Om go-to-moms, størrelser og tilfredshed

Alle mødre bør have en go-to-mom. Sådan en mor, man spørger til råds om baby-gear og måske andet om krapylerne. Nok har jeg to år på bagen som forælder, men min erfaring strækker sig kun til børn i 2-årsalderen. Jeg aner endnu intet om fx pottetræning, trehjulede cykler eller skoldkopper. Endnu.

Jeg har efterhånden gode Google-skills og login til Tænks tests. Bedst af alt er dog tips og praktisk evaluering fra andre forældre. Sådan en gang word-of-mouth er mere værd end alverdens test. Her går en go-to-mom godt til hånde. Synes jeg.

Jeg har især to veninder på speed-dial, når det gælder baby. Flergangs-mødre naturligvis. Nogle der har været i gamet længere tid end mig. Og nogle, jeg synes, gør det ganske godt, og som ikke er alt for skæve i forhold til børneopdragelse og gear fra mig.

I går ringede jeg til den ene om, hvor ofte man har baby på forsædet, og om man har brug for at slå airbag fra. For det kan man nemlig ikke i den bil, vi måske køber. Og i dag har jeg ringet til en anden for at høre, hvordan man smækker ståbrættet på vores buggy op. Youtube har nemlig ikke kunnet hjælpe mig her. Sjovt nok har lige præcis de veninder samme kombivogn som mig. Jeg efterabede.

Jeg spørger også alle mulige mødre om alt muligt fikst gear, de har, og jeg gerne vil have. Det er i elevatoren på Nørreport. I svømmehallen i bar røv. Og i køen i H&M. Uden skrupler og med stor succes. De fleste kvinder deler gerne ud af deres tips og jep-jeg-har-tjek-på-det-baby-shit. Folk med børn (baby især) elsker at tale baby. Det er min oplevelse i hvert fald.

Claus derimod – som 99,9 pct. af alle mænd – slår mig ikke som typen, der lige prikker en mor i vuggestuen på skulderen og spørger om kvaliteten på Reimas flyverdragter eller noget i den stil. Men det er han. Har jeg netop fundet ud af.

Det fandt jeg ud af helt tilfældigt for nogle uger siden, da jeg glad og stolt fortalte, at jeg nu havde knækket koden mht. størrelsen på løbecykel til en gut på 2 år. En af ungerne i vuggeren kørte på sådan en, og jeg var hurtig til lige at spørge moren om størrelse og tilfredshed (det lyder forkert, I know).

Tilfældigvis har Claus forhørt sig hos den samme kompetent-udseende momse i vuggestuen som mig. En go-to-mom mere til samlingen.

Lige det der med størrelsen er noget, jeg ikke kunne google mig til eller læse i diverse test. Det er noget, man er nødt til at tjekke i praksis. Og helt ærligt, så orker jeg ikke at skulle bruge min lørdag eller efter vuggestuetid med begge børn i kareten på at køre hen til en cykelforhandler, for at Viggo kan prøve en løbecykel for så at tage hjem med tomme hænder og et hylende barn.

Men det gjorde, at jeg kunne sende ‘bestillingen’ videre til mine svigerforældre i det vestjyske, som gerne ville give Viggo sådan en.
I grøn naturligvis for vi går efterhånden meget ind for unisex-farver.

Nu er Viggo den glade ejer af en giftgrøn Puki-løbecykel. Hans anmeldelse vil lyde noget a la:

Forventningerne var høje. Overordnet en supersej løbecykel. Elsket fra første tur. Nem at styre og god i brug. Det tager kun 2-3 ture, før man glemmer alt om trehjulede scootere. Mange gode egenskaber såsom at stå på den, når den ikke bliver kørt på. Blå ville være optimalt, men den var vist udsolgt. Størrelse medium med sadlen helt nede er helt perfekt til en gut på 2 år og af helt gennemsnitlig højde. Fem cykler herfra.

Jeg kan i øvrigt fortælle, at Puky-løbecyklerne er bedst i test hos Tænk, når det gælder dem på 85 cm til de 2-årige. Og fra mine veninder hører jeg, at en løbecykel gør, at barnet elegant springer støttehjulene over, når den tid kommer.

Hurra for tips fra forældre. De ved et og andet om børn i praksis.

Billedet i toppen har i øvrigt intet med løbecykler og go-to-moms at gøre, men jeg har desværre ikke et af Viggo på den nye erhvervelse. I stedet får I et af mig og Lily badet i solopgangen fra i morges.