Flytterod og assorteret skrammel

Julen er officielt slut, og reklameblokkene handler kun om procenter og kransekage.

For os handler det om noget helt andet. Om nedpakning otte år og 69 kvm. Vi havde givet hinanden håndslag på, at julen skulle nydes uden flytterod. Det er lykkes. Det har dog kriblet lidt i mig efter at gå i gang. Flyttekasserne har nemlig stået klar i stuen i en uge.

Og juhu, nu må jeg endelig. Det giver en vis tilfredsstillelse at flytte bunker. At putte i kasser og se dem tårne sig op i stuen. Jeg ville være den ideelle fabriksarbejder.

Vi er nogle ret ryddelige typer. Og to skybrud gør, at alt skrammel i kælderen for længst er kasseret (og erstattet af cool cash fra Tryg). Man skulle derfor tro, at nedpakning af et så beskedent hjem kun tager kort tid.

Oh no! Jeg har pakket fem kasser. Det har taget hele dagen. Afbrudt af lidt amning og lidt leg. Begge børn har endda sovet gode lure, og Claus har været på legeplads med Viggo. Total arbejdsro.

Sagen er bare, at vi har to kæmpe skabe med assorteret ragelse med og uden affektionsværdi.

Jeg har breve, kort, postkort og taler fra de sidste otte års fødselsdage, eget bryllup og Viggos dåb. Jeg har avisudklip, løse fotos, regntøj købt på en tankstation på Island og en Munthe+Simonsen-corsage fra lancier i gymnasiet. Og det er kun et udsnit.

Alt sammen noget jeg ikke nænner at smide ud. Fordi det enten har været dyrt eller vækker minder. Regntøjet overtalte Claus mig dog til at smide til genner.

Måske har oprydningen taget lidt tid, fordi der også er nogle gode grin i bunkerne. Jeg har grinet min røv i laser over løse fotos Claus og jeg på vores første ferie sammen aka. hr. og fru Flæsk i Tyrkiet. Der er dømt dunk over hele linjen. Og så er der de sneaks, jeg har gemt i 12 år i tilfælde af … tja, det ved jeg s** ikke. De er i hvert fald sure og udtrådte.

Jeg ved ikke, hvad jeg har tænkt. Skulle det virkelig tage et årti at kunne se det?

Ikke mindst er der udklip fra Århus Stiftstidende fra dengang jeg og tre studieveninder deltog i en case-competition på CBS. Vi har alle anskaffet os blazere for at være big shot business-like, og jeg har totalt ‘frisørhår’ og kan da glemme alt om at skjule mit jyske ophav. Man kan tage pigen ud af provinsen, men i det her tilfælde kan man sørme ikke tage provinsen ud af pigen.

Jeg er absolut en sucker for den slags gemmer. En irriterende samler-type i følge min bedre halvdel. Selv om han nu synes, at det er skægt at få læst højt fra diverse fødselsdagskort. For eksempel skriver han, ‘Jeg håber, at vi får en god dag, selv om du er syg og har ondt helt ind i knoglerne og to centimeter fedt’ (jeg er lidt dramatisk, når jeg er syg. Især på min fødselsdag).

De her minder skal dog klart med til Hvidovre. Har jeg fortalt, at vi har 81 kvm kælder, der bare venter på skrammel? Låksuuus.

Hvad gemmer I på, som I ikke nænner at smide ud?