En inficeret jakke

Sidste år købte jeg den lækreste sorte uldjakke fra Tiger of Sweden. Jeg elsker den. Den hænger stadig i skabet, selv om vejret er koldt.

Det er ganske enkelt, fordi jeg ikke vil inficere den med graviditet. Det blev den forrige vinterjakke nemlig. Jeg var ved at brække mig over synet af den sidste år. Jeg skulle bare have en ny. Jeg kunne bare ikke med den jakke, jeg havde været tyk og gravid i.

Det er ikke fordi, jeg er en graviditets-hater. Slet ikke. Men når ens garderobe i ni måneder har været koncentreret om 5-7 stykker tøj, så har man (jeg) bare slet ikke behov for at hænge det på kroppen i lang tid derefter. Allerhelst bare kyle det langt væk – hvis det da ikke er slidt i laser.

Det skal dog siges, at jakken havde tre år på bagen, men stilen holdt nu fint. En A-formet, grøn uldfrakke fra Won Hundred. Så det var ikke en splinterny jakke, jeg forkastede sidste vinter.

Men den jakke, der gav mig lidt bræksmag i munden, har jeg altså på nu. Det har jeg haft de sidste par måneder. Helt uden problemer. Den er faktisk helt ok. Jeg er tilfreds. Pasformen er ideel til en gravid mave. Den er dog lidt stram over babserne, hvis jeg knapper den helt. Det lader jeg så bare være med.

Planen er, at jeg vil bruge den, til jeg har født, og så kan jeg svinge mig i den anden, når babybulen er væk dagen derpå. For sådan er den virkelige verden helt sikkert.

Men hvor er det fedt, at gamle klæder kan få lidt nyt liv i denne korte livsfase, som ellers er præget af tøj-nedtur-på-nedtur. I hvert fald når man holder på porte-monnaie’en.

Fjerde sæson til den grønne frakke. Det er da meget sejt. Se der, det betaler sig at købe kvalivarer. Det kan godt være, at den en overgang gav mig kvalme, men uld, farve og pasform har aldrig fejlet noget.