Dagbog #3 Orker ikke hemmeligheden

Er 20 æbleskiver monstro nok?

IMG_5582

Jeg er simpelthen så ugidelig de her dage. Bare træt. Jeg skal virkelig tage mig sammen og prioritere, hvad min energi skal kanaliseres ud i.

I går var det til tidlig morgenleg med Duplo med Viggo. I dag blev det så vildt, at jeg gik en tur med ud. En tur i Tivoli. I bidende kulde. Men vi gik sgu derind. Planen var ellers s-tog tur/retur, men jeg var vild og modig (og krydsede fingre for, at det måske kunne sætte skub i noget).

Hofterne er da også godt brugte her til aften, selv om jeg har forsøgt at lappe dem sammen med varm kakao, æbleskiver, brunkager, medister, rødkål, brun sovs og sofa.

Jeg glæder mig i øvrigt til ikke at være gravid mere og igen få en nogenlunde fornemmelse af, hvad normale mængder mad er.

Med hånden på hjertet: Jeg spiser som et svin. Jeg spiser enorme mængder slik og kage. I Irma spurgte jeg for fanden Claus, om han monstro troede, at en pose med 20 æbleskiver var nok?! Helt i alvor. Det mente han nu nok, men vi kunne da bare købe to poser, hvis jeg var bekymret.

Men dejlig første søndag i advent. Mine to adventsstager står dog stadig urørt hen. Jeg når det nok. Kalenderlyset har til gengæld været tændt. December, kom bare an.

Ingen kommentarer endnu

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dagbog #3 Orker ikke hemmeligheden