Min mini-bikini og noget med huller

En af hverdagens små udfordringer. At skrue sig ned i for småt badetøj og gennemføre det. Det gjorde jeg i går. Blot for at spare indkøb af graviditetsbadedragt.

Vi har svømmet med Viggo, siden han var 5 kilo. Ja, det er nåleøjet for en babysvømmer prospect i Speltghettoen.

Nu er han 21 måneder (knapt et år, for jer der er uden for baby-loopet) og har efterhånden en god stak diplomer for sine mange svømme-skills.

Under min barsel var baby-svømning et af ugens højdepunkter. Fordi det bare er vildt fedt at svømme og have så meget kropskontakt med sit barn. Det var som regel mig, der tog tjansen herhjemme. Senere blev det min mand, da han havde orlov. Og da vi begge igen skulle arbejde, hoppede jeg i badedragten igen. Så blev jeg tyk, og min mand sprang atter til. Nu har jeg graviditetsorlov, og så tager jeg selvfølgelig svømmetjansen igen.

Og det der med at hoppe i badetøjet har aldrig været et problem for mig. Jeg har efterhånden så mange strandture og ture i fitness.dk og svømmehaller, at jeg har set, at kroppe kommer i alle former og farver. Og fået bekræftet, at min krop absolut er helt ok.

Jeg har kun tre gange i mit liv har set en virkelig flot kvinde i fællesbadet, hvor jeg havde lyst til at prikke hende på skulderen og sige: ?Den der krop, den kan du virkelig være stolt af?. Der er altså langt mellem snapsene, ment som, der er langt mellem de kroppe, vi ser i damebladene, i virkeligheden.

Meeeen ?

For første gang i mange, mange år, havde jeg det sådan, at jeg simpelthen ikke kunne overskue mig selv i badetøj. Jo, jeg har spist sindssygt meget kage de sidste syv måneder og trænet meget mindre, end jeg plejer. Det kan da ses. Jeg er altså gravid og kan godt acceptere de forandringer, der sker med min krop og de mange ekstra ? nu 12 kilo ? på kroppen. Men mest helt privat. Det er ingen grund til at klaske lårene offentligt.

Det springende punkt for mig var dog ALT for småt badetøj. Jeg kan ikke længere være i min badedragt for maven, i hvert fald hvis den skal nå op over brysterne. Jeg gider altså heller ikke købe en ny så tæt på termin.

Løsning: Bikini.

Jeg har altid syntes, at badedragt er dresscode for svømmehal, som bikini er det på stranden. Men jeg har da set begge koder knækket, så jeg kunne godt vise mig i bikini til babysvømning. Jeg nåede dog ikke at prøve den, inden jeg hu-hej skulle ud af døren.

Læs også indlægget ‘Denim-guide: Helt uprofessionelt, bare god smag (justbrowsing.dk)

Resultatet blev, at jeg først og fremmest måtte indvie en af Viggos pædagoger i, hvad jeg havde i vente, for jeg var godt presset over den bikini. Det hjalp at grine af det og tage brodden af det billede, jeg havde set for mig af mig selv i en brun/lyserød bikini med bindebånd og prikker.

Jeg gjorde det dog og gennemførte. Det gik, og bikinien var heldigvis ikke fatalt for lille. Jeg var mere bange for, at Viggo flåede toppen af mig i sine vilde plaskelege. Alle de tanker fordi jeg ikke vil købe en ny badedragt.

Er I ikke stolte?

Jeg er. Og jeg gør det igen i næste tirsdag klokken 16. Det er mig med den frodige krop i mini-bikini.

Jeg køber dog nye graviditetsstrømpebukser i dag. Det er mine nuværende, I kan se på billedet. De er slidt i laser. Dem går jeg altså ikke i to måneder mere.