Om at ville det hele, vælge til og gemme flødeskummen til fede tider

Hej. Fra den anden side. Den anden side af barselsboblen. Den anden side af nytår. Husker I mig? Nogle af jer gør, og det glæder mit helt vildt meget, at et par trofaste læsere har savnet mig. Tak for det. Jeg har skam også savnet at sende krøllede tanker ud i det virtuelle.

Men jeg har også nydt ikke at have bloggen rumsterende i baghovedet. For det gør den. For mig i hvert fald. Jeg ved ikke, om andre bloggere har det på samme måde, men for mig rumsterer mulige vinkler, emner, ideer og vendinger hele dagen. Måske en arbejdsskade. Det kan til tider være voldsomt, og her i overgangen fra barselsmor til atter at finde fodfæste på det der arbejdsmarked, har der ikke været plads til bloggen. Jeg er kæmpe fan af at reducere kompleksitet, føleri fra maveregionen og at skære flødeskum fra, når 24 timer i døgnet er for lidt. Og her har bloggen været flødeskum.

Men jeg er tilbage. Jeg er klar til dessert. Det kilder faktisk en smule i maven, så meget glæder jeg mig til igen at få jer med på sidelinjen i min lille bitte hverdag. Hvad, jeg har bedrevet de sidste tre måneder, kommer drypvis.

Jeg kan dog sige så meget, at jeg er blevet et år ældre. Jeg har været på weekend i Berlin uden familien, men med min BFF. Jeg har været ude at spise. Endda flere gange. I tre dage endnu kan jeg bryste mig af, at være mor til én på et år og én på to år. Og meget, meget mere.

Jeg håber, at I er friske på, at vi prøver igen. Og har I nogen spørgsmål til mig eller ideer til indlæg, så smid endelig en kommentar.

Kram Solrun