Se lige mine nye støvler

Efterår. Jeg elsker det. Ikke alt det med regn og blæst, men lyden af visne blade hvor end man går. Iskold fadøl på den der lille café i Dyrehaven, biltur op ad Strandvejen, simremad og søndagsserie på DR1. Jeg får lyst til at pakke mig ind. Store halstørklæder, lag-på-lag, støvletter, overgangsjakker.

Og jeg får lyst til at købe lidt nyt. And so I did.

I formiddag pakkede jeg Lily i klapvognen og vadede hele de meget uinspirerende par kilometer ned ad Gammel Køge Landevej til Spinderiet. Til jer, der ikke er fra disse kanter, så er det et overdækket butikstorv slash center i Valby, som jeg aldrig har frekventeret, før vi købte parcel på den anden side af Københavns kommunegrænse. Valby er bare ikke et sted, jeg har haft ærinder.

Spinderiet er et retså fint sted med Halifax, Sticks ‘n’ Sushi, Baresso, H&M og den dur – bare for at sige at sige, at det sagtens kan måle sige med en gågade i en mellemstor, dansk provinsby. Dog med en pil op. For man kan få en latte for 9 kroner hos Cafe Emil (og den smager helt rigtigt), og der er musik i højtalerne, selv om man er ude.

Jeg var på jagt efter nogle støvletter, man kan holde ud at gå i. Jeg har allerede nogle ret fine chelsea boots fra Billi Bi, men de er udelukket legeplads og er for smalle til traveture. Jeg manglede et alternativ. Nogle med lidt rundere snude (man er vel skadet efter en barsel i Birkenstock og Nike), uden fór, feminine, egnet til traveture og nogle jeg ikke er for øm over (= ikke for dyre).

Jeg har holdt mig i meget stram snor for ikke at investere i endnu et par chelseas. Og jeg har flirtet med bikerstøvler, men det ER bare ikke mig. Jeg ligner en tosse i sådan nogen, ligesom jeg ligner en idiot i denim-jakker og ser tyk ud i empiresnit. Det er selverkendelse på højt plan.

Jeg faldt for den her panel boot fra Bianco. Jeg har ikke købt sko i Bianco siden gymnasietiden, fordi jeg oplevede, at kvaliteten virkelig var dalende. Men nu får de altså en chance. Med deres serie i samarbejde med Camilla Pihl i 2014 og med Trines Wardrobe i år, blev jeg lidt nysgerrig. Og priserne er jo totalt til at føle på.

Jeg er SÅ tilfreds. Når jeg bare kigger på støvlen isoleret, får jeg en smule flashback på den knapt så flatterende måde. Beverly Hills 90210 (perioden med velourhalsbånd med vedhæng, ternede shorts og Donna med seler) møder Four non blonds og gårdsangersko. De er nemlig lidt 90’er-agtige med traktorsål a la nogle sko, jeg købte i Camden i 7. klasse.

Men når jeg har dem på, er jeg lykkelig. De er flotte til jeans og til kjole. De er så behagelige, selv om de er væsentligt højere, end hvad jeg var på udkig efter. Jeg har allerede trasket adskillige kilometer i dem. Endda med kids. Og så er de supersmukke i blå ruskind. Og halløj, til en fornuftig pris endda.

NU kommer de Birkenstock kun på, når jeg skal ud med skraldet :p

Hvad synes I?

–o0o–

Følg også mit ligusterliv på Instagram og med Bloglovin.