Om nåle og hippie-huler på Christianshavn

I dag kunne I finde mig i den vildeste hippie-hule på Christianshavn med 15-20 nåle fordelt på arme, ben og ansigt, alt imens sagt lyde af havets brusen kom fra en højtaler et eller andet sted i rummet. Jeg var til akupunktur hos en privat jordemoder. Noget jeg har fået go til af min egen jordemoder.

Nu babys vægt er helt på normalen, har jeg parkeret alle planer om igangsættelse af fødslen. Hun har kampvægt, og der er ikke grund til at forcere en umoden krop til at føde, inden weekenden er omme. Min jordemoder synes helt ærligt, at det er noget pjat med alle de vægtskanninger, når baby er omkring de tre kilo.

Jeg tror på, at min krop går spontant i fødsel. Jeg har intet at basere det på. Det er bare en fornemmelse. Alligevel vil jeg skrue på de håndtag, jeg kan, for at modne min krop til fødslen.  Med et tidligere kejsersnit skal tingene helst bare klappe for, at det ikke bliver et kejsersnit igen. Skulle jeg nå 12 dage over termin, er medicinsk igangsættelse no-go, og ballonkateter, prikken hul på fosterhinden, øget risiko for vedrop og derfra øget risiko for akut kejsersnit noget, jeg virkelig vil undgå.

Hellere forsøg på hindeløsning og lidt akupunktur i ny og næ. Det kan jeg forholde mig til, og det er noget, der udløser kroppens egne hormoner. Eller. Jeg ved ikke, om jeg egentlig kan forholde mig til akupunktur. Men jeg tror, at jeg tror på det. Man får tilskud fra Danmark, så helt hokus-pokus er det nok ikke.

Det var en fed og skæv oplevelse. Små dimser og dutter overalt. Træstetoskoper, vinkende katte, uniformer på bøjler og plakater af tunger og tværsnit af underliv. Helle Ella, jordemoderen, talte med en rolig stemme, mærkede på mine håndled og kiggede på min tunge. Hun kunne se, at jeg har noget med tyktarm, lever og hjerte. Mest i psykologisk forstand. Jeg skal tage den med ro, slippe bekymringer og få sat punktum på mine hængepartier.  Jeg ved, hvad hun mener. Og så blev jeg stukket med en masse nåle.

Baby-Lily er generelt en aktiv baby, men noget er forandret. Måske indbildning. Et eller andet sted er jeg ligeglad. Hun bevæger sig med endnu større kraft, og det er som om, hun er kommet længere ned i bækkenet. Noget hun måske ville uden akupunktur. Men igen, ingen ved det. Og jeg er ligeglad.

Jeg fik sat nåle i ørerne, som skal sidde der, til jeg har født. De udløser endorfiner. Trænger jeg til en lille endorfin-boost, kan jeg selv lige trykke på dem.  Det har jeg prøvet. Det virker. Det mærker jeg helt tydeligt.

Jeg cyklede derfra fuld af energi. Jeg har stadig optur over det. Og så gjorde det altså ikke noget at cykle derfra i solskin med kaffestop på Claus’ arbejde og køb af en lille gave til mig selv. Kort dag til Viggo med saft, boller og boglæsning på Emmery’s. Steg og venindehygge senere. Oh, happy day.

Skulle nogen være nysgerrige på akupunktur i forbindelse med graviditet og fødsel, kan I læse mere på Helle Ellas hjemmeside amoxa.com