Om girl-boners, liguster-bestikkelse og medlidenhed med byboere

Om forskellen mellem en krop-i-bikini og en bikini-krop

image

Jeps, jeg har købt Anne Bechs ‘Bikini Bootcamp’ til 69 kroner i Føtex. Jeg starter i dag. Jeg har spist min skyr, vejet min krop og haft et målebånd om arme, lår, talje og numse. OG taget hud-billeder. Helt efter Fru Bechs bog. På nær det med vægten. Det må man ikke, men det kunne jeg altså ikke lade være med.

Om 28 dage har jeg så en bikini-krop. Ikke bare en krop i en bikini, som Anne skriver. Nu har jeg faktisk ikke været i en bikini i år, fordi jeg har været forfulgt af 15 grader, og om 28 dage er bikini-sæsonen nok helt udenfor rækkevidde. Jeg gør det alligevel.

Egentlig er jeg ikke bekymret for min krop i den retning. Jeg har det ret afslappet med min krop i en bikini uanset dagsform. Der findes kroppe, der er værre en min. Og så er jeg 33 for crying out loud. Mine baller behøver ikke at være hejst op på 5. sal, selv om det da ikke vil gøre mig noget. De skal bare ikke at hænge ud i kælderen.

Jeg er mest ude efter en jeans-krop. Eller en kjole-krop. En der kan være i mine jeans i skabet, uden at for meget vælter ud. Og en der kan skrues ned i min smukke, røde Ganni-kjole. Målet er, at det skal ske, inden jeg starter på job. Engang var der læææænge til. Nu er der 3,5 måned tilbage af min barsel. Pludselig er der kun 14 dage (og man har jo brug for 28 dage til at få en bikini-jeans-kjole-krop).

Jeg har efterhånden indset, at det ikke sker af sig selv. Læs: Når man spiser RET meget bland-selv. Og spiser mere beige end grønt. Jeg kommer i hvert fald ikke derhen, jeg gerne vil.

Jeg har tabt mine graviditetskilo. Eller havde, for feriestemningen med hele familien hjemme har været lidt for god. Der er røget 3 kilo på en måned. Til den forkerte side, formentlig fordi træningen er gået lidt i fløjten. Løbetøjet var ellers med i sommerhus, men pakket til varme løbeture. Nu synes jeg pludselig, at der er lidt for langt til den jeans-krop, jeg har sat mig i hovedet.

Derfor tænkte jeg ‘why not’, da jeg så den her bog. 28 dage med skyr er da no problem for en nordatlantisk vølv. Bogen består af en kostdel og en træningsdel (og en masse pep-talk og deslige). Begge dele ligger mig ikke fjernt, og er derfor ikke for uoverskueligt. Det er bare sat i et system, der kan give mig det sidste spark. Eller ville jeg slet ikke kaste mig ud i den her type kur/bootcamp, potato-potato.

Anne siger, at jeg ikke må spise brød, pasta, ris og deslige. Ingen alkohol, sukker eller eksotiske frugter. Og så skal jeg træne hver dag.

Der er et program for begyndere og øvede. Jeg hopper på øvet. Så er der lidt pres på, og da jeg godt kan løbe 5 km., er der ingen grund til, at jeg ikke starter ud der.

Dagsprogrammet består typisk af løb i kombination med øvelser, som tager cirka 15 minutter. I dag skal jeg løbe 4-5 km. og lave 5 forskellige armøvelser. Hvis jeg fx skulle træne mere end en kropsdel efter en løbetur, ville jeg gå kold. Eller i mere end de cirka 15 minutter. Derfor tror jeg, at det her godt kan fungere for mig.

Det er kun mig, der hopper på den her dille fra A-Z. Som familie kommer vi nok til at spise mere grønt, men de andres havregryn er hellige, og pasta, brød og ris skal de da have. Viggo er dog begyndt at fortælle mig, hvad jeg skal spise (måske et spejl af, hvad jeg fortæller ham): ‘Mor, du skal have et rundstykke’. Så her kan der godt dukke en udfordring op. Han er meget insisterende.

Nu skal der bare komme ophold i regnen, så jeg kan hoppe i løbeskoene og afsted. Jeg følger op på mine 28 dage i bootcamp på bloggen. Og jeg lover ikke at lyve om, at ‘her går det godt’.

Hvad gør I for at komme i form eller back on track?

hav en god dag derude. Nyd regnen og at man med god samvittighed kan være inde.

Den skarpe læse har nok opdaget, at det ikke er første gang, jeg tager ordet ‘bootcamp’ i min mund. Det kan du læse om i indlægget Barsels-bootcamp skudt i gang.

Og om en anden dille her.

–o0o–

Husk at du kan følge ligusteridyllen – og min bikini-bootcamp – med Bloglovin og på Instagram.

4

  • Thamara

    Du for sej, glæder mig til at følge med, jeg står der om et år, venter lillesøster/lillebror til januar 😉 pt løber jeg og laver Anne Bechs øvelser hjemme fra “tab dig hvor du vil og fit på 100 dage”, bare for at lave lidt 😉

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ahj, hvor dejligt. Kæmpe tillykke med det. Og tak. Håber også, at jeg er sej. Det er ingen sag at skrive det. Men nu er det sagt højt. Fedt at du løber og træner trods graviditetstræthed (formoder jeg). Bliv ved med det. Det er ALT for hårdt at komme i gang igen efter fødsel, hvis man (som jeg) sætter det på hylden månederne op til fødsel. Tillykke igen 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Mette

    Hvor sjovt det indlæg lige kommer i dag! I går aftes indgik jeg væddemål med min mand om at jeg har noget der minder om six pack til jul. Til gengæld hækler han en bluse til mig. Hvorfor ødelægge en god væddemåltradition om indsatser uden mening. PS six packen skal ikke tages bogstaveligt målet er at shape up. Jeg tror ikke selv på det, men udsigten tilst Anders skal bruge vinteraftenerne på at hækle er for fristende

    Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om girl-boners, liguster-bestikkelse og medlidenhed med byboere