.

I den her uge er jeg heldigvis homefree. Også fredag. Det er en gladelig ting at opdage kl. 5.00 den sidste tirsdag i juni. At der ikke er mere træning på den her side af sommerferien.

Jeg elsker ellers at træne. Jeg er dog nok en af dem der, der er fit-without-abs. Jeg ved heller ikke, om jeg gad at have abs. Jeg gad dog godt have en stor, løftet bagdel. Den er dog også ved at løfte sig fra kælderen til 2. sal. Måske 3. på en god dag og i de rigtige jeans.

Det har også kun taget 7 måneder, og så kan jeg tænke tilbage på dengang, jeg var teenager og sikkert havde en helt perfekt høj numse, men skjulte den ved at binde en bluse rundt om, fordi jeg helst ville have en helt flad en.

Ak altså. Piger og deres komplekser.

Jeg talte engang med en veninde om min teenage-drøm om en flad bagdel. Sådan som italienske og franske kvinder har dem (prøv lige at lægge mærke til det). Røv og lår ud i et. Hun havde til gengæld drømt om tyndt hår. Hun har det lækreste hår. Tykt og sundt. Og alligevel ville hun bare helst have skandinavergarn som os andre.

Jeg tror faktisk, at de først stoppede hos mig, da jeg var 25. Ironisk nok, når det nok er der kurven for kroppens storhedstid knækker.

Mine komplekser fra dengang har dog trådt en smule frem i lyset igen efter graviditeten med Lily. Meget bløde arme og lår og især en røv, der hang godt i betrækket. Sacky, er et dækkende ord. Ikke flad, bare sacky. Der var ikke samme overskud til træning som da jeg var gravid med Viggo. Men helt ærligt. Hold nu kaje, det er nemt at være supergravid, når man kun har sig selv at koordinere med.

Jeg fortryder dog lidt, at jeg ikke prioriterede træning 200 pct at få trænet tre gange om ugen, for det har været alt for svært at komme i gang denne her gang. Omvendt har jeg ikke været bange for ikke at få min krop igen, da jeg ligesom har været her før.

Hurra, for numsen på 2. sal og en fedtprocent, der har sneget sig ned på sundt niveau.

Et tip herfra til alle ammende ladies, hvis jeg må være så fri. To sports-bh’er. Gerne en med bryderryg og en med stropper. Og nogle gode nogen. Alt andet er tortur. De babser skal nødig lide samme skæbne som bagdelen. Alt for mange af de ammende kvinder – eller bare alt for mange kvinder generelt – som jeg træner med, træner i dårlig sports-bh eller endda amme-bh (AV, og ja, jeg kigger). Jeg har én gang trænet i kun en sports-bh. Jeg havde lyst til at gå hjem. Husk det nu.

Så vil jeg ellers ønske alle en god dage. Jeg vil ignorere solen og få malet det badeværelse og høre Taylor Swift for fulde gardiner.

–o0o—

Er tiden til det, kan du også læse om første gang, jeg trak i træningstøjet efter at Lily kom og rockede vores verden i indlægget Barsels-bootcamp skudt i gang.