Familie, fødselsdag og Ford (måske)

Jeg elsker weekend. Men hvem gør ikke det. Og selv om jeg er på barsel, har weekenderne stor værdi. Intet hente-bringe. Vi er os fire 24-7, og der er ingen rutiner. Den her weekend er bare spunset afsted og har stået i F’ets tegn. Fødselsdag, familie og måske en Ford.

Vi har fejret Viggos 2 års fødselsdag til den helt store guldmedalje. Den nærmeste familie var inviteret til boller, kakao, kage og aftensmad lørdag. Jeg har bagt og bagt de lækreste Meyer-kager. Jeg smider opskrifter på bloggen en af dagene, for de skal simpelthen deles. Og så har der været den vilde gaveregn over Viggo. Han er nu den lykkelige ejer af endnu mere legetøj. Brio-tog, Jakob Martin Strid-bøger, en stor brandbil, løbecykel og meget mere.

Shit, hvor får man åbnet dørene for mange legesager på to år. Men han er så taknemmelig og barnligt begejstret for det hele. Alt er ‘iiih’ og ‘neeehj’. Jeg kan sagtens forstå, at forældre og bedsteforældre ikke kan styre købelysten, når det gælder rollinger. Før i tiden rystede jeg hoved af forældre til børn med værelser bugnende fulde af legetøj. Nu forstår jeg udmærket fælden. Pludselig er det der bare. Både det lækre, æstetiske (kedelige) trælegetøj og det larmende (sjove) plasticlort. I dag synes jeg, at det er ok. Jeg glæder mig bare til, at Viggo får eget værelse, så vi kan stuve det derind.

Ellers har vi været en tur på Rovsingegade på Nørrebro, hvor der ligger en den ene bilforhandler efter den anden. Vi vil nemlig gerne have en bil, nu vi flytter til forstaden. Vi er ikke helt skarpe på, om det skal være en lidt brugt, meget brugt eller en leaset. Men vi er så småt ved at spore os ind på det. Men hvorfor skal det med bil være så dyrt? Og så svært? Jeg er i hvert fald meget usikker. Man hører så meget.

Det med bil er lidt en luksusting for os. For i hverdagen cykler vi eller tager toget. Huset ligger kun 400 meter fra s-tog og 15 minutter fra Indre By. Vi forestiller os dog, at livet som husejer kræver ture i Silvan efter vejsalt og deslige og på genbrugspladsen med haveaffald. Med to børn og familie i Jylland bliver besøgene derover nok også nemmere og hyppigere. Og måske endda billigere med de priser DSB tager sig for en en t/r København-Århus (1.300 kroner – indsæt selv passende smiley).

Jeg har kun haft kørekort siden maj sidste år og har taget køretimer i en Honda, været på glatbane i en VW Up! og kørt lidt i en Skoda Octavia og en Fiat af en art. Min erfaring er nærmest ikke-eksisterende, og jeg har ikke kørt bil siden oktober. Min interesse for biler er også ikke-eksisterende. Eller var. For Claus har krævet, at jeg kom ind i kampen med det her bil-halløj og tog stilling til, hvad der skal prioriteres. Jeg havde ellers bare meldt ud, at det helt og aldeles var op til ham. Bare det ikke var en Berlingo, for det stemmer ikke med mit selv-billede. Også selv om jeg ved, at de ikke er så grimme i dag, som de var engang.

Den holdning faldt ikke i god jord, så nu har jeg oppet mig, læst lidt på lektien og advaret ham om, at det kan være farligt at tvinge mig til at have at mene noget om biler. Claus’ modsvar er dog, at jeg nok har en holdning uanset hvad. Han har nok ret. Allerede nu har jeg fx afskrevet VW, fordi mit venstre knæ støder ind i deres indstilling af rat. Banalt for nogen. Væsentligt for min komfort. Nu arbejder vi lidt videre med Ford på anbefaling fra venner.

Ahm, det er villa, vovse og Volvo-liv er efterhånden ved at få et jerngreb i os. Os, der bare har levet med 69 kvm, jernhest, opvask i hånden, vaskemaskine i kælder, Kastellet som nærmeste grønne plet og DSB når det ikke kunne undgås. Bare kald os hr. og fru Forstad. Jeg kan li’ det.