Kære dagbog

Kun en uge til termin. Der er allerede gået 39 uger (sådan cirka) siden baby blev lavet, og 33 uger siden at jeg stod med to streger på en pind. Helt paf. Og så tog jeg til køretime. Den nye viden skulle lige parkeres i et par timer. Det var så vanvittigt.

De sidste par dage har jeg tænkt en del på mine tanker om denne ikke helt planlagte, men meget velkomne graviditet. Der fór en del gennem mit hoved. Kun gode ting, men nogle ting skulle da også bundfælde sig.

Jeg skrev lidt dagbogsnoter i starten. Noget jeg ikke har gjort siden 4. klasse. Sådan lidt løse tanker om fødsel over navne til at være mor til to med så kort imellem.

Jeg vil gerne åbne døren en lille-bitte smule på klem og dele nogle af noterne i den kommende tid. Nogle af de sjove og lidt skæve. Meget er så skræmmende langt væk, at det får mig til at smile. For eksempel min stålsatte ide om, at blev det en pige, skulle hun hedde Kristine.

Men altså, læs med, mens jeg koncentrerer mig om at få den her lille eksamensopgave skrevet inden baby. Det er vist på høje tid.