Om bikinier og feriefriske bryster

Bagsæde-bloggeri og kørekvalme

image

Familiecontaineren har snuden mod Hvidovre efter 13 dage i Nord-, Vest- og Østjylland.

Ungerne sover, Claus kører, og jeg skriver. Musikken spiller for fulde gardiner, og jeg synger med på en sætning hist og her. Ingen blufærdighed der, selv om jeg hverken kan synge eller sange udenad.

Vi har haft en fantastisk Jyllandsturne, men hold nu k*** vi er klar på egen seng og sofa. Ikke noget vi har talt om før i går aftes. Nu savner vi altså, at tandbørsten har fast plads. Jeg er sådan en, der helst sover hjemme. Noget jeg bliver mobbet med af kolleger, fordi jeg helst ikke orker kurser og ryst-sammen med overnatning … Og ja, det er også begyndt at trække en lille bitte smule over lænden.

Vejret har desværre ikke været på vores side. Intet overraskende der.

Sidste år havde vi 14 dage i Toscana og Rom i regnvejr. Og året før ramte vi en usædvanlig hedebølge i Irland. Til gengæld skinner solen, når vi har dåb og bryllup. Og vi har med god samvittighed fladet ud med krimi på sofaen, mens ungerne har sovet lur. Vi har sluppet for at give solcreme- og sandindsmurte unger bad hver dag. Og vi har leget, at vi var på efterårsferie og givet håndslag på, at vi en gang om året skal i sommerhus, hvor vi bare flader ud og lader op. For det har været ganske dejligt.

Men altså. Vi gad da godt have haft shortsvejr. Vi har ikke just pakket til vejret. Jeg har har dog haft jakke med. Claus’ eneste langærmede på turen – en tynd skjorte – måtte lade livet i går efter non-stop-brug, og den ligger nu mellem bleer og æggeskaller i mine forældres affaldsspand.

Vi gad da også godt have badet i havet. Viggo elsker bølger. Eller bare have haft badetøj på. Eller kunnet spise aftensmad udendørs. Vi regner med revanche i Hvidovre.

Nordjylland er skøn. Små byer ved havet, gallerier, keramikere, kræmmer, stjerneskud, Nordsømuseet, Skagen og Hjørring – som i øvrigt er ret skøn. To legepladser på gågaden (et kæmpe plus), et gastro-bryghus hvor vi spiste lækkert, mens ungerne sov (sådan er vi), god shopping og gode gennere, hvor jeg kuppede en karaffel til min svigermor.

I Vestjylland besøgte vi svigerfamilien og fladede fortsat ud. Når man har kendt sine svigerforældre, siden man var 20, så er man ganske hjemmevant.

I Østjylland fejrede min svogers måger i sidevind mandag og mine lillesøstres big three-o tirsdag, testede mine mor-til-tre-skills af og besøgte min storesøsters nye, supercharmerende murermester, som bare ikke kan opstøves i cykelafstand til København K.

Jeg blogger i bidder om ferien i løbet af de næste dage. Det her bagsæde-bloggeri giver en smule kørekvalme.

Slut for nu. Vi rammer Hvidovre og sommervejr om 10 minutter.

2

  • Det lyder til at vi ikke er de eneste deres heldige med vejret: den mest regnfulde uge i Barcelona i 20 (!) år, regn en masse på New Zealand efter flere uger uden regn, flere dage med næsten konstant regn i Thailand, usandsynligt meget regn på Bali ifht årstiden, det voldsomste regn på Fanø og jeg kunnebluve ved. Men hold nu oppe det har været skønne ferier – bare lidt anderledes end forventet:-) Nu krydser vi fingre for vejrguderne i august og bruger dit tip med at tage på ferie med ca det samme manden får ferie og ikke begynde med ferie hjemme i barselsland!

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Solrun Øfjord

      Ahmn, det vejr. Vi har ikke engang oplevet de der 3-4 dages hedebølge. Vi har slet ikke soppet i bassin i haven, og det er for koldt til, at Viggo kan rende rundt i bar røv i haven og pottetræne. Jeg krydser også fingre for lidt bedre vejr. Og brug endelig tippet. Det har i den grad virket. Ingen irritationer, bare på bølgelængde hvad der angår ferie-mode.

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Om bikinier og feriefriske bryster