10 tips til en Øbro-barsel

Forsinkede fortsæt

/home/wpcom/public_html/wp-content/blogs.dir/df4/63092124/files/2015/01/img_6378.jpg

Så er vi installeret på Christianshavn. Her er faktisk ret okay. Det føles allerede som hjemme. Jeg har min Nespresso-maskine med og om lidt skal jeg købe ind til gæster i aften. Til såkaldt S.O.S-arrangement. Spis og skrid. Kort og godt. Så får vi set vores venner med børn, uden at det bliver for sent og ungerne utidige.

Vi skal have en upscale lasagne med masser af grønt. Og dessert.

Det er et nytårsfortsæt. Ikke det med desserten, men de grønne intentioner. Der er gået for meget sovs i den. Mest for Viggos skyld, men det er nu heller ikke fordi, Claus skriger efter grønt på tallerkenen. Det gør jeg. Og så må jeg være den, der tager teten på den.

Jeg elsker i øvrigt nytårsfortsæt. Jeg har i hvert fald en håndfuld hvert år. I 2014 var det at tage kørekort og et år uden shopping.

I år er der fokus på sundhed og nærvær. Jeg fem ting på tapetet:

I form og tabe ti kilo
Jeg vejer ti kilo mere i dag end for ti måneder siden. Jeg kan faktisk ikke fatte det. Ti kilo lyder af så meget, og jeg synes egentlig, at jeg ser ok ud. Tykkere uden at være vammel. Men de kilo skal væk. For jeg kan ikke passe mit tøj. Min vinterjakke fra sidste år i størrelse medium, kan jeg ikke lukke, og jeg overvejede endda at købe den i small.

Kiloene skal væk med sund kost og motion, for mest af alt føler jeg mig ikke så stærk som for er år siden. Det savner jeg. Jeg vil løbe og cirkeltræne. Jeg vil bare have min gamle krop tilbage.

Mere grønt i kosten
Jeg synes som sagt, at vores mad er noget beige. Pasta, kødsovs. Kartofler, frikadeller. Det er kedeligt, og vi skal sadle om.

Engang fik vi grønt fra Aarstiderne. Det hjalp. Det bliver også lidt kedeligt i længden med majs i august og rodfrugter hele efteråret, så jeg opsagde det og ville selv forsøge. Men jeg failede.

Målet i 2015 skal være madplaner med masser af grønt på menuen. Jeg har før forsøgt med madplaner. De holder i 4-6 uger, og så går de i vasken. 2015 skal dog være året, hvor jeg laver min egen almanak.

Mindre iPhone og flere bøger
Jeg læser efterhånden aldrig bøger. Det skyldes to ting.

1) At vi har delt soveværelse med Viggo i to år, og jeg derfor ikke kan læse ti sider under dynen uden tv inden for rækkevidde.

2) At min iPhone af dårlig vane er tapet til min højre hånd. Jeg surfer, læser nyheder og tjekker Instagram. Og jeg må erkende, der sker jo ikke en skid på telefonen, som ikke kan vente.

Det skal ændres, og jeg er allerede i gang. Jeg starter let ud med ‘Trofæ’.

IPhonen skal på hylden klokken 16.00 til 20.00 og klokken 23.00 til 9.00. Og så har jeg slået alle notifikationer fra.

Blogge
Jeg vil give den gas med bloggen her og se, hvad det kan bringe med sig. Jeg vil fortsat skrive om hverdagen. Intet af det er ikke set før. Men så længe det er sjovt, blogger jeg.

Jeg kunne godt tænke mig at gøre mere ud af mine fotos. Det kræver et nyt kamera og en ny pc. Måske jeg finder pengene til det. Måske ikke. Vi ser.

Minimalistisk shopping
Jeg vil fortsætte min minimalistiske tilgang til shopping fra min 2014-challenge og kun købe det, jeg virkelig har brug for. Jeg vil primært købe på udsalg og ikke købe dubletter, altså endnu en sort cardigan eller endnu et par klipklapper. Jeg har jo gjort det før, så jeg kan godt igen. Graviditeten har gjort, at min garderobe hat været urørt i et halvt år og føles næsten som ny. Win-win.

Har I nogen nytårsfortsæt? Eller er det bare noget pjat?

Ingen kommentarer til Forsinkede fortsæt

  • Sara

    Jeg elsker også Nytårsfortsæt! Og er somregel rigtig god til at holde dem, hvilket er en af grundene til at det skal være det HELT rigtige

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Sara! Hvor hyggeligt. Tak. Ja, det er nok lidt sværere anden gang at smide de ekstra kilo. Der er ikke meget tid til sig selv. Jeg vil udnytte tiden her i barslen til det. Jeg tror, at det bliver hårdt, når hverdagen ramner. Og fed plakat. So true 🙂

      Siden  ·  Svar på kommentar

Skriv et svar

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

10 tips til en Øbro-barsel