Det værste og det bedste

Lørdag aften og små-tipsy i rosé skød jeg ud i stuen: ‘Jeg tror sgu, at jeg vil blogge igen’. Stuen svarede: ‘Det tror jeg, at mange vil glæde sig til’. Og således gjort. Det er ikke første gang, at der har været udfald på min bloggerline, men det er første gang, jeg har været tavs så længe. Grundene er mange og langt fra mystiske. Og da jeg lavede rygøvelser i morges i en uidentificerbar lugt af opkast for at finde ud af, at det var lort, vidste jeg, at det er afsættet en reformation af bloggen.

Jeg er stor fan af Søren Ulrik Thomsen, og hver gang jeg oplever eller iagttager noget skævt og sært vidunderligt eller noget skævt og sært rædselsfuldt, tænker jeg på hans digte i ‘Det værste og det bedste’.

En af de dage er i dag. I morges og til nu. For der er da ikke noget værre end hjemmetræning med menneskelort på 1. parket. Og i halen på det værste finder jeg altid på noget, der er det bedste.

Til jer der ikke kender Søren Ulrik Thomsen, så er lige præcis den udgivelse et godt sted at møde ham. Det er et langt digt om netop det værste og det bedste. Det let at læse og let at spejle sig i. Jeg kan nikke til det hele. Også selv om jeg aldrig selv har oplevet det. Men jeg har måske selv en brun yndlingslæderjakke og ikke en blå, og jeg har måske ikke selv set et pudret sår, men jeg har en ide om, hvad jeg vil synes.

Jeg leger lidt med tanken om at skrive mit eget lille erindringsdigt om netop det værste og det bedste. Der er efterhånden en del af den slags finurligheder på min harddisk. Mest for sjov og for mig. Måske til mine børn.

Men lad os starte i de små med et par krøller fra dagen i dag. Tre af de bedste og tre af de værste. Og så er bloggen sendt godt afsted.

Det værste og bedste for mig
Det værste er, at hjemmetræningen slutter brat ved, at jeg finder en størknet menneskelort. Den har ligget lige præcis der, hvor hvirvlen i min isse har været, mens jeg har lavet bækkenløft og mavebøjninger. Det værste ved den slags fund (som heldigvis hører til de sjældne) er, at lorten måske var blevet klemt en smule, så lugtede frisk igen. Lidt ligesom når man som barn havde trådt i en hundelort, og lugten fik en renæssance, da man skrabede den af. Længe inden jeg lokaliserede lorten, sniffede jeg godt og grundigt til mit hår, vores nye gulvtæppe, Lilys numse. Lorten sad fast i frynserne på tæppet, hvilket forklarer, at den ikke er blevet støvsuget, for vi plejer at tage tæppet væk. Den har formentlig ligget der, siden Lily for nogle uger siden fik lov at slå sig løs uden ble – med det resultat, at hun klattede 4-5 steder på førstesalen. Skal vi ikke aftale, at børnelort ikke sådan er rigtig klamt?

Det bedste er duften af nystrøgede perleplader. I dag ramte duften mig pludseligt, da jeg cyklede gennem Carlsberg Byen. Det var ikke duften af byg som nogen gange. Men den der fine duft af varmt plastic, som sender mig tilbage til den søde børnehavetid. Præcist 1985, Killingestuen, et sted i Reykjavik. Her lavede jeg så mange perleplader, at pædagogerne gav mig et påbud om også at lave noget andet end perleplader. Når jeg laver perleplader med Viggo, er strygningen det bedste. Duften. Og måske også at man er i mål. Jeg elsker at være i mål.

Det værste er at blive ramt af et vindstød, når man cykler over Toftegårdsplads i flagrende sommernederdel, så den flyver helt op om ørerne. Fred være med det, hvis ikke det lige var for to høhø-typer og fordi jeg rent faktisk måtte holde nederdelen nede de resterende syv kilometer til Østerbro. Og ti kilometer hjem igen. Det var lidt småtræls.

Det bedste er mandag morgener, der starter med morgenmad på Grød og venindesnak. Jeg fik havregrød for første gang i mit liv. Og jeg kunne lide det. Alle mandage bør indledes med et stort fedt ‘Reserveret’ i Outlook og i stedet bruges på noget, der er godt for alle. Det er en god investering, tror jeg. Godt for mig. Godt for mine kolleger, familien og bare i det hele taget for mandagmorgens dårlige rygte. Jeg har ikke praktiseret det før, men jeg er sikker på, at mandag er bedre end sit rygte, hvis bare vi giver den en chance. Min mandag kan sagtens være ugens bedste dag.

Det værste er at tage en slurk af sin latte … fra i fredags. Den smagte lidt af sur flødeost. Og da jeg sidder på kontor med et par håndfulde andre mennesker, måtte jeg sluge latten, holde masken og skylle efter med den nye. Note to self: Ryd op på dit bord og gå ud med dine beskidte kaffeglas. I hvert fald om fredagen.

Det bedste er at puste liv i sin blog efter lang tid med for lidt tid til skriblerier i hverdagshøjde og vide, at jeg rent faktisk godt gider min blog. Også selv om jeg har holdt en pause. Nu håber jeg, at det varer ved. Det er sjovest, når der er en masse læsere, og desværre daler læsertallene drastisk og skal opdyrkes igen, når man, som jeg, ikke har været så stabil. Men her er jeg. I hvert fald er der god tid til at skrive over sommeren.

Det var mine ‘værste og bedste’-filosofier.

Hvad er det bedste og værste for jer?

God mandag derude. Vær god ved hende.